Bulgarsk (sprog): Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m Robotassisteret flertydig: Fransk - Ændrede link(s) til Fransk (sprog) |
Erikthau (diskussion | bidrag) →Historie: Uddybning af de forskellige faser af sprogets historie. |
||
Linje 35:
=== Nærmeste genetiske slægtninge ===
Bulgarsk sprogs nærmeste genetiske slægtninge — dvs. de, som man kommer længst med, hvis man vil lære sig bulgarsk — er:
{| | Style = "vertical-align: top;" |
Line 382 ⟶ 383:
jeg giver
|-
!1. sing. аз ''
|пиш–а
|говор–я
Line 390 ⟶ 391:
|дам
|-
!2. sing. ти ''
|пиш–еш
|говор–иш
Line 398 ⟶ 399:
|дад-еш
|-
!3. sing. той ''
|пиш–е
|говор–и
Line 406 ⟶ 407:
|дад-е
|-
!1. plur. ние ''
|пиш–ем
|говор–им
Line 414 ⟶ 415:
|дад-ем
|-
!2. plur. вие ''
|пиш–ете
|говор–ите
Line 422 ⟶ 423:
|дад-ете
|-
!3. plur. те ''
|пиш–ат
|говор–ят
Line 432 ⟶ 433:
== Syntaks ==
Bulgarsk er overvejende et SVO-sprog (Subjekt-Verbal-Objekt), men med friere ledstilling end f.eks. dansk. Attributter er foranstillede (AN-sprog). Lukkede spørgsmål (hvorpå der kan svares "ja" eller "nej") udtrykkes i sætninger under brug af en interrogativ partikel ''li'', som stilles efter kernen, eks. ''Ti li si? ''"Er det dig?"
== Historie ==
Bulgarsk har følgende faser regnet fra tidligste tid:
* '''[[Indoeuropæiske sprog|Indoeuropæisk]]''': Frem til senest ca. 3000 f. v. t. Dannelse af et sprog med fleksion såvel i rod (aflyd) og endelser. Tre genera. Syv-otte kasus. Meget kompleks konjugation (verbal bøjning)
* '''[[Baltoslaviske sprog|Baltoslavisk]]:''' Frem til ca. 1400 f.v.t. De baltiske sprog hænger endnu sammen med de slaviske sprog. Perioden er præget af stor konservatisme i forhold til urindoeuropæisk formbestand. Futurum udtrykkes syntetisk med /-s-/-morfemet. Musikalsk accent opstår.
* '''Fællesslavisk: Forhistorisk tid:''' Ca. 1400 f. v. t. -860 e. v. t. Baltoslavisk deles i en vestlig gruppe af baltisk (bl.a. litauisk, lettisk, prøjsisk) og en østlig gruppe af slavisk. De tre palataliseringer af /k-/ og /g-/ foran palatale vokaler dukker op. Den syntetiske futurum med /-s-/ svinder bort. I denne periode opstår de første forskelle mellem de slaviske dialekter. Østsydslavisk (hvortil hører moderne bulgarsk) skiller sig ud ved overgangene ''*tj > *ščj > *štj > št'' og ''*dj > *ždžj > *ždj > žd'', f.eks. /svešta/ "lys" og /mežda/ "markskel" (af *medio-).
* '''Oldbulgarsk''': 860-1100. Perioden
* '''Middelbulgarsk''': 1100-1600. De dialektale forskelle mellem de slaviske sprog fordeles i en syd-, vest- og østslavisk gruppe. Den indbyrdes forståelighed mellem sprogene er dog stadigvæk betydelig. Østsydslavisk afgrænser sig allerede fra periodens start tydeligt fra vestsydslavisk (slovensk og serbokroatisk) ved en mængde balkanismer, der udvikler sig gennem perioden. I fonetikken blandes de nasale vokaler sammen, og tryksvage korte vokaler /i/ og /u/ falder helt bort. Skelnen mellem korte og lange vokaler ophører. Musikalsk accent erstattes af dynamisk. Bestemt artikel opstår tidligt ved agglutination af et efterstillet påpegende stedord. Kasussystemet forenkles mod slutningen til at rumme nominativ, akkusativ og genitiv-dativ. I verbalklassen falder nominale former supin og senere tillige infinitiven sammen med en række participier og gerundiver bort. Hvor infinitiven stod, er der nu ''da'' + verbum. Det verbale aspekt færdigudvikles med perfektiv over for imperfektiv. Futurum etableres som en kategori og udtrykkes analytisk med hjælpeverbet "vil" /štă/ af ældre /hoštǫ/ i konkurrence med /imam/ "jeg vil".
* '''Ældre nybulgarsk''': 1600-1830. Sproget kendetegnes ved et ukodificeret præg og viser fra starten en opsplitning i en mængde dialekter med største forskelle liggende mellem øst og vest. Deklinationen forsimples yderligere og overlever mod slutningen af perioden kun fuldt udviklet hos de personlige pronominer, mens kasusendelserne bortfalder hos substantiver og adjektiver. Genitiv-dativ-formen erstattes af en analytisk konstruktion med ''na'' + nomen. Hos verberne opstår kategorien ''ubevidnethed/bevidnethed'' (admirativ) under tyrkisk indflydelse. Infinitiven forkortes og får stigende konkurrence fra optativiske konstruktioner med ''da'' + finit form.
* '''Nybulgarsk''': 1830- Et kodificeret skriftsprog opstår ved en vægtning af træk fra de centrale og østlige dialekter. Kodificeringen er nogenlunde afsluttet omkring 1860. Alfabetet er overtaget fra kirkens kirkeslaviske skriftsprog, i 1946 erstattet af et russisk baseret alfabet. Futurum udtrykkes analytisk med det indeklinable enklitikum /šte/ for positive forhold, mens negative forhold udtrykkes med have-verbet. Infinitiven forsvinder helt og erstattes af ''da''-konstruktioner, som i forbindelse med futurum også svinder bort. I ordforrådet rulles tyrkisk og græsk indflydelse tilbage og ind trænger ord fra fransk, tysk og især russisk. Den russiske indflydelse mærkes især inden for politik, retsvæsen, kirkevæsen, teknik, lægevidenskab, filosofi, mens fransk og tysk mærkes inden for teknologier, som var moderne frem til ca. 1930-erne — bulgarsk асансьор /asan'sjor/ "elevator" af fransk ''ascenseur'', bulg. бакпулвер /bak'pulver/ "bagepulver" af tysk ''Backpulwer''.
====Nogle bulgarske ord og udtryk====
== Nogle bulgarske ord og fraser ==
{| class="wikitable"
Line 486 ⟶ 489:
== Eksterne henvisninger ==
# Stojanov, Stojan (1964): ''Gramatika na bălgarskija knižoven ezik ; Fonetika i morfologija'', Nauka i izkustvo, Sofija
{{Commonscat|}}
| |||