Johan Frederik Classen: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Fjerner version 7385239 af Pelle Hansen (diskussion)
Fjerner version 7395381 af 94.191.184.207 (diskussion) Indsæt en note - ellers ligner det gentagen promovering af en ny bog
Linje 14:
Det blev imidlertid ikke fajancefabrikken, som skulle bringe ham frem i industriel henseende. Hvad der væsentlig skaffede hans virksomhed i denne retning et stort sving, var, at Frederik 5. i [[1756]] skænkede ham i kompagni med købmanden etatsråd [[Just Fabritius]] den ved [[Arresø]]ens afløb til [[Roskilde Fjord]] liggende såkaldte [[agat]]mølle, som en [[Frankrig|franskmand]], de Peyrembert, forgæves havde søgt at gøre til et etablissement for fremstilling af smedede [[kanon (våben)|jernkanoner]]. Classen og Fabritius skulle her anlægge et krudtværk, men de anlagde tillige et støberi for metalkanoner, og Classen tænkte ganske sikkert på anlægget af et fuldstændigt våbenetablissement.
 
IStedet førstedøbtes omgangstraks [[Frederiksværk]]. Det blev detdog ved krudtværket og støberiet i Frederiksværk, men for disse virksomheder var tiden også særlig gunstig. Den [[Preussiske Syvårskrig]] udbrød i [[1756]], og den danske [[hær]] rustedes stærkere og stærkere, bl.a. for at kunne modstå et [[Rusland|russisk]] angreb, som i [[1762]] antog en bestemt truende form. I april 1762 var der fire krudtmøller i gang på Frederiksværk med i alt 204 stamper, der støbtes ugentlig fire-fem sekspundige metalkanoner, og værket beskæftigede 305 arbejdere foruden de [[hovbonde|hovbønder]], som hørte under det. Denne stærkt forcerede virksomhed ophørte imidlertid, da den russiske [[kejser]] [[Peter 3. af Rusland]] i juli [[1762]] blev afsat og myrdet.
Stedet døbtes straks [[Frederiksværk]]. Den officielle historie vil, at det opkaldtes efter Frederik V, men ifølge forfatteren Allan Vendeldorf, taler optegnelser i Classens endnu eksisterende privatarkiv for, at det i virkeligheden opkaldtes efter ham selv. Det nævnes i bogen [[Classens værk]] (2000 og (rev.) 2011), og oplysningen synes plausibel og velunderbygget. På baggrund i denne dokumentation har Industrimuseet Frederiks Værk taget denne opæysning til sig som faktum.
 
I første omgang blev det ved krudtværket og støberiet i Frederiksværk, men for disse virksomheder var tiden også særlig gunstig. Den [[Preussiske Syvårskrig]] udbrød i [[1756]], og den danske [[hær]] rustedes stærkere og stærkere, bl.a. for at kunne modstå et [[Rusland|russisk]] angreb, som i [[1762]] antog en bestemt truende form. I april 1762 var der fire krudtmøller i gang på Frederiksværk med i alt 204 stamper, der støbtes ugentlig fire-fem sekspundige metalkanoner, og værket beskæftigede 305 arbejdere foruden de [[hovbonde|hovbønder]], som hørte under det. Denne stærkt forcerede virksomhed ophørte imidlertid, da den russiske [[kejser]] [[Peter 3. af Rusland]] i juli [[1762]] blev afsat og myrdet.
 
Da Frederiksværk oprettedes, nedlagdes [[Rådvad]] i [[Jægersborg Hegn]] som krudtmølle ligesom [[Gjethuset (København)|Gjethuset]] i København som kanonstøberi, og Classen blev i [[1757]] udnævnt til generalkrigs- og ammunitionskommissær med [[justitsråd]]s [[rang]] og 800 [[rigsdaler]] i årlig gage. Frederiksværk støttedes fra højeste steder, og Classen gennemførte imod [[amtmand]]ens og [[rentekammeret]]s protest, at der blev lagt jord og bønder under værket. Ja, i [[1760]] udvirkede han en [[reskript|kongelig resolution]] om, at [[amt]]ets [[politibetjent|betjente]] ikke måtte forurolige Frederiksværks [[interessent]]er, selv om de måtte finde, at disse over for bønderne, ved anvendelsen af [[skov]]ene eller lignende gik "for vidt". De skulle kun gøre indstilling til vedkommende [[kollegium]] og afvente dettes afgørelse. I samme år blev Classen generalkrigskommissær med [[oberst]]s rang, ligesom han blev udnævnt til deputeret i Landetatens generalkommissariat, det kollegium, med hvilket han som leverandør til hæren stadig afsluttede [[kontrakt]]er, og til hvilket forholdet ikke altid var helt venskabeligt.