48
redigeringer
Peter Freuchen: Forskelle mellem versioner
m
ingen redigeringsopsummering
mNo edit summary |
mNo edit summary |
||
|
== Biografi ==
Peter Freuchen blev født i [[Nykøbing Falster]], og som otte-årig fik han sin første lille båd, som han brugte al sin tid i, mens skolen ikke interesserede ham. Han blev venner med sømænd i den lokale havn og lyttede til deres historier fra lande langt væk. Han studerede [[lægevidenskab|medicin]] på [[Københavns Universitet]] for en tid, men følte ikke at lægegerningen var hans sande kald. Freuchen tog på sin første tur til
[[Fil:freuchen1.jpg|thumb|right|225px|Peter Freuchen på Enehøje]]
''Grønland, Land og Folk'' var hans første bog. Den udkom i [[1927]]. Hans første novelle, ''Storfanger'', kom samme år. I [[1929]] udkom ''Nordkaper'' med påtrykt forbud imod, at bogen blev udlånt fra biblioteker. Allerede da den første bibliotekslov kom i [[1920]], havde [[Thit Jensen]] rejst spørgsmålet om et vederlag til forfattere for udlån af deres bøger. Det kom der ikke noget ud af, og da Freuchen nu udgav sin roman med udlånsforbud, nægtede en boghandler med et læseselskab at efterkomme forbuddet. På foranledning af Hasselbalchs forlag og Freuchen selv mødte så fogeden op og nedlagde forbud mod udlånet, hvorefter sagen gik rettens vej, helt til [[højesteret]], der gav Freuchen medhold. Det vakte stor forargelse blandt landets bibliotekarer – ikke mindst, da Hasselbalchs forlag i [[1930]] nedlagde forbud mod udlån af alle dets fremtidige udgivelser helt til 1. april 1932 med mindre forfatterne modtog en godtgørelse. (Forlaget afblæste senere forbuddet, da det ikke gav udsigt til øget fortjeneste for forlaget.) Bibliotekernes blad ''Bogens verden'' nægtede at referere udtalelse fra Freuchen og Thit Jensen: "Vi finder ikke anledning til at forevige disse to impulsive skribenters uovervejede indfald og ubeføjede påstande." I ''De danske folkebibliotekers historie'' fra [[1962]] refereres kun udtalelser fra modstandere af udlånsforbudet. Adskillige jurister satte sig dog ind i problemet, og i [[1946]] fremsatte undervisningsminister [[Mads R. Hartling]] forslag om en forfatterafgift som vederlag for udlån: "Et lille lands forfattere er på forhånd handicappet, idet det bogkøbende publikum ikke er så stort, at det kan ydes dem et ønskeligt og rimeligt vederlag for deres arbejde." I [[1947]] udbetaltes for første gang forfatterafgift til 435 danske forfattere – takket være Freuchen, der havde taget kampen op.<ref>http://per-olof.dk/freuchen.pdf (Per-Olof Johansson: ''Biblioteksafgift – historisk og i nutid'')</ref>
Da Freuchen bosatte sig i Danmark i [[1920'erne]], meldte han sig ind i [[Socialdemokratiet]] og bidrog med artikler til ''[[Politiken]]''. Han var også leder af et filmselskab. Han ejede øen [[Enehøje]] i [[Nakskov Fjord]].
| |||