Peter Freuchen: Forskelle mellem versioner

I [[1911]] giftede Freuchen sig med Mekupaluk, en inuitkvinde, som antog navnet Navarana. De fik de to børn, drengen Merkusak og pigen Pipaluk. Drengen var åndssvag og var gennem flere år på institutionen Rødbygård. Navarana fulgte Freuchen på nogle af hans opdagelsesrejser. Hun døde i [[1921]] under en [[influenza]]epidemi og blev begravet på [[Upernavik]]s gamle kirkegård. Da Navarana ikke var [[dåb|døbt]], afviste den lokale [[Kirke (bygning)|kirke]] at forrette [[begravelse]]n, og Freuchen forrettede den selv. Senere brugte Knud Rasmussen navnet Navarana til sin kvindelige hovedrolle i filmen ''[[Palos Brudefærd]]'', der blev optaget i Østgrønland i 1933.

 

 

''Grønland, Land og Folk'' var hans første bog. Den udkom i [[1927]]. Hans første novelle, ''Storfanger'', kom samme år. I [[1929]] udkom ''Nordkaper'' med påtrykt forbud imod, at bogen blev udlånt fra biblioteker. Allerede da den første bibliotekslov kom i [[1920]], havde [[Thit Jensen]] rejst spørgsmålet om et vederlag til forfattere for udlån af deres bøger. Det kom der ikke noget ud af, og da Freuchen nu udgav sin roman med udlånsforbud, nægtede en boghandler med et læseselskab at efterkomme forbuddet. På foranledning af Hasselbalchs forlag og Freuchen selv mødte så fogeden op og nedlagde forbud mod udlånet, hvorefter sagen gik rettens vej, helt til [[højesteret]], der gav Freuchen medhold. Det vakte stor forargelse blandt landets bibliotekarer – ikke mindst, da Hasselbalchs forlag i [[1930]] nedlagde forbud mod udlån af alle dets fremtidige udgivelser helt til 1. april 1932 med mindre forfatterne modtog en godtgørelse. (Forlaget afblæste senere forbuddet, da det ikke gav udsigt til øget fortjeneste for forlaget.) Bibliotekernes blad ''Bogens verden'' nægtede at referere udtalelse fra Freuchen og Thit Jensen: "Vi finder ikke anledning til at forevige disse to impulsive skribenters uovervejede indfald og ubeføjede påstande." I ''De danske folkebibliotekers historie'' fra [[1962]] refereres kun udtalelser fra modstandere af udlånsforbudet. Adskillige jurister satte sig dog ind i problemet, og i [[1946]] fremsatte undervisningsminister [[Mads R. Hartling]] forslag om en forfatterafgift som vederlag for udlån: "Et lille lands forfattere er på forhånd handicappet, idet det bogkøbende publikum ikke er så stort, at det kan ydes dem et ønskeligt og rimeligt vederlag for deres arbejde." I [[1947]] udbetaltes for første gang forfatterafgift til 435 danske forfattere – takket være Freuchen, der havde taget kampen op.<ref>http://per-olof.dk/freuchen.pdf (Per-Olof Johansson: ''Biblioteksafgift – historisk og i nutid'')</ref>