Versionen fra 3. dec. 2013, 02:09 redigér PerV (diskussion \| bidrag) Patruljanter 48.129 edits m →‎Oprindelse: linkrix ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 3. dec. 2013, 02:20 redigér fjern redigering PerV (diskussion \| bidrag) Patruljanter 48.129 edits m →‎Guldalder: småret Gå til næste forskel →
Linje 14: [[Fil:Vladimir assumption.jpg\|thumb\|Maria Himmelfarts-katedralen i Vladimir blev bygget 1158-1160, og fungerede som Ruslands moderkirke på 1200-tallet.]] Det er Jurijs søn [[Andrej ~~den fromme~~Bogoljubskij]], som bør krediteres for at løfte Vladimir til toppen af sin politiske magt. Andrej var en særdeles dygtig hersker, som behandlede de gamle magtcentre, som Kiev, med foragt. Efter at have nedbrændt Kiev i 1169 nægtede han at modtage Kievs trone, og fik sin yngre broder kronet der i stedet. Hans hovedstad Vladimir optog ham langt mere, og han gav byen stenkirker og klostre. Andrej blev dræbt af bojarer i sin residens i [[Bogoljubovo]] i [[1174]]. Efter en kort mellemperiode sikrede Andrejs bror [[Vsevolod 3.]] sig tronen. Han fortsatte størsteparten af sin broders politik, og overvandt igen Kiev i 1203. Vsevolods vigtigste fjender var imidlertid det sydlige [[Fyrstendømmet Rjazan\|fystendømme Rjazan]], som lod til at opildne til uenighed i fyrstefamilien, og den mægtige tyrkiske stat [[volgabulgarske rige\|Volgabulgarien]], som grænsede til Vladimir-Suzdal mod øst. Efter flere militære felttog blev Rjazan brændt ned til grunden, og bulgarerne tvunget til at betale skatter.

Storfyrstendømmet Vladimir-Suzdal: Forskelle mellem versioner