FLSmidth: Forskelle mellem versioner

Da Smidth døde, var det under hans kompagnoners, [[Alexander Foss]] og efter [[1920]] [[Poul Larsen (ingeniør)|Poul Larsens]], ledelse, at virksomheden for alvor voksede. En af hovedårsagerne til FLSmidts succes, var, at man fandt ud af, at mosejord fra [[Jylland]] kunne anvendes til at lave cement.

De tre stiftere havde aftalt, at virksomheden skulle tilfalde den længstlevende. Da virksomheden voksede til en stor koncern og Foss blev syg og kunne se, at han ville dø først anmodede han om en genforhandling af aftalen. Poul Larsen ville dog ikke gå med til en 50/50 fordeingfordeling og kompromisset blev, at Poul Larsens arvinger ville få 88% af firmaet, Foss arvinger 10 % og F. L. Schmidts kun 2.

Arvingerne efter Poul Larsens 3 døtre, Poula Nissen, Johanne Arnstedt og Karen-Lis Kjær udgør stadig en væsentlig del af ejerkredsen. Sønnen [[Gunnar Larsen]], der ledede virksomheden fra 1935 til 1945, og som var stærkt kritiseret for sin tyskvenlige holdning i sin tid som trafikminister i [[Regeringen Scavenius]], solgte af den grund sine aktier til søstrene. <ref>[http://www.business.dk/diverse/industriens-saebeopera Industriens sæbeopera]</ref>

Virksomheden har i lange perioder været præget af stridigheder mellem forskelige grene af Poul Larsens efterkommere. SærigtSærligt mellem erhvervsadvokaten [[Christian Kjær]] og Nissen og Arnstedt familierne.

== Eksterne henvisningerReferencer ==