Storfyrstendømmet Vladimir-Suzdal: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m småret og linkfix
Linje 14:
[[Fil:Vladimir assumption.jpg|thumb|Maria Himmelfarts-katedralen i Vladimir blev bygget 1158-1160, og fungerede som Ruslands moderkirke på 1200-tallet.]]
 
Det er Jurijs søn [[Andrej Bogoljubskij]], som bør krediteres for at løfte Vladimir til toppen af sin politiske magt. Andrej var en særdeles dygtig hersker, som behandlede de gamle magtcentre, som [[Kievriget|Kiev]], med foragt. Efter at have nedbrændt Kiev i 1169 nægtede han at modtage Kievs trone, og fik sin yngre broder kronet der i stedet. Hans hovedstad [[Vladimir]] optog ham langt mere, og han gav byen stenkirker og klostre. Andrej blev dræbt af bojarer[[bojar]]er i sin residens i [[Bogoljubovo]] i [[1174]].
 
Efter en kort mellemperiode sikrede Andrejs bror [[Vsevolod 3.]] sig tronen. Han fortsatte størsteparten af sin broders politik, og overvandt igen Kiev i 1203. Vsevolods vigtigste fjender var imidlertid det sydlige [[Fyrstendømmet Rjazan|fystendømme Rjazan]], som lod til at opildne til uenighed i fyrstefamilien, og den mægtige tyrkiske stat [[volgabulgarske rige|Volgabulgarien]], som grænsede til Vladimir-Suzdal mod øst. Efter flere militære felttog blev [[Rjazan]] brændt ned til grunden, og bulgarerne tvunget til at betale skatter.
 
Vsevolods død i [[1212]] forårsagede en alvorlig dynastisk konflikt. Hans ældste søn, [[Konstantin af Rostov|Konstantin]] skaffede sig støtte fra de mægtige bojarer i Rostov og [[Mstislav den modige]] af Kiev, og fordrev den retmæssige arving, hans broder [[Jurij 2.]], fra Vladimir til Rostov. Blot seks år senere, efter Konstantins død, kunne Jurij vende tilbage til hovedstaden. Jurij viste sig at være en dygtig hersker, som endelig besejrede Volgabulgarienvolgabulgarerne og indsatte sin bror Jaroslav i [[Republikken Novgorod|Novgorod]]. Hans regeringstid endte imidlertid i en katastrofe, da [[Den Gyldne Horde|de mongolske horder]] under [[Batu Khan]] indtog og afbrændte [[Vladimir]] i [[1238]]. De fortsatte der efter med at ødelægge andre større byer i Vladimir-Suzdal under [[mongolernes invasion af Rusland]].
 
== Det mongolske åg ==
 
Hverken Vladimir eller nogen af de ældre byer formåede at rejse sig efter den mongolske invasion. FyrstendømmetStorfyrstendømmet opløstes i elleve små fyrstendømmer: Moskva, [[Tver]], Pereslavl, Rostov, Jaroslavl, Uglitj, Belozersk, Kostroma, [[Nizjnij Novgorod]], [[Starodub-na-Kljazme]] og Jurjev-Polskij. Alle sammen anerkendte nominelt overhøjheden hos storfyrsten af Vladimir, som var udnævnt af storkhanen selv. Selv den populære [[Alexander Nevskij]] af Pereslavl måtte drage til khanens hovedstad i [[Karakorum]] for at blive indsat som storfyrste af Vladimir.
 
Ved slutningen af århundredet var der blot tre byer, Moskva, Tver og Nizjnij Novgorod, som fortsat kæmpede om storfyrstetitlen. Men danår de blev indsat som storfyrster af Vladimir, brød de sig ikke engang om at forlade deres hovedstæder og bosætte sig fast i Vladimir. Da [[metropolit]]ten [[Peter af Kiev]] over Kiev og Hele Rus flyttede sit sæde fra Vladimir til Moskva i [[1321]], var det klart, at [[Storfyrstendømmet Moskva]] i praksis havde efterfulgt Vladimir som det vigtigste magtcenter i det nordøstlige Rus.
 
== Storfyrster af Vladimir-Suzdal ==