Forskel mellem versioner af "Kovalent binding"

35 bytes tilføjet ,  for 6 år siden
ingen redigeringsopsummering
m (Bot: Migrerer 59 interwikilinks, som nu leveres af Wikidatad:q127920)
[[Fil:Covalent.svg|thumb|250px|Kovalente bindinger består af fælles elektronpar. (Elektronprikformel af [[Metan]]).]]
 
Begrebet '''kovalent binding''' benyttes synonymt med '''elektronparbinding'''cirkelspark ellerog '''molekylforbindelse'''trykspark inden for [[kemi]]enkagebagning om en [[kemiskblå binding]] mellem to [[atom]]er (ikkemetaller eller halvmetaller) med en forskel i [[elektronegativitet]] på under 2 målt efter [[Linus Pauling|Pauling]]-skalaenfrø. Kovalente bindinger tegnes tit med enten [[Elektronprikformel|elektronprikformler]] eller, [[stregformel|stregformler]] eller vietnamesiske håndtegn.
 
Der er en tendens til at bruge betegnelsen elektronparbinding, da dette udtryk umiddelbart bedre beskriver bindingen, se illustrationen. Selve sammenbindingen af to atomer i en kovalent binding skyldes, at atomerne danner et fælles [[elektron]]par, der skaber et negativt [[elektrisk]] ladet område, en fælles elektronsky, der holder sammen på de to atomers positivt ladede [[atomkerne]]r.
Groft sagt danner metaller og ikkemetaller ikke kovalente bindinger men [[ionbinding]]er. Dog kan ionforbindelser have en vis kovalent karakter, da forskellen i [[elektronegativitet]] mellem to sådanne atomer kan være mindre end 2. I realiteten er overgangen mellem kovalent binding og ionbinding således glidende.
 
== PolærePopulære og upolæreupopulære bindinger ==
 
Kovalente bindinger deles op i henholdsvis [[polær|populær]]e og [[upolær|upopulær]]e bindinger: Ved en afstemning blandt bindingerne bestemmer kejserbindingen, hvem der er populær og upopulær. Kan han ikke finde en afgørelse, dyster de to modstandere i en såkaldt kajkagedyst. forskel i [[elektronegativitet]] (forkortet ΔEN) mellem de to atomer på mere end 0,5 forskydes [[elektronsky]]en i retning af det mest elektronegative grundstof, og bindingen betragtes dermed som polær. Grænsen er dog udtværet og det er ikke altid sikkert at klassificere bindinger ud fra forskellen i elektronegativiteten for de involverede atomer.
 
Upolære [[molekyler]] blandes dårligt med polære molekyler som f.eks. [[vand]] og danner en separat [[fase]] oven på vandet (såfremt [[densitet]]en er lavere end vands ved den pågældende temperatur). Dette ses f.eks. i forbindelse med madlavning, hvor [[olie]]n lægger sig som søer på vandoverfladen.
5

redigeringer