|
== Kobberslangen ==
Under [[ørken]]vandringen bebrejdede [[Israel]]s folk [[Moses]], at han havde ført dem ud af [[Egypten]]: ""Hvorfor førte du os ud af Egypten?" klagede de. "Var det for at lade os dø her i ørkenen? Her er jo hverken vand eller mad – og vi er trætte af denne evindelige manna!" Da sendte Herren giftslanger (''serafim'') iblandt dem for at straffe dem; og mange blev bidt af slangerne, så de døde. Nu kom folket til Moses og sagde: "Vi har syndet ved at kritisere dig og Herren! Bed Herren om at fjerne slangerne fra os!" Da gik Moses i [[forbøn]] for folket; og Herren svarede Moses: "Lav dig en slange (''saraf'') og sæt den op på en stang – så vil jeg frelse dem, der bliver bidt, hvis de retter blikket mod [[kobber]]slangen!" Så lavede Moses en kobberslange og satte den op på en stang. De, som herefter blev bidt af slanger, men straks rettede deres blik imod kobberslangen, kom sig øjeblikkeligt." (4. Mosebog, 21:5-9) <ref>[http://www.udfordringen.dk/bibel/kapitel.php?ID=4&nr=21 4. Mosebog – Bibelen på Hverdagsdansk – leveret af Udfordringen – hele kirkens ugeavis<!-- Bot genereret titel -->]</ref>
I senere [[Kristendom|kristen]] fortolkning blev denne slange på en stang til et [[symbol]] på den [[Korsfæstelse|korsfæstede]] [[Jesus]]. Jesu sejr over [[djævel]]en blev den ene slanges (serafs) sejr over den anden. <ref>Jørgen Hansen: ''Englene og al deres væsen'' (s. 117)</ref> [[Frans af Assisi]] så Kristus-serafen i et syn fra sin celle på La Verna-bjerget om morgenen 14.september [[1224]], to år før sin død, og "snart begyndte der på hans hænder og fødder at vise sig mærker efter de fire nagler, han just havde set i kødet på den korsfæstede, der svævede i luften over ham". Frans af Assisis [[stigmatisation]]ssyn sammen med Kristus-serafen blev første gang malet af Bonaventura Berlinghieri, øverst til venstre i hans portrættavle af helgenen. <ref>http://en.wikipedia.org/wiki/File:Bonaventura_Berlinghieri_Francesco.jpg</ref>
== Den 3. Enoksbog ==
I den 3.¨ Enoksbog oplyses det, at seraferne har fået det navn, fordi de brænder [[Satan]]s optegnelser: "Hver dag sidder Satan sammen med Sammael, [[Rom]]s fyrsteengel, og Dubbiel, [[Persien]]s fyrsteengel, og nedskriver Israels [[synd]]er, og det skrevne gives videre til seraferne, for at de kan præsentere det for den Hellige, så Han kan udslette Israel fra verden." I stedet for brænder seraferne straks [[papir]]erne i ilden over for Herrens trone, "så Israels synder ikke kommer Ham for ørene". I 3. Enoksbog er seraferne dem, der står Herren nærmest. De brænder med et lys så stærkt, at end ikke [[kerub]]erne er i stand til at se på dem uden at blindes. Her sættes serafernes tal til fire, de har hver seks vinger svarende til de seks [[Skabelsen|skabelsesdage]], og desuden hver fire [[ansigt]]er. Af størrelse er de syv himle høje og vingefanget det dobbelte. Deres fyrste, Serafiel, har krop som en ørn. Ligesom keruberne er han dækket af øjne. Fra knæ til lår lyser øjnene som planeten [[Venus (planet)|Venus]]; fra lår til lænder som [[Månen]]; og derfra og op til nakken som [[Solen]]. [[Safir]]en på hans pande er så stor som hele [[universet]]. I hans krone er alt lys i hele universet samlet. <ref>Jørgen Hansen: ''Englene og al deres væsen'' (s. 119-20)</ref>
== Henvisninger ==
|
