Hajer: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Linje 1:
{{taxobox2
| navn = Haj
| farve = pink
| billede = Lanas u0.gif
| billedbredde = 250px
| billedtekst = Sildehaj.
| domæne = [[Eucaryota|Eukaryota]]
| rige = Animalia ([[Dyr]])
| række = Chordata ([[Chordater]])
| klasse = Chondrichthyes<br />([[Bruskfisk]])
| underklasse = Elasmobranchii (Hajer)
}}
'''Hajer''' (''Selachimorpha'', ''Pleurotremi'') er en [[Orden (biologi)|orden]] af [[tværmunde]]. De er [[bruskfisk]] med en langstrakt krop og adskiller sig fra [[benfisk]] ved udelukkende at have skelet af brusk i stedet for ben, huden er dækket af hudtænder i stedet for [[skæl]] og i stedet for en enkelt gælleåbning på hver side af hovedet har hajerne 5-7 gælleåbninger.
 
store fede pikkemand! det er noget alle kan li'
De første hajer opstod for omkring 400 millioner år siden ved overgangen fra [[Silur]] til [[Devon (geologi)|Devon]]. [[Fossil]]er fra de tidlige hajer ligner på mange områder de moderne hajer, der begyndte at dukke op for omkring 200 millioner år siden. Det er også på dette tidspunkt at hajernes nære slægtninge [[rokker]] og [[Chimaera|kimærer]] udspaltes fra hajgruppen.
 
== Kropsbygning ==
Hajens [[skelet]] består af brusk. Brusk er dannet af proteinerne [[elastin]] og [[collagen]]. Brusk er stærkt og bøjeligt og samtidig meget let. Dele af hajens bruskskelet er forstærket med aflejringer af kalksalte – f.eks. rygsøjlen og kæbebenene, hvor belastningen er stor. Kæbebenene er løst forbundet med resten at skelettet, så hajen kan skyde kæben frem når den vil gribe et bytte.
 
Tænderne er dannet af [[dentin]]. De er dækket af et lag [[Tandemalje|emalje]] og deres form er en vigtig indikator ved bestemmelse af arten. Tænderne sidder i flere rækker i kæben, så hvis hajen mister en tand vil tanden bagved svinge frem på den tomme plads. På den måde har hajen altid et perfekt tandsæt. Nogle hajarter skifter op til 30.000 tænder på denne måde gennem livet.
 
Ud over tænderne i munden er hajens skind besat med [[hudtænder]]. Tidligere blev hajskind benyttet som sandpapir til slibning af træ. Hudtænderne er fordelt over hele kroppen. De mindsker [[turbulens]]en i vandet og dermed modstanden når hajen svømmer. Hudtænderne er som de rigtigt tænder opbygget af dentin med et ydre lag af emalje.
 
Hajernes mange gællespalter er ikke som hos benfiskene beskyttet af [[gællelåg]]. De fleste hajarter har fem gællespalter på hver side af hovedet, mens nogle få mere primitive hajarter har 6 – 7 gællespalter på hver side.- f.eks. havenglen. De fleste hajer tager vand ind gennem to indstrømningshuller ovenpå hovedet. Vandet ledes herfra ind over gællerne hvor ilten optages fra vandet og overføres til hajens blod. Således kan de fleste hajer ånde, også når de ligger stille i vandet. Dog findes der få arter der er tvunget til at svømme for at ånde. Hertil hører f.eks. den hvide haj og sildehajen. Det er hurtigtsvømmende arter, der tager vandet ind gennem munden. Disse hajer kaldes "tvangsåndere". Det iltede vand føres hen over gællerne ved hajens fremdrift og ilten optages.
 
De hurtigtsvømmende arter kan opretholde en kropstemperatur, der er 7 – 10 grader varmere end det omgivende vand. Det gøres med et [[countercurrent-system]], der ligner [[fugle]]nes og [[pattedyr]]enes, hvor varmen bevares i kroppen. Hajerne har ikke som benfiskene [[svømmeblære]]. Til gengæld har de det lette bruskskelet og en meget olieholdig [[lever]], der kompenserer for den manglende svømmeblære. Hos f.eks. brugdehajen kan leveren udgøre op til 20% af hajens samlede kropsvægt. Brugdehajen er blevet jaget i årtier på grund af denne lever. Fisken er i dag truet.
 
Tidligere mente man at hajerne var primitive fisk med primitive [[hjerne]]r, men senere forskning har vist at forholdet mellem hajens hjerne og dens kropsvægt er nogenlunde det samme som for fugle og pattedyr. Hajerne har altså relativt store hjerner.
 
Hajer kan blive op til 4-5,5 meter lange
 
== Klassifikation ==