Forskel mellem versioner af "Zagreb"

179 bytes tilføjet ,  for 6 år siden
gennemlæsning, {{udvidafsnit}}'er
m (→‎17. og 18. århundrede: Typo fixing, typos fixed: millitær → militær ved brug af AWB)
(gennemlæsning, {{udvidafsnit}}'er)
== Historie ==
[[Fil:Zagreb3 i 2003.jpg|thumb|200px|left|Den katolske katedral i Zagreb]]
Zagrebs historie kan dateres tilbage til 1094, da den ungarske [[Ladislaus 1. af Ungarn|Kong Ladislaus]] grundlagde et kloster.{{km}} Sammen med bispesædet udvikledes bebyggelsen [[Kaptol]] nord for [[Zagreb katedral|katedralen]], og ligeledes udvikledes den befæstede bebyggelse [[Gradec]] på en bakke nær ved. I dag udgør sidstnævnte Zagrebs øvre by ([[Gornji Grad - Medveščak|Gornji Grad]]) og er en af de bedst bevarede bycentre i Kroatien.{{km}} Begge bebyggelser kom under angreb fra tatarerne i 1242. Som et tegn på påskønnelse for at have tilbudt ham et sikkert opholdssted fra tatarerne gacgav den kroatiske og ungarske [[Béla 4. af Ungarn|Kong Bela IV]] Gradec med en [[Gylden tyr]], der gav indbyggerne undtagelse fra amtsstyre og autonomi, såvel som dets eget juridiske system.{{km}} Ifølge legenden efterlod Bela left en kanon undermed den betingelse, at den skulle affyres hver dag, så den ikke rustede.{{km}} Siden 1. januar 1877 er kanonen blevet affyret fra Lotrščak-tårnet på Grič for at markere middagstid.
 
=== 17. og 18. århundrede ===
[[Fil:Trg1880.jpg|thumb|200px|left|[[Ban Jelačić-pladsen]] i 1880.]]
Det var ikke før det [[17. århundrede]] og Nikola Frankopan, at Zagreb blev valgt som sæde for de kroatiske vicekonger i 1621.{{km}} På invitation fra det kroatiske parlament kom [[jesuit]]terne til Zagreb og byggede den første skole, [[St. Catherines kirke]] og kloster.{{km}} I 1669 grundlagde de [[Zagreb universitet]], hvor der i starten blev undervist i filosofi, teologi og jura.
 
I løbet af det 17. og 18. århundrede blev Zagreb svært beskadiget af ild og pesten. I 1776 blev det kongelige råd (regering) flyttet fra [[Varaždin]] til Zagreb, og under [[Joseph 2. hellig romersk kejser|Joseph II]]'s styre blev Zagreb hovedkvarter for [[Varaždin]] og [[Karlovac]] militære hovedkommando.<ref name=zageb_17th>{{cite web
|url=http://www.hrt.hr/arhiv/hrvati_u_svijetu/upoznajte_hrvatsku/03_glavni_grad_hrvatske/zagreb_eng.html
|title=Zagreb 17th and 18th century history
=== 19. til begyndelsen af det 20. århundrede ===
[[Fil:Mirogoj Cemetery Front.jpg|thumb|Indgangen til [[Mirogojkirkegården]] i Zabreb.]]
I det 19. århundrede var Zagreb centrum for den [[Illyriske bevægelse|Kroatiske Nationale genopståelse]] og så en rejsning af vigtige kulturelle og historiske institutioner.{{km}}
 
Den første [[jernbane]]linje, der forbandt Zagreb med [[Zidani Most]] og [[Sisak]], åbnede i 1862, og i 1863 fik Zagreb et [[gasværk]]. Zagreb [[vandværk]] åbnede i 1878, og den første hestetrukne sporvogn blev taget i brug i 1891. Bygningen af jernbanelinjen gjorde det muligt for de ældste forstæder at smelte sammen med [[Donji Grad]], karakteriseret af et regulært kvadratmønster der er fremherskende i centraleuropæiske byer.{{km}} Denne bygningskerne huser mange vigtige bygninger, monumenter og parker og ligeledes en mængde museer, teatre og biografer. Et [[kraftværk]] blev rejst i 1907, og udviklingen blomstrede i 1880–1914 efter jordskælvet i byen,{{km}} da Zagreb fik det karakteristiske design den har i dag.
 
Den første halvdel af det 20. århundrede var vidne til en stor ekspansion af Zagreb. Før [[1. verdenskrig]] udvidedes byen, og kvarterer som [[Stara Peščenica]] mod øst og [[Črnomerec]] mod vest blev rejst. Efter krigen opsodopstod arbejderkvarterer mellem jernbanen og Savafloden, mens bygningen af beboelseskvarterer på bakkerne på de sydlige skråninger af [[Medvednica]] blev færdiggjort mellem de to verdenskrige.
 
I 1920'erne voksede befolkningen i Zagreb med 70 procent — den største befolkningsstigning i Zagrebs historie.{{km}} I 1926 begyndte den første radiostation at sende ud af Zagreb, og i 1947 blev Zagreb Fair åbnet.<ref name=zageb_19to20>{{cite web
|url=http://www.hrt.hr/arhiv/hrvati_u_svijetu/upoznajte_hrvatsku/03_glavni_grad_hrvatske/zagreb_eng.html
|title=Zagreb 19th to 20th century history
 
=== Nyeste historie ===
Området mellem jernbanen og Sava-floden var vidne til et byggeboom efter [[anden verdenskrig]]. Efter midt [[1950'erne]] begyndte bebyggelsen af nye boligområder syd for floden, der resulterede i, at området [[Novi Zagreb]] (Ny Zagreb) blev dannet. Byen ekspanderede ligeledes mod vest og indlemmede [[Dubrava, Zagreb|Dubrava]], Podsused, [[Jarun]], Blato og andre bebyggelser.
[[Fil:Zagreb4 i 1975.jpg|thumb|250px|left|Zagreb - regeringsbygningen i 1975]]
 
}}</ref>
 
I 1991 blev byen hovedstad i landet, efter [[Jugoslavien]] gik i opløsning. Under den [[Kroatiske frihedskrig]] ([[1991]]-[[1995]]) var byen vidne til en smule kamp omkring [[JNA]] -[[barak]]kerne, men byen undgik større ødelæggelser. I maj 1995 blev byen ramt af serbiske raketter under [[Zagreb raketangrebet]], der dræbte syv civile.{{km}}
 
Urbaniserede linjer forbinder Zagreb med centrene i de omliggende bebyggelser [[Sesvete]], [[Zaprešić]], [[Samobor]], [[Dugo Selo]] og [[Velika Gorica]]. [[Sesvete]] er tættest på at blive en del af [[konurbation]]en.
 
== KlimaGeografi ==
{{udvidafsnit}}
Klimaet i Zagreb er [[Kontinentalt klima|kontinentalt]], med fire adskilte årstider. Somrene er varme og tørre og vintrene er kolde. Den gennemsnitlige temperatur om vinteren er omkring 1&nbsp;°C og om sommeren omkring 20&nbsp;°C. Især i slutningen af maj kan temperaturen blive høj med temperaturer over 30&nbsp;°C. Sne er almindeligt i vintermånederne fra december til marts, og regn og tåge er almindeligt om efteråret (oktober til december).<ref name=zagreb_climate>{{cite web
===Klima===
Klimaet i Zagreb er [[Kontinentalt klima|kontinentalt]], med fire adskilte årstider. Somrene er varme og tørre og vintrene er kolde. Den gennemsnitlige temperatur om vinteren er omkring 1&nbsp;°C og om sommeren omkring 20&nbsp;°C.{{km}} Især i slutningen af maj kan temperaturen blive høj med temperaturer over 30&nbsp;°C. Sne er almindeligt i vintermånederne fra december til marts, og regn og tåge er almindeligt om efteråret (oktober til december).<ref name=zagreb_climate>{{cite web
|url=http://www.wordtravels.com/Cities/Croatia/Zagreb/Climate
|title=Zagreb Climate Data
|accessdate=2006-07-02
}}</ref> Den højeste registrerede temperatur var 41&nbsp;°C i juli 2007 og august 1983, og den laveste var -27&nbsp;°C i januar 1985.{{kilde mangler|dato=Uge 35, 2008}}
 
==Politik==
{{udvidafsnit}}
 
== Kultur ==
{{udvidafsnit}}
[[Fil:Zageb Croatian National Theater.jpg|thumb|250px|Kroatiens nationalteater.]]
Byen har et [[universitet]], ærkebispesæde og er et industri- og handelscentrum. Fra gammel tid har byen endvidere været samling for kultur.{{km}}
 
== Uddannelse og videnskab ==
Den højeste videnskabelige instans i Kroatien er [[Kroatiske Akademi for Videnskab]] beliggende i Zagreb. [[Zagreb Universitet]] (grundlagt den [[23. september]] [[1669]]) er en af de ældste universiteter i det østlige [[Centraleuropa]]. Fakulteterne ligger i forskellige dele af byen: Det til universitetet tilhørende [[Universitetsbibliotek Zagreb]] har siden [[1995]] ligget i en bydel uden for centrum. Kunstakademiet og musikakademiet i Zagreb er i international topklasse.{{km}}
Andre uddannelsesinstitutioner for videregående uddannelser er Sundhedshøjskolen, Faghøjskole for Socialvidenskab og et teknisk universitet.
 
}}</ref>
 
[[Pr. 2008|Pr. april 2008]], er den gennemsnitlige nettoløn i Zagreb 6.017 [[kuna (valuta)|kuna]], omkring [[USD|$]]1.292 (kroatisk gennemsnit er 5.036 kuna, omkring [[USD|$]]1.081).<ref name=placa_travanj08> {{cite web
|url=http://www.suvremena.hr/7744.aspx
|title=Zagrebačka neto plaća 6.017 kuna
|work=Suvremena.hr
|language=Croatian
}}</ref> I 2006 var den gennemsnitlige arbejdsløshed i Zagreb var omkring 8,6%.<ref name=census/>
 
34% af selskaberne i Kroatien har hovedkontor i Zagreb, og 38,4% af den kroatiske arbejdsstyke arbejder i Zagreb, inlkusivinklusiv næsten alle banker, forsyningsselskaber og offentlige transport selskaber.
 
Selskaber i Zagreb skaber 52% af den totale omsætning og 60% af den totale profit i Kroatien i 2006 samt 37% af Kroatiens eksport.<ref> {{cite web
}}</ref>
 
== TransportInfrastruktur ==
{{udvidafsnit}}
=== Offentlig transport ===
=== Transport ===
[[Offentlig transport]] i Zagreb er organiseret i to lag: den indre del af byen er primært dækket af [[sporvogn]]e, og de ydre er forbundet med [[bus]]ser. Det offentlige transportselskab, [[ZET]] (''Zagrebački električni tramvaj'', Zagreb elektriske sporveje), driver sporvogne, alle indre buslinjer og de fleste af linjerne i forstæderne og er støttet af byrådet.
 
[[Kabelbane]]n (''uspinjača'') i den historiske del af byen er en turistattraktion. Taxier er tilstede med priser, der er lidt højere end i andre byer i regionen.
 
Fra 1992 har statsbaneoperatøren HŽ (''Hrvatske željeznice'', Kroatiske jernbaner) udviklet et netværk af underjordiske tog i metropolregionen Zagreb.
 
==== Sporvognsnetværk ====
Zagreb har et omfattende sporvognsnetværk med 15 linjer om dagen og 4 linjer om natten, der dækker det meste af den indre og mellemste del af byen. De første vogne blev indsat den 5. september 1891 og har været i drift siden. Sporvognen kører som regel med en hastighed af 25–50&nbsp;km/t, men sænkes en del i [[myldretid]]en. Netværket er unikt ved at det for det meste kører ved [[kantsten]]en. {{km}}
 
<!-- NEXT PARAGRAPH COMMENTED OUT BECAUSE THESE ARE NO REAL PROJECTS AT THIS MOMENT -->
Det underjordiske jernbanenetværk, der dækker de indre dele af byen og de inderste forstæder, blev i 2005 forøget til 15-minutters drift. Ruterne er primært i en øst-vestlig retning og mod syd. Dette har forøget pendling betydeligt.{{kilde mangler|dato=Uge 31, 2008}}
 
En ny forbindelse til den nærliggende by [[Samobor]] er blevet annonceret, og bygningen forventes sat i gang i 2009. Denne forbindelse vil være [[normalspor]] og vil kunne forbindes med det normale kroatiske jernbanenet (den tidligere [[smalspor]]s linjeslinje blev lukket i 1970'erne).<ref name="samoborček">{{cite journal
| url = http://193.198.60.202/komunalni/arhiva/362/str11.pdf
| title = Uskoro Samoborček i novi prigradski vlakovi
14.656

redigeringer