Johannes Chrysostomos: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Link Eudoxia
m Udvidet med materiale fra artiklen om Aelia Eudoxia
Linje 2:
'''Johannes Chrysostomos''' ([[347]] i [[Antiokia]], [[Lilleasien]] – [[14. september]] [[407]]) var en græsk [[kirkefader]], lærd og [[helgen]] (helgendag [[13. september]]). Han var berømt for sin retorik og [[prædiken]]kunst. Navnet Chrysostomos, som betyder «guld i mund», henviser til hans [[veltalenhed]].
 
Han virkede først i [[Antiokia]] i [[Syrien]], men blev i [[398]] [[patriarken af Konstantinopel|patriark i Konstantinopel]]. Der gjorde han sig bl.a.blandt andet til uven med kejserinde [[Aelia Eudoxia|Eudoxia]], ved at gå til angreb på det moralske forfald i almindelighed og ved hoffet i særdeleshed, hvilket ledteførte til, at han blev anklaget for [[kætteri]] og landsforvistforvist affra [[kejser]] [[Arkadios]]hovedstaden. Hans popularitetdøde hosi befolkningenfængsel førtei dogComana tili atprovinsen han[[Pontos snart(kongerige)|Pontos]] fik lov til at komme tilbage, men han blev senere landsforvist igen, og døde af strabadserne under rejse tilved [[Sortehavet]].
 
[[Fil:John Chrysostom and Aelia Eudoxia.jpg|thumb|left|upright=1.35|[[Johannes Chrysostomos]] prædiker mod Aelia Eudoxia, som den franske maler Jean-Paul Laurens forestillede sig det.]]
== Konflikten med kejserinde Eudoxia ==
Kejserinde Eudoxias havde en fremtrædende rolle i ved hoffet, og repræsenterede ofte kejserfamilien ved kirkelige begivenheder. Hun var en vigtig støtte for den del af den kristne kirke, der bekendte sig til den [[Nikænske trosbekendelse]], og Sokrates af Konstantinopel beretter, at hun finansierede natlige anti-[[arianske]] optog i byen. Hun ledede også de offentlige festligheder, der fandt sted, når nye [[relikvier]] af kristne [[Martyr|martyrer]] ankom til Konstantinopel, og hun deltog i de vågenætter, der blev afholdt over dem. Eudoxia omtales hele vejen igennem som egenrådig i religiøse anliggender. Hun deltog uden kejseren i de religiøse begivenheder, og Wendy Mayer kommenterer, at det er bemærkelsesværdigt, hvor få gange kejser Arcadius deltog i offentlige arrangementer.<ref>Wendy Mayer: Aelia Eidoxia</ref> Man kan tolke Eudoxias indstats på den måde, at hun overtog den rolle, kejserne havde haft, som kirkens beskyttere, siden kejser [[Konstantin den Store|Konstantin]]. Denne position bragte hende i konflikt med Johannes Chrysostomos. Deres første stridspunkt kan meget vel have været hans protester over den måde, rigets tidligere stærke mand Eutropius blev fjernet og henrettet på: Eutropius havede søgt tilflugt i [[Hagia Sofia]], og han blev lovet, at han kunne opholde sig sikkert på [[Cypern]]. Men generalen [[Gainas]] fik ham fragtet til Chalcedon, hvor løftet - spidsfindigt nok - ikke gjaldt, og der blev han dømt og henrettet.<ref>Norwich, side 126</ref>
 
I hele sin periode som patriark afslog Johannes blankt at afholde de sædvanlige overdådige sammenkomster, hvilket gjorde ham populær blandt den jævne befolkning, men bestemt ikke hos den overklasse og blandt de prælater, der plejede at nyde godt af begivenhederne. Hans reformer af kirken var ligeledes upopulære i de samme kredse. Biskopper og andre medlemmer af den kirkelige ledelse yndede ellers at tage ophold i Konstantinopel i længere tid, på patriarkens regning, men de blev nu sendt tomhændede tilbage til deres embeder i provinsen, med besked om at passe deres arbejde.<ref>David H. Farmer, ''The Oxford Dictionary of the Saints,'' second ed. (New York:Oxford University Press, 1987) side 232.</ref> En af Johannes mest fremtrædende modstandere var Theofilus, som var patriark i [[Alexandria]]. Han havde ambitioner om at inddrage Konstantinopel i sit patriarkat, og var modstander af udnævnelsen af Johannes. Theofilus var modstander af [[Origenes]] lære, og han beskyldte Johannes for at følge Origenes. Anledningen var, at Theofilus havde irettesat fire ægyptiske munke, fordi de godtog Origenes. De flygtede til Konstantinopel, hvor Johannes tog godt imod dem.
 
Johannes krydsede klinger med Eudoxia igen, da han i sine prædikener begyndte at harcellere over tidens ekstravagante kvindeklæder. Kejserinden kunne dårligt forestille sig andet, end at kritikken var rettet mod hende personligt.<ref>Robert Wilken, "John Chrysostom" i ''Encyclopedia of Early Christianity,'' Everett Ferguson (red.) (New York:Garland Publishing, 1997).</ref> Man kan vælge at opfatte Johannes som enten taktløs eller frygtløs, men resultatet af hans prædikener var, at der blev dannet en alliance mellem Eudoxia og Theofilus. De fik arrangeret en [[synode]] lidt uden for Konstantinopel i 403. Den omtales også som "ege-synoden", opkaldt efter den villa, hvor mødet fandt sted. Johannes blev anklaget for at være påvirket af Origenes, og han blev afsat og forvist fra byen. Hans tilhængere tog på vej over begivenhederne og da der fulgte et jordskælv kort efter, valgte den overtroiske kejserinde at kalde ham tilbage.<ref>Norwich, side 129</ref>
 
Freden varede ikke længe. Der var blevet opsat en statue af kejserinden tæt ved byens katedral, og Johannes nægtede at deltage i festlighederne omkring dens indvielse. Han prædikede på ny uden de store omsvøb mod kejserinden: ''"Igen raser Herodias, igen er hun urolig, hun danser igen, og igen ønsker hun Johannes hoved på et fad."''<ref>Socrates Scholasticus, [http://www.ccel.org/ccel/schaff/npnf202.ii.ix.xix.html "Chapter XVIII: Of Eudoxia's Silver Statue"], side 150.</ref>, med henvisning til [[Johannes Døberen]]s død. Herodias blev gift med [[Herodes Antipas]], og både [[Markusevangeliet|Markus-]] og [[Mattæusevangeliet|Mattæus-evangeliet]] beretter, hvordan hun lod sin datter Salome danse for Herodes, og fik ham til at love Johannes Døberens hoved som belønning. Den 24. juni 404 blev Johannes Chrysostomos igen afsat og forvist - denne gang uden at vende tilbage - men natten efter hans afrejse brændte både Hagia Sofia og det nærliggende senat. Eudoxia nåede ikke at nyde denne triumf længe, for 6. oktober døde hun i barselsseng.<ref>Norwich, side 130.</ref>
 
== Noter ==
{{reflist|colwidth=30em}}
 
== Litteratur ==
* Helge Haystrup, ''Studier i Johannes Chrysostomos' asketiske ungdomsskrifter'', Gad, 1966. (Studier fra sprog- og oldtidsforskning / udgivet af Det Filologisk-Historiske Samfund, 260).
* [[John Julius Norwich|Norwich, John Julius]] 1990. ''Byzantium. The Early Centuries.'' Penguin Books. ISBN 978-0-14-011447-8.
 
== Eksterne henvisninger ==
{{Commonskat|John Chrysostom}}
* [http://www.roman-emperors.org/aeleudoxia.htm#N_17_ Wendy Mayer: Aelia Eudoxia]
 
 
{{Kirkefædre}}
{{kirkelærere}}
 
{{Commonskat|John Chrysostom}}
 
{{FD|347|407|Chrysostomos, Johannes}}