Christoffer Columbus: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
No edit summary |
Pixi Uno (diskussion | bidrag) m Gendannelse til seneste version ved Jørgen, fjerner ændringer fra 5.56.157.133 (diskussion | bidrag) |
||
Linje 1:
{{semibeskyttet}}
{{Opdagelsesrejsende
| navn = Christoffer Columbus
| billede = Face Christopher Columbus.jpg
| billedbredde =
| billedtekst = Christoffer Columbus, lavet [[1531]] - [[1536]]
| født = ''Cristoforo Colombo'' ([[italiensk (sprog)|italiensk]])</br>''Cristóbal Colón'' ([[spansk (sprog)|spansk]])</br>''Cristóvão Colombo'' ([[portugisisk (sprog)|portugisisk]])</br> før [[31. oktober]] [[1451]]
| fødselssted = [[Genova]], [[republikken Genova]] (i nutidens [[Italien]])
| død = [[20. maj]] [[1506]] (ca. 54 år)
| dødssted = [[Valladolid]], [[Castilien|Kongeriget Castilien]] (i nutidens [[Spanien]])
| bopæl =
| nationalitet =
| område = [[Søfart]], [[Navigation]]
| opdagelser =
| kendt for = at genopdage [[Amerika]] i [[1492]]
| religion = "[[Romerskkatolske kirke]]"
| signatur = Columbus Signature.svg
| fodnoter = også kendt som ''Cristòfor Colom'' ([[Catalansk (sprog)|catalansk]])</br>''Christophorus Columbus'' ([[latin|la.]])</br>''Christoffa Corombo'' ([[Genovansk dialekt]])
}}
'''Christoffer Columbus''' ([[italiensk (sprog)|italiensk]]: '''Cristoforo Colombo''', [[spansk (sprog)|spansk]]: '''Cristóbal Colón''', [[portugisisk (sprog)|portugisisk]]: '''Cristovão Colombo''') ([[1451]] – [[1506]]) var en [[Navigation|navigatør]] og opdagelsesrejsende fra [[Genova]]. Han var den opdagelsesrejsende, der i [[1492]] genopdagede [[Amerika]]. Genopdagelsen er som begreb [[eurocentrisme|eurocentrisk]].
== Baggrund ==
Tyve byer i [[Spanien]] og femten i [[Italien]] siges at påstå, at Columbus blev født i deres by. Selv oplyste han i sit [[testamente]], at han var født i [[Genova]]. Han bevilgede nemlig penge til byen, så der altid skulle stå et hus der, hvor medlemmer af familien Columbus kunne bo, for "jeg rejste fra den by, og dér var det, jeg blev født".<ref>Herman Lindqvist: ''Columbus'' (s. 21-3), forlaget Schibsted, Oslo 2006, ISBN 82-516-2302-2</ref>
Hans far, der hed Domenico Columbus, og farfar var [[uld]]vævere. Hans mor, Susanna Fontanarossa, kom også fra en uldvæverfamilie. Som tak for indsatsen i en lokal krig, fik Columbus' far ansvar for Genovas byport ved Olivella. Han åbnede også en kro ved væveriet, men da et andet politisk parti overtog magten i byen, måtte familien flytte, og slog sig ned i [[Savona]]. Columbus var den ældste af fem søskende. Søsteren Bianchinetta giftede sig med en ostehandler, og nævnes ikke mere. Som vicekonge ville Columbus ikke have en ostehandler til svoger. Én bror døde i ung alder, mens Bartolomeo blev korttegner. Giacomo blev kendt under sit [[Kastilien|kastilianske]] navn Diego. Intet tyder på, at Columbus nogensinde sendte penge hjem eller på andre måder hjalp sine forældre. Tværtimod gav han og sønnen indtryk af at nedstamme fra den gamle [[Romerriget|romerske]] [[Consul|konsulfamilie]] Colon. Hos lokale munke fik han lært at regne, navigere, læse og skrive [[latin]] – italiensk var dengang ikke et eget skriftsprog. Hans søn påstod, at faren havde studeret ved [[universitet]]et i [[Pavia]], og at han ikke var den første admiral i familien, men ingen af delene passer.<ref>Herman Lindqvist: ''Columbus'' (s. 22-4)</ref>
Som fjortenårig tog Columbus til søs. Intet tyder på, at han nogensinde var kaptajn, før han blev udnævnt til "[[Admiral (søofficer)|admiral]] over oceanet", men han havde været sømand, opkøber og handelsagent for genovesiske firmaer i 25 år. I en alder af 25 flyttede han til [[Lisboa]], hvor hans bror Bartolomeo solgte søkort og bøger fra en kiosk ved havnen, lige ved et torv, hvor der blev solgt [[afrika]]nske [[slaveri|slaver]]. Columbus lærte sig der at tegne kort, og læste bøger om historie og [[geografi]], som han fyldte med egne notater. Særligt var han optaget af Pierre d'Aillys ''Imago Mundi''.<ref>[http://www.henry-davis.com/MAPS/LMwebpages/238.html 238 Pierre d'Ailly's World Map in his Ymago Mundi , 1410<!-- Bot genereret titel -->]</ref> I kapitlet om [[Jorden]]s omkreds regnede han ud, at den er på 30.192 km, og tilføjede: "Dette er sandheden." I virkeligheden er der tale om 40.000 km. Denne fejlberegning blev årsag til, at han senere aldrig forstod, hvor han var, da han havde krydset [[Atlanterhavet]].<ref>Herman Lindqvist: ''Columbus'' (s. 41-4)</ref> Han støttede sig også til [[Ptolemæus]], der i sin geografi var kommet til en omkreds på 33.000 km.<ref>Herman Lindqvist: ''Columbus'' (s. 49)</ref> Svaret lå ellers lige for. [[Eratosthenes]] havde allerede i [[antikken]] beregnet Jordens omkreds til 44.400 km, og han blev refereret i de bøger, Columbus studerede. Men Columbus holdt sig til de tal, der passede ham selv bedst. Da han skulle beregne [[Asien]]s størrelse, mente han, det var så stort, at Atlanterhavet næppe kunne være bredere end 60 grader. Men hvor meget er så en [[breddegrad]]? I Columbus' bøger havde [[Aristoteles]] et svar, der kun afveg tolv meter fra den virkelige værdi, men det blev for bredt for Columbus. I ''Imago Mundi'' fandt han en arabisk geograf, der beregnede 56 arabiske [[mil]]e mellem to breddegrader ved [[ækvator]]. Columbus satte det lig med 56 romerske mile. Men arabiske mile er meget længere, sådan at deres grader var ligeså brede som hos Aristoteles. Columbus kom dermed frem til, at afstanden mellem [[Europa]] og Asien højst kunne være 4.000 km – men i virkeligheden er afstanden den femdobbelte.<ref>Herman Lindqvist: ''Columbus'' (s. 49-50)</ref>
Selv om han kun var en ukendt indflytter, blev Columbus gift med adelsdamen Felipa Perestrello e Moñiz. Hendes far havde deltaget i opdagelsen og erobringen af [[Madeira]], og som belønning havde han fået titel af guvernør over den mindste af Madeira-øerne, [[Porto Santo]], som var hans [[len]]. Parret boede delvis i Lisboa, og delvis i familieboligen på Porto Santo, en ludfattig, nærmest [[ørken]]agtig ø. Sammen fik de sønnen Diego, men senest i [[1485]] var Felipa død. Det ser ikke ud til at have været nogen større sorg for Columbus, der knapt nævner hende.<ref>Herman Lindqvist: ''Columbus'' (s. 47)</ref>
I [[1484]] fik han foretræde for kong [[Johan 2. af Portugal]], som imidlertid var en kundskabsrig mand, der lyttede til opkomlingen med skepsis. Han nedsatte dog en kongelig kommission til at vurdere Columbus' forslag om at bekoste en ekspedition til det fjerne Cipango (dvs [[Japan]]), som Columbus havde læst om hos [[Marco Polo]], og mente, man kunne nå ved at sejle mod vest. Kommissionen fastslog, at vejen til Cipango – hvis øen da overhovedet fandtes – var altfor lang, fordi Jorden er større og afstandene længere, end Columbus mente. Nedslået over afslaget og tynget af gæld pakkede han sine sager og gik med sin lille søn om bord i et skib, der tog dem mod syd til den nærmeste spanske havn, Palos.<ref>Herman Lindqvist: ''Columbus'' (s. 50-2)</ref>
== Første opdagelsesrejse ==
[[Fil:Memorial tablet Casa de Colon.jpg|thumb|Mindeplade for Christoffer Columbus' ophold i Las Palmas på Gran Canaria under første, anden og fjerde ekspedition]]
I Spanien slog Columbus sig ned i [[Huelva]], i [[Franciskanerordenen|franciskanerklostret]] La Rábida, hvor munkene kunne tage hånd om hans søn. [[Abbed]]en, Juan Pérez, var en ungdomsven af dronning [[Isabella 1. af Kastilien|Isabella]], og nu en af hendes skriftefædre. Gennem klostret skaffede Columbus sig vigtige støttespillere, og i januar [[1486]] ankom han [[Cordoba]] for at fremlægge for kongeparret sine planer om at nå Indien ved at krydse Atlanterhavet. Han måtte dog vente i fire måneder. I Cordoba lærte han den femten år yngre Beatriz Enriquez at kende. De flyttede sammen, og fik i [[1488]] sønnen Fernando. Beatriz kunne læse og skrive, men Columbus stilede højere end at blive gift med én, der var datter af en landmand og vinhandler. I sit testamente tilgodeså han hende dog med en årlig sum på 10.000 ''maravedí'', dvs en sømands årsløn, "for hun piner min [[samvittighed]], skønt jeg for anledningen ikke helt forstår hvorfor". Men hver gang, nogen har foreslået at [[helgen]]kåre Columbus, fordi han skaffede den katolske kirke så mange [[sjæl]]e ved at opdage et helt udøbt [[kontinent]], har [[Vatikanet]] afslået ved at vise til hans forhold til Beatriz og deres "uægte" søn Fernando.<ref>Herman Lindqvist: ''Columbus'' (s. 58-9)</ref>
Columbus levede kun for sit projekt. Isabella indvilgede ham en lille løn som ansat hos hende.<ref>Herman Lindqvist: ''Columbus'' (s. 57)</ref> Han forespejlede hende, at han med guldet fra Indien kunne befri [[Jerusalem]] fra [[islam]]. Iblandt blev han indkaldt til en kommission af videnskabsmænd, der ved nytårstid [[1490]]/91 afviste hans planer med, at Jordens afstande er langt større end i hans beregninger, og desuden viste til [[Augustin]]s udtalelser om, at alt udenfor den kendte verden er ubeboeligt, for ellers ville det jo ikke være ukendt for os.<ref>Herman Lindqvist: ''Columbus'' (s. 60-3)</ref>
Columbus' venner i La Rábida talte dog hans sag ved hoffet, og han fik igen audiens. Dronningen sendte penge, så han kunne købe nyt tøj, samt tilladelse til at skaffe sig et [[muldyr]]. Pga krigen mod [[maurer]]ne var alle ridedyr rekvirerede af kronen.<ref>Herman Lindqvist: ''Columbus'' (s. 68)</ref> Han blev mødt med venlighed i Sevilla, og en ny kommission nedsat. Men så fremsatte han sine betingelser: At han og hans mandlige efterkommere for altid skulle tilhøre adelsstanden; at han fik titlen Admiral af Oceanet, som skulle gå i arv fra far til søn; udnævnes til vicekonge af alle nye lande, der blev opdaget, også som arvelig titel; og endelig skulle han og hans efterkommere have ret til mindst 10% af de værdier, der sendtes fra områderne, han kom til at opdage. Hoffet var lamslået. Her stod en fattig fyr, klædt op af dronningen, og fremførte som tak sine forlangender på gebrokkent kastiliansk. Svaret var nej, og han forlod slottet. Men Columbus' støttespillere anførte, at man jo kunne gå med på hans krav, på betingelse af, at han fandt noget, før han fik dem indfriet. Med den nyhed nåede dronningens kurér ham ved Pinos-broen. 4.april 1492 var alle papirer undertegnede, og kongeparret skrev breve på latin, stilet til de fyrster, Columbus ville møde på rejsen. I et kongeligt [[dekret]] hed det, at alle dømte forbrydere blev sat fri og benådet, hvis de lod sig mønstre på hans skibe. Byen Palos havde i en periode sjusket med skatteindbetalingen, og i stedet været pålagt at holde skibe parat til kongelig tjeneste. Nu fik byen besked om at stille tre karaveller til Columbus' disposition, men den havde kun to. [[Granada]] var faldet, og muslimerne overvundet, så Kastilien skulle nu blive et rent, kristent land. De første [[jødisk]]e familier var kommet dertil før [[kristendom]]men, men nu fik de fire måneder til enten at lade sig døbe, eller rejse. De mange jøder, der nu forlod Spanien ad søvejen, fik rederne til at holde skibene i havn, for at presse priserne i vejret.<ref>Herman Lindqvist: ''Columbus'' (s. 68-72)</ref> Når Columbus fik fat i erfarne søfolk i stedet for straffedømte, skyldtes det Martin Pinzón, kaptajn på ''Pinta'', og hans kontakter. Besætningen gik om bord aftenen før afrejse, dvs 2.august, der var sidste frist for alle udøbte jøder til at forlade Spanien.<ref>Herman Lindqvist: ''Columbus'' (s. 79)</ref>
[[Fil:Columbus Taking Possession.jpg|thumb|200px|right|Et billede af Columbus fra 1893, hvor han proklamerer besiddelsen af [[Den Nye Verden]].]]
Rejsen blev indledt [[3. august]] [[1492]] fra Palos, hvor han med tre skibe (''[[Santa María (skib)|Santa Maria]]'', ''[[Niña]]'' og ''[[Pinta]]'') og 87 mænd sejlede vestpå. I spanske statsarkiver har man fundet de 87 besætningsmedlemmers navne og opgaver. Da de blev lønnet af kronen, noteredes det nøje, hvad de hed, og hvad deres opgaver om bord var. Der var hverken [[præst]]er, [[missionær]]er, nybyggere eller [[soldat]]er med. Det drejede sig om en civil forskningsekspedition, medbringende en del kongelige tjenestemænd. De fleste om bord var unge, men erfarne sømænd fra [[Andalusien]]. Hele ekspeditionen kostede ca to millioner ''maravedí'', tilsvarende prisen på et tusinde køer, altså ingen imponerende sum. Det meste kom fra finansmanden Luis de Santangel, der sikrede sig ved at forlange fjorten procent [[rente]]r på to år, og fremskaffede pengene fra kronens hemmelige politi-organisation, ''Hermandades'', hvor han var skatmester. Columbus havde lånt sig til en ottendedel af summen. Resten kom fra Kastilien og byen Palos.<ref>Herman Lindqvist: ''Columbus'' (s. 77-8)</ref>
Columbus fandt ikke Indien, men genopdagede i stedet [[Amerika]]. [[12. oktober]] samme år gik han i land på øen [[San Salvador]], hvor han kom i kontakt med fredelige indfødte. Han var så sikker på, at han havde nået det asiatiske fastland, at han lod hele mandskabet efter tur sværge på, at de var kommet til Asien. Det hele blev nedtegnet af protokolføreren. Hvis nogen brød den ed, sagde Columbus, skulle de straffes med store bøder eller få tungen skåret af.<ref>Herman Lindqvist: ''Columbus'' (s. 17-8)</ref>
[[Fil:Columbus first voyage.jpg|thumb|left|Første rejse.]]
[[28. oktober]] opdagede han [[Cuba]], som han kaldte Juana efter den spanske kronprins. Mandskabet spejdede forgæves efter guld langs den cubanske kyst, og Columbus noterede, at han havde set tre [[havfrue]]r. 20.november fik kaptajn Pinzón på ''Pinta'' nok, og sejlede sin vej. [[Juleaften]] var havet blikstille, da ''Santa Maria'' grundstødte på [[koralrev]]. Af materiale fra det ødelagte skib rejste man den første [[fort]] i Den nye verden, kaldet La Navidad (= Juleaften), og bemandet med ca fyrre mand, der blev efterladt der. Columbus skrev til kongeparret, at overskuddet fra fortet i løbet af tre år ville kunne finansiere et korstog for at befri Jerusalem. Senere nævnede han aldrig igen, at han havde tabt sit flagskib. Nu dukkede ''Pinta'' op igen. Pinzón havde opkaldt floden, hvor de mødtes, efter sig selv, Rio Martín Alonzo, men Columbus ændrede det til Rio Gracias (= Nådens flod), med tanke på, at han nådigt overså, at Pinzón havde deserteret og forladt ham. Sammen satte de nu kursen hjemad.<ref>Herman Lindqvist: ''Columbus'' (s. 114-6)</ref> Vinteren 1492/3 var imidlertid blandt de hårdeste på 1400-tallet; havnen i Genova frøs til, og Lisboas havn var i ugevis blokkeret af storme. ''Pinta'' og ''Niña'' kom atter fra hinanden i kæmpebølgerne. Mandskabet lovede fortvivlet, at de skulle gå i procession til den nærmeste Maria-kirke, klædt i den bare skjorte, hvis de bare kom levende i land. Columbus smed også en forseglet tønde til søs, indeholdende en beskrivelse af rejsen. Den blev påstået at være genfundet til 400-årsjubilæet i [[1892]], men afsløret som fup, da notaterne var på engelsk. Til sidst kom ''Niña'' dog i havn på Azorerne, hvor lokalbefolkningen forsikrede, at de aldrig havde set mage til storm. En gruppe af sømændene gik i land som lovet i skjorten for at takke jomfru Maria, men kom ikke tilbage. De var arresteret af portugiserne, der mente, de havde været i [[Afrika]], et område, portugisisk søfart havde [[monopol]] på. Da en delegation portugisere kom ned til ''Niña'' og forlangte, at Columbus overgav sig, brød de sammen i latter over denne skæggede, snavsede mand, der på sit ilde tilredte fartøj gebrokkent påstod, at han var Admiral over Oceanet. Sagen gik dog i orden, da han havde fremvist sit pas og sine papirer.
En ny storm tvang ''Niña'' ind til Lisboa, hvor [[pest]]en hærgede. Columbus fortalte kong Johan, at han ventede sig meget af at have fundet søvejen til Asien. [[15. marts]] [[1493]] nåede de frem til Palos. Pinzón var nået først frem med ''Pinta'', og havde sendt en ilkurér til hoffet i [[Barcelona]], men kongen svarede, at de ville afvente Columbus' hjemkomst. Da Pinzón kom til Palos, tog han direkte hjem til sit hus, hvor han døde en eller to dage senere.<ref>Herman Lindqvist: ''Columbus'' (s. 116)</ref> Columbus havde dermed vundet, og fremviste de indianske fanger, han havde holdt indespærret i et bur på dæk, [[papegøje]]r og andet. Dette vakte stor opsigt, og nyheden om hans opdagelser spredtes hurtigt i Europa. Kong Johan af Portugal gjorde krav på den nye verdensdel under henvisning til pavelige buller, der skænkede alt land syd for de [[Kanariske Øer]]s breddegrad til Portugal. Men den nyvalgte pave, Urban 6., var spansk, og takkede for den kongelige støtte, han havde modtaget under pavevalget, ved at udstede fire buller, [[Traktaten i Tordesillas]], hvorved områder vest for den 46. længdegrad tilfaldt Spanien, mens resten tilfaldt Portugal. Derfor blev [[Brasilien]] tilfældigvis portugisisk, mens områderne rundt kom under Spanien. Begejstret ved udsigten til det enorme antal udøbte sjæle i den nye verdensdel, gav pave Urban det spanske kongepar hæderstitlen ''Los reyes católicos'' (= De katolske regenter).<ref>Herman Lindqvist: ''Columbus'' (s. 120)</ref>
== Anden rejse ==
Columbus gjorde sig hurtigt klar til en ny tur, og [[24. september]] 1493 drog han af sted, denne gang fra [[Cádiz]] med hele 17 skibe og 1.200 mænd, deriblandt broren Diego og 200 adelsmænd. Det var den største enkeltstående ekspedition, der nogensinde havde forladt Europa.<ref>Herman Lindqvist: ''Columbus'' (s. 123)</ref> [[3. november]] opdagede de en ø, og da det var søndag, fik den navnet [[Dominica]] (i De [[Små Antiller]]). Flåden sejlede nu fra ø til ø (i alt 46). På Santa Maria de [[Guadeloupe]] måtte de vente i mange dage, da nogle af søfolkene drog plyndrende rundt og dermed fór vild. Da man ledte efter dem, fandt man hytter, hvor gryderne endnu var varme, og indeholdt rester af mennesker. Man fandt tyve kvinder, der blev fedet op for at blive spist, og [[kastration|kastrerede]] smådrenge, der blev holdt som slaver, til også de skulle fortæres. Da spanjolerne nærmede sig en [[kano]], hvor to nykastrerede slaver blev holdt fanget, blev de beskudt med forgiftede pile, så den ene spanjol døde i løbet af nogle minutter.<ref>Herman Lindqvist: ''Columbus'' (s. 124)</ref> Columbus satte kurs for [[Hispaniola]], hvor han havde efterladt ca fyrre mand på den første rejse. Alle var døde. De lokale indianere var blevet trætte af spanjolernes udplyndring og kvinderov, og da en gruppe spanjoler forlod fortet, blev de dræbt af nabohøvdingen. Fortet blev angrebet og brændt ned af høvdingen Caonabó og hans folk. Pater Buil, som var udnævnt til at være den første missionær i Columbus' Indien, forlangte, at de døde skulle hævnes, men det gik Columbus ikke med til. Han sejlede videre, men stolede aldrig igen på de indfødte. Som erstatning etablerede han byen Isabela, ved en malariabefængt sump hvor intet ville gro. I løbet af få døgn blev der rejst flere hundrede hytter, men så blev folk syge. Situationen var så fortvivlet, at Columbus sendte tolv af fartøjerne hjem, med instrukser til kongen om forstærkninger, samt forslag om salg af indianere som slaver i Spanien.<ref>Herman Lindqvist: ''Columbus'' (s. 129-32)</ref>
[[Fil:Columbus second voyage.jpg|thumb|left|Anden rejse.]]
Senere sejlede flåden til Cuba, hvortil den ankom [[24. april]] [[1494]], og i perioden maj til september udforskede Columbus og hans folk denne ø, samt [[Jamaica]], hvor storm gjorde skade på skibene, maden slap op, og guld fandt de intet af. Columbus lå syg med febervildelse og revmatisme, og måtte bæres i land i Isabela. Hans bror Bartolomeo var dog ankommet med titel af guvernør. Spanjolerne havde nu fået nok af at beordres rundt af to udlændinge, og pater Buil og flere andre rejste hjemad for at rapportere til kongen om brødrene Columbus' vanstyre. Indianerne havde også fået nok, og tidligt i [[1495]] ledede Columbus og Bartolomeo personligt en straffeekspedition med musketter, kanoner og dresserede hunde. Indianerne blev slået på flugt, men gik over til en [[guerillakrig]], det tog brødrene ti måneder at nedkæmpe. Høvding Caonabó blev holdt som fange, og Columbus' søn Fernando skrev: "Nu kan en spanjol gå i fred hvor han vil, nyde markens grøde og tage gratis hvilke kvinder, han vil have, og han kan bede de indfødte om at bære ham på skuldrene, så længe det passer ham." Over 1.600 indfødte blev ført fangne til Isabela, hvor 500 blev håndplukket for salg i Sevilla, hvoraf 200 raskt omkom. Columbus tvang også hver indfødt, der var fyldt fjorten år, til at møde op hver tredje måned med så meget guld, der kan rummes i en falkebjælde, som han uddelte til hver. I stedet for guld kunne man betale med 11 1/2 kilo [[bomuld]]. Når guldet eller bomulden var leveret, fik vedkommende en kobbermønt til at hænge om halsen. Den, der ikke bar sådan en mønt, blev hårdt straffet – pisk eller hænderne hugget af. De indfødte flygtede naturligt nok op i bjergene og genoptog guerillakrigen. De tilbageblevne sled livet af sig på marker og guldfelter.
I mellemtiden var pater Buil og de andre mytterister nået hjem. Kongen sendte umiddelbart en kontrollør, Juan Aguado, til Vestindien for at undersøge forholdene. Krænket og rasende over denne mistillid iførte Columbus sig franciskanernes brune kutte, og ville rejse hjem for at få en undskyldning, men en voldsom storm raserede byen Isabela totalt, samt skibene i havnen, bortset fra ''Níña''. Af vragrester byggede man ''India'', det første skibsbyggeri i den nye verdensdel, og disse to skibe satte 10.marts [[1496]] kursen mod Spanien med 200 spanjoler om bord – de fleste syge – samt tredive indianske fanger. Mange døde undervejs, også Caonabó. Der var fem gange så mange om bord, som der var plads til, og rationerne så knappe, at søfolkene planlagde at spise indianerne, eller i hvert fald smide dem over bord for at få deres rationer. Det fik Columbus dem dog talt fra.
11.juni ankom de to skibe Cádiz, næsten tre år efter afrejsen. Columbus var blevet furet og hvidhåret, og gik i munkekutte. Der lå tre karaveller klare for afsejling til Hispaniola, men ingen jublede ved synet af de ankomne, der vaklede i land.<ref>Herman Lindqvist: ''Columbus'' (s. 137-41)</ref>
== Tredje rejse ==
To år senere drog Columbus igen mod vest med afrejse [[30. maj]] [[1498]]. Da det var hans tredje rejse, satte han den i [[Treenigheden]]s tegn. De to første af de i alt otte skibe var allerede rejst i januar [[1497]], medbringende de første spanske kvinder til Den nye verden. Denne gang fik Columbus i opdrag at undersøge farvandene ned mod ekvator. Ifølge Aristoteles skulle Jordens rigdomme befinde sig på den samme breddegrad, så når portugiserne havde fundet guld i [[Vestafrika]], måtte Columbus kunne finde guld i det land, der lå lige vest for portugisernes guld.<ref>Herman Lindqvist: ''Columbus'' (s. 145-7)</ref> Ved afrejsen fik han øje på hofmanden Juan Ximeno oppe på kommandobroen. Columbus anså ham som den, der havde lagt ham flest hindringer i vejen, og gik løs på manden med slag og spark. Bagefter sendte Columbus kongeparret et forklarende brev, men undskyldte ikke sin optræden.<ref>Herman Lindqvist: ''Columbus'' (s. 146)</ref>
Fra [[Kap Verde]]-øerne mod vest løb skibene ind i seks dages vindstille. Det var bagende hedt, og vand- og vintønder gærede, så jernbåndene brast. Det salte kød gik i forrådnelse. Columbus lå til sengs med gigtsmerter og søvnløshed, og talte i vildelse om Den hellige Augustins advarsler om det brændende hav. Da regnen kom, lagde han kursen mod nord langs kysten. Havde han fortsat mot vest, havde han sandsynligvis sejlet ind i [[Amazonasfloden]]s udmunding.<ref>Herman Lindqvist: ''Columbus'' (s. 148-9)</ref>
[[Fil:Columbus3.PNG|thumb|Tredje rejse.]]
31.juli fik mandskabet øje på tre bjerge på en ø, og da færden var i Treenighedens tegn, fik øen navnet [[Trinidad]]. Mandskabet fik dog aldrig gået i land, da indianere i kano dukkede op og beskød dem med forgiftede pile. I stedet sejlede de videre til det sydamerikanske fastland, hvor de udforskede området omkring [[Orinoco]]flodens udmunding (vore dages [[Venezuela]]), men uden at opdage, at det var fastland. Her var mægtige [[østers]]banker, og de næste 200 år tjente Spanien en formue på [[perle]]r herfra.<ref>Herman Lindqvist: ''Columbus'' (s. 150)</ref> Columbus påstod, at strømmen i Orinocofloden var så stærk, at man måtte næsten tyve sømil væk for at finde saltvand. Han havde selv læst, at de største floder ([[Nilen]], [[Ganges]], [[Eufrat]] og [[Tigris]]) havde fælles udspring i [[Paradis]], og mente derfor, at dette var stedet. Iblandt blødte han fra øjnene, så han knapt kunne se, men foretog mange målinger, der overbeviste ham om, at han havde fundet Paradis, samt at have opdaget, at Jorden ikke var rund som man ellers havde troet, men [[pære]]formet eller som et kvindebryst. Paradis lå nærmest himlen, ligesom på toppen af brystvorten. Når man sejlede mod ekvator, sejlede man jo opad, mente han.<ref>Herman Lindqvist: ''Columbus'' (s. 150-1)</ref>
Derpå rejste han til [[Hispaniola]], hvortil han ankom [[19. august]] og genså de folk, han havde efterladt på sin forrige rejse. Mange var døde af sygdomme, og nærmere 200 smittet af [[syfilis]]. I [[Santo Domingo]], opkaldt efter Columbus' far, var der nærmest [[borgerkrig]]. Den tidligere borgermester, Francisco Roldán, havde ledet et oprør mod Columbus' bror Bartolomeo, og forgæves forsøgt at kapre et skib for at sejle hjem. I stedet flygtede oprørerne ind på øen og lovede den lokale høvding, at alle, der hjalp dem mod Bartolomeo, ville slippe for skat og tvangsarbejde. Columbus' mænd kendte intet til oprøret, da de nu gik i land; men de fleste var frigivne kriminelle, og sluttede sig straks til Roldáns oprørere. Columbus' medbragte forsyninger gik derfor til mytteristerne.<ref>Herman Lindqvist: ''Columbus'' (s. 152)</ref>
Det påfølgende år forhandlede Columbus forgæves med Roldán, der ikke var nogen bandit, men havde fået mange af koloniens fattige med sig. Da oprørerne klagede over det hårde arbejde, havde Bartolomeo lovet dem indianske slaver, hvis de vendte tilbage; men oprørerne levede i fredelig sameksistens med indianerne, og afslog tilbuddet.<ref>Herman Lindqvist: ''Columbus'' (s. 154)</ref>
Utilfredsheden og aggressive indfødte beboere resulterede efterhånden i anklager mod Columbus for dårlig ledelse, og hjemvendte nybyggere klagede til kongeparret. Disse sendte administratoren [[Francisco de Bobadilla]] til Den nye verden. Han ankom 23.august [[1500]] til synet af en [[galge]] med syv hængte oprørere. Columbus' yngste bror Diego forklarede, at flere skulle hænges, men man måtte vente, da ingen præst var til stede, og ingen blev henrettet uden først at have bekendt sine synder og fået [[nadver]]en. Efter nogle dage ankom præsten, men oprørslederen Muxica påstod, at han havde glemt alle sine synder og ikke kunne komme i tanker om noget at bekende. Columbus gav da ordre om at smide Muxica i havet fra et højt tårn. Det fik Bobadilla afværget. Han flyttede i stedet ind i brødrene Columbus' bolig, og beslaglagde deres ejendele og dokumenter. Bartolomeo prøvede at befri sine to fængslede brødre med magt, men opgav, da Columbus forklarede, at Bobadilla handlede efter ordre fra kongen. De tre brødre blev lagt i jern, Columbus ovenikøbet af sin egen kok. De blev så sejlet til Spanien. Ude på havet tilbød kaptajnen at løse lænkerne, men Columbus forlangte at beholde dem på. Han gik i land i Cádiz i lænker, og selv om de senere blev fjernet, beholdt han dem hos sig resten af livet.<ref>Herman Lindqvist: ''Columbus'' (s. 154-6)</ref>
På hjemturen havde han skrevet et langt, bedende brev til kongeparret, der derpå lod ham og brødrene slippe fri. Det skete dog med tab af såvel velvilje som titlen af guvernør, og som ekstra salt i såret måtte han indse, at [[Vasco da Gama]] havde vundet kampen om at komme med skib til Indien. Han havde i stedet for at sejle vestpå, som Columbus, sejlet syd om [[Afrika]].
== Fjerde rejse ==
Columbus’ fjerde og sidste rejse mod vest startede [[11. maj]] [[1502]] med ankomst på [[Martinique]] [[15. juni]]. Hensigten var at møde da Gama på det indiske fastland, og Columbus medbragte et brev fra kongeparret, som han skulle overrække da Gama under en planlagt ceremoni på den anden side af Jorden. Ellers skulle han lede efter guld, sølv, [[ædelsten]]e og krydder, og han fik streng besked om, ikke at sende indianere som slaver til Kastilien. Med på rejsen var hans bror Bartolomeo, sønnen Fernando på knap femten år, og som navigatør Diego Tristán, en følgesvend fra tidligere rejser. Skibene hed ''La Capitana, Bermuda, Gallega'' og ''Vizcaina''. Fordi da Gama havde nået Indien ad den østlige rute, kaldte Columbus "sine" områder i Den nye verden "Vestindien".<ref>Herman Lindqvist: ''Columbus'' (s. 161-2)</ref>
Columbus havde også fået streng besked om ikke at besøge Santo Domingo, der nu blev styret af hans fjender. På grund af en truende [[orkan]] søgte han alligevel nødhavn i byen, ikke mindst fordi ''Bermuda'' var sprunget læk. Den nye guvernør, de Ovando, nægtede ham havnetilladelse – trods orkanudsigten. Han måtte derfor lægge til i læ i en flodmunding. I Santo Domingo sejlede på samme tid en stor flåde på 28 skibe ud med kurs for Spanien. De fleste af Columbus’ fjender var om bord – Bobadilla, med alle dokumenterne om Columbus’ vanstyre, og oprørslederen Roldán. Så kom stormen med fuld styrke. Alle fartøjer i Santo Domingos havn blev knust, og af den store flåde på vej mod Spanien, gik 24 skibe ned, og 500 mennesker druknede – deriblandt alle Columbus' fjender og alt bevismaterialet. Kun ét af de 28 skibe kunne fortsætte hjemad uden afbrydelser – det var skibet, der var lastet med Columbus' ejendele, som Bobadilla havde konfiskeret, men måttet tilbagelevere – deriblandt alt guldet, Columbus' ti procent. På de andre skibe havde der været ni tons guld, men det gik alt sammen tabt.<ref>Herman Lindqvist: ''Columbus'' (s. 163-5)</ref>
[[Fil:Columbus fourth voyage.jpg|thumb|left|Fjerde rejse.]]
Med kun mindre skader kunne Columbus drage videre mod [[Centralamerika]], og han ankom til [[Honduras]] [[14. august]]. Her havde indianerne en højere kultur: De [[Vævning|vævede]] stoffer, bearbejdede kobber, drak en type majs[[øl]] og havde større kanoer med en [[kahyt]] midt på. De talte om "mayan" vestpå, og mente dermed [[maya]]kulturen; men Columbus tolkede det som "Manji", en kinesisk provins. Så måtte Marco Polos Chiamba (vore dages [[Vietnam]]) ligge mod syd, mente han, og i 28 dage krydsede skibene gennem en storm, der søndersled sejlene og skyllede proviant over bord: "Jeg har oplevet mange storme, men ingen så forfærdelig og så langvarig som denne," skrev Columbus. Regnen øsede ned, så der ikke kunne gøres ild op til madlavning; mandskabet spiste de bløde skibskiks, der vrimlede af orm, og sov, hvor de fik sat sig. Var der et ophold i regnen, blev de overfaldt af fluer og [[myg]] fra [[mangrove]]sumpene i land. Da vejret blev roligt, gikk der patruljer i land; spanjolernes første møde med [[Lama (pattedyr)|lamaer]], [[abe]]r og [[krokodille]]r.<ref>Herman Lindqvist: ''Columbus'' (s. 167-8)</ref>
De ankom til [[Panama]] [[16. oktober]]. Columbus satte kursen ind i en [[kanal]], men den endte i lagunen Chiriqui og en brat bjergvæg. Imidlertid var der store mængder guld på egnen.<ref>[http://users1.jabry.com/lylsistem/Turismo/English/frames.html Tourism in Chiriquí<!-- Bot genereret titel -->]</ref> Columbus mente, han havde nået "Ptolemaios' gyldne halvø", og indianerne fortalte, at der kun var ni dagsrejser til fods til det andet store hav. Columbus regnede ud, at så var der højst elleve dagsrejser til udløbet af Ganges. Han sejlede dog først til det utilgængelige guldfelt Veragua, da en [[hvirvelstorm]] brød løs og næsten skræmte livet af mandskabet, der dog mente at have klaret sig ved at læse i [[Johannesevangeliet]]. I ugevis kæmpede de på "dette hav af blod, der kogte som en gryde på ilden," skrev Columbus. Først 6.januar [[1503]] nåede de mundingen af en mindre flod, han døbte Belén (= [[Betlehem]]) og som førte til Veragua. Gennem tæt skov og over frådende floder nåede de frem til guldfeltet, og plukkede mere guld op på en time end ellers i løbet af mange måneder. Lokalbefolkningen søgte imidlertid at jage dem væk. Alligevel besluttede Columbus at etablere et fort på stedet, kaldt Santa Maria de Belén (= [[jomfru Maria]] af Betlehem). Bartolomeo skulle efterlades i kolonien med firs mand.<ref>Herman Lindqvist: ''Columbus'' (s. 169-71)</ref>
Men pludselig sank flodvandet så skibene sad fast, og derpå blev fortet angrebet af indfødte. Spanjolerne sad i klemme uden mulighed for flugt, men lykkedes i at tage høvding Quibian og mange af hans slægtninge til fange. Resten blev dræbt, og landsbyen ødelagt. Høvdingen flygtede, men de andre fanger blev spærret inde i flagskibets lasterum – til Guds velbehag, mente Columbus, for nu steg flodvandet, og tre af skibene tog af sted. ''Gallega'' var så medtaget af [[Termit (insekt)|termitter]] og orme, at hun blev efterladt som depot for kolonisterne. Men indianerne angreb igen. Columbus, der havde høj feber og malaria, stod skrigende på dæk og så ligene af sine landsmænd komme drivende ned fra fortet. Brændinger og strøm gjorde det umuligt at komme de indespærrede spanjoler til hjælp. Til sidst klarede adelsmanden Diego Méndez at befri dem fra det belejrede fort. Ved hjælp af sammenbundne kanoer fik han dem og alle deres ejendele i sikkerhed. Kun ''Gallega'' blev liggende tilbage. Columbus fik et sammenbrud, hvor han hørte Guds stemme tale til sig, mens Quibians fangne sønner fik lastelugen åbnet og flygtede i land. De øvrige fanger havde hængt sig med knæene trukket op under hagen, fordi taget var så lavt. Columbus styrede nu mod Santo Domingo med sine to sidste, synkefærdige fartøjer, der sprang mere og mere læk med 120 mænd klemt sammen om bord.<ref>Herman Lindqvist: ''Columbus'' (s. 173-6)</ref>
De sejlede mod vind og strøm, og da en seks dages storm slog de to skibe mod hinanden, endte det med, at de måtte søge nødhavn ved Santa Gloria-bugten på [[Jamaica]]. Columbus havde været der før. Skibene kunne ikke længre holde sig flydende, så de blev trukket på land, og hytter bygget på dækkene til beskyttelse mod lokalbefolkningen. Det var de sidste skibe, Columbus havde kommando over. Ingen spanjoler drog til Jamaica, fordi der ikke fandtes guld. Et enormt sund med stærke strømme og hårde vinde skilte Jamaica fra Hispaniola. Diego Méndez og Columbus' ungdomsven Bartolomeo Fieschi prøvede alligevel at krydse over. De blev udrustet med to kanoer med sejl, og et brev til det spanske kongepar, hvor Columbus skriver, at han i Veragua fandt [[kong Salomo]]s miner, og at han har beslaglagt landkortene, så kun han ved, hvor guldet befinder sig. Han har fundet Paradis, og vil omvende kejseren af Kina til kristendommen. Indianerne tvang imidlertid de to udsendinge tilbage til skibene, og først senere lykkedes Columbus' bror og en eskorte på 70 mand i at sejle ud. I mellemtiden holdt lokalbefolkningen spanjolerne med fødevarer, deriblandt store [[rotte]]r og [[øgle]]r, som spanjolerne hurtigt vænnede sig til at synes om. Men omkring fyrre var alvorligt syge, og 2.januar [[1504]] brød et mytteri ud. Nu var kun de syge, samt tyve raske mænd, tilbage hos Columbus, der selv var sengeliggende. Indianerne afslog at komme med mere mad. Columbus fik dem dog overtalt ved med held at forudsige en [[måneformørkelse]]. I Abraham Zacutos bog, ''Almanach Perpetuum'',<ref>[http://www.archive.org/stream/deralmanachperpe00cohn#page/n7/mode/2up Der Almanach perpetuum des Abraham Zacuto ; ein Beitrag zur Geschichte der Astronomie im Mittelalter<!-- Bot genereret titel -->]</ref> som han altid havde med, havde han læst, at formørkelsen ville indtræde tre dage senere; men da han ikke havde andet ur end Solen og det [[timeglas]], der blev vendt hver halve time, kunne han ikke være helt sikker på tidspunktet. Han tilkaldte alligevel indianerne og advarede dem om, at hans gud ville straffe dem med sin vrede og tage måneskinnet fra dem, hvis de ikke bragte spanjolerne mad. Det var de ikke overbevist om, men tre dage senere formørkedes Månen ganske rigtigt. Indianerne faldt grædende på knæ, og forsyningerne gik i orden igen.<ref>Herman Lindqvist: ''Columbus'' (s. 177-82)</ref>
Først efter et år og fem dage på Jamaica blev de skibbrudne hentet af Diego de Salcedo, som Columbus engang havde givet monopol på al sæbehandel på Hispaniola. Salcedo havde lejet en karavel. I den endelige rapport om ekspeditionen, står der om opholdet på Jamaica: "Ingen ved hvorfor vi drog derhen, om det da ikke var et rent indfald." Hjemrejsen foregik i et så frygteligt uvejr, at to af masterne knækkede. [[7. november]] 1504 nåede de den spanske kyst. Columbus blev båret i land i Sevilla, hvor han bosatte sig. Alle de, der kom hjem sammen med ham, flyttede ind i tre huse i nærheden. Columbus betalte deres udgifter.<ref>Herman Lindqvist: ''Columbus'' (s. 185-7)</ref>
== Sidste år ==
[[Fil:Columbus no text.PNG|thumb|Kort over alle rejserne; 1. lilla, 2. grøn
3. gul, 4. rød.]]
Allerede i [[1499]] fik andre end Columbus ret til at krydse havet. De fleste ekspeditionsledere var hensynsløse militære og eventyrere, der kun var ude efter at berige sig. I [[1505]] fik Columbus besøg i Sevilla af sin ven [[Amerigo Vespucci]], der havde skrevet en beretning om sin rejse i Venezuela. I begejstring over bogen foreslog videnskabsmanden [[Martin Waldseemüller]] at opkalde den nye verdensdel efter Vespucci; deraf "Amerika". Columbus-familien har aldrig protesteret mod navnet.<ref>Herman Lindqvist: ''Columbus'' (s. 196-7)</ref> Columbus selv var død, da navnet Amerika kom i brug.
Columbus var aldrig ude efter at kolonisere nye, ukendte lande. Han ledte simpelthen efter en snarvej til Asiens rigdomme. Hans interesse for foretagendet begrænsede sig til hans egen fordel af det.<ref>Herman Lindqvist: ''Columbus'' (s. 25-6)</ref> Han indgav en fordring til den spanske krone på at få 10% af alle indtægter fra de nye lande, som han mente sig berettiget til fra sin tid som vicekonge, ifølge den oprindelige aftale inden den første rejse. Hans støttespiller dronningen var imidlertid død, og kongen mente, han ikke skyldte ham noget efter arrestationen under den tredje rejse. Det forlød, at [[inkvisition]]en var begyndt at interessere sig for Columbus, for var der ikke trolddom med i spillet, da samtlige fartøjer gik ned i 1502, lige undtaget det skib, der førte hans guld? Columbus fnøs af det hele. Han rejste efter hoffet fra by til by, og fremsatte forgæves sine krav, til sidst i [[Valladolid]], hvor han lå i febervildelse og dikterede breve om, at han kommanderede 10.000 ryttere i kampen for at befri Jerusalem. Hans sidste brev var til kongeparrets datter, Juana ''la loca'' (= den sindssyge), der var på besøg i hjemlandet.<ref>Herman Lindqvist: ''Columbus'' (s. 190-1)</ref>
Columbus døde trods alt som en ret velhavende mand [[Kristi Himmelfartsdag]] 20. maj 1506. Velstanden skyldtes de rigdomme, hans egne mænd havde samlet sig på Hispaniola. Hans død skyldes ifølge nutidige vurderinger et hjerteanfald som følge af Reiters syndrom (gigt). Ifølge hans dagbogsoptegnelser havde han haft alvorlige symptomer de tre sidste år af sit liv.
Begravelsen i [[Valladolid]] var enkel med kun få fremmødte. Ingen fra hoffet deltog. Han blev begravet i et franciskanerkloster, der ikke mere eksisterer. Senere sørgede sønnen Diego for, at den døde blev flyttet til Las Cuevas-klostret i Sevilla. I [[1541]] lod Diegos enke, doña Maria de Colón, vicedronning af Santo Domingo, levningerne af både sin ægtemand og sin svigerfar begraves i katedralen i Santo Domingo (i det nuværende [[Dominikanske Republik]]). I [[1795]] blev øen erobret af [[Frankrig|franskmænd]], der sendte Columbus' kiste – eller det, man antog var hans kiste – til [[Havana]] på [[Cuba]], der var spansk område. I [[1898]] tabte Spanien [[Den spansk-amerikanske krig]], og Columbus blev igen sendt over Atlanterhavet. Denne gang blev han gravlagt i Sevillas katedral under store hædersbevisninger, men i Santo Domingo er man overbevist om, at han stadig ligger der, og at det var hans søn Diego, som blev sendt til Sevilla. I Havana påstås det samme, og i Spanien betvivles det, at franciskanermunkene ville slippe Columbus' lig fra sig. Hvis han stadig ligger i Valladolid, befinder han sig under Café del Norte ved søjlekolonnaden på byens torv, hvor klostret engang lå.<ref>Herman Lindqvist: ''Columbus'' (s. 192-3)</ref>
== Efterkommere ==
Hans brødre Bartolomeo og Diego vendte tilbage til Vestindien. Hans yngste søn Fernando blev præst og samlede et af samtidens største biblioteker med over 12.000 bind, mens den ældre Diego indledte en retssag mod kronen. Processen varede i over 50 år. Diegos søn Luis var en døgenigt, der ødslede familieformuen væk, indtil hans mor afbrød retssagen og indgik et forlig. Den ældste søn frasagde sig titlerne "vicekonge" og "guvernør", men beholdt titlen af admiral og ''adelantado''. Luis blev idømt syv års fængsel for [[bigami]], men benådet og vendte hjem til Kastilien. Hans søster Isabel giftede sig med don Jorge, en søn af den portugisiske konge. Luis' yngre bror Cristóbal blev den fjerde Admiral over Oceanet, men døde barnløs, hvorpå der udbrød en familiefejde, der først blev løst, da den portugisiske prins don Alvaro (en søn af Columbus' sønnedatter) overtog titlen.<ref>Herman Lindqvist: ''Columbus'' (s. 193-4)</ref>
Den nuværende Cristofer Columbus og Admiral over Oceanet bor under politibeskyttelse og meget tilbagetrukket i [[Madrid]]. Hans søster, doña Anunciada de Haro, forvalter familiearkivet og forsvarer familiens navn og rettigheder i domstolene. Med jævne mellemrum gør andre krav på slægtskab og titler, især en familie i Genova. I [[1986]] blev den daværende Cristofer Columbus dræbt i et [[ETA]]-attentat i Madrid. Han var marineofficer og mangeårig overhoved for den spanske flådes [[skoleskib]] ''Juan Sebastian de Elcano''.<ref>Herman Lindqvist: ''Columbus'' (s. 195)</ref>
== Arven efter Columbus ==
Columbus efterlod sig ca tyve breve og et stort antal notater i de bøger, han læste. Ingen af hans dagbøger er bevaret i original. Sønnen Fernando, der var sytten år ved sin fars død, skrev en biografi om faren tredive år senere, men den findes kun i en italiensk oversættelse fra [[1571]].<ref>Herman Lindqvist: ''Columbus'' (s. 25)</ref>
I lighed med Columbus var de efterfølgende [[conquistador]]er optaget af at berige sig. Det samtidige spanske øjenvidne Bartolomeo Las Casas skrev, at mindst tyve millioner indianere blev udryddet i de første år af det spanske erobringstogt. Kastiljanerne troede på Gud, kejseren og Kastilien. En forfatter fra [[Katalonien]] skrev, at "de sætter sig selv så højt og ser sådan ned på alle andre, at de giver indryk af, at det kun er dem, der er steget ned fra himlen, og at alle vi andre er lavet af lort." <ref>Herman Lindqvist: ''Columbus'' (s. 199)</ref> Columbus' opdagelse af det amerikanske kontinent for Europa førte til kolonisering af de sydamerikanske lande, de indfødte kulturers fald, og de multikulturelle amerikanske staters fødsel.
Han har endvidere lagt navn til [[Columbus-æg]]get.
== Henvisninger ==
{{reflist|2}}
== Se også ==
* [[Søfart]]
* [[Viking]]
== Litteratur ==
* Gianni Granzotto, ''Christopher Columbus'', Gyldendal, 1987. ISBN 87-01-52084-9.
== Eksterne henvisninger ==
{{Søsterlinks
| quote = en:Christopher Columbus
| commons = Christopher Columbus
| commonscat = Christopher Columbus
}}
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0045-PDF/gto_0045_69353.pdf Carl V. Sølver: "Columbus" (''Geografisk Tidsskrift'', Bind 45; 1942)]
* [http://dmoz.org/Society/History/By_Topic/Exploration/Explorers/Columbus,_Christopher/ Christoffer Columbus på DMOZ]
* {{runeberg.org|salmonsen|2|5|0150.html Colúmbus, Christoffer}}
* {{runeberg.org|salmonsen|2|1|0667.html Amerika}} (om genopdagelse over flere omgange)
{{FD|1451|1506|Columbus, Christoffer}}
[[Kategori:Personer fra middelalderen]]
[[Kategori:Opdagelsesrejsende fra Italien]]
{{Link FA|ca}}
{{Link FA|de}}
{{Link FA|es}}
{{Link FA|nl}}
{{Link FA|ta}}
{{Link GA|cs}}
{{Link GA|zh-classical}}
| |||