Wikipedia

Knopsvane: Forskelle mellem versioner

Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
m Gendannelse til seneste version ved 78.156.96.42, fjerner ændringer fra 87.48.131.98 (diskussion | bidrag)
Finder flere kilder og tilpasser teksten efter dem
Linje 14:
| art = C. olor
| binomialnavn = Cygnus olor
| binomial_autoritet = ([[Johann Friedrich Gmelin|Gmelin]]) [[1789]]
}}
 
'''Knopsvanen''' ([[latin]]: ''Cygnus olor'') er en [[andefugle|andefugl]], der har sin primære udbredelse i [[Europa]] og det vestlige [[Asien]]. I Danmark er knopsvanen en almindelig [[ynglefugl]] og derfor den mestbedst kendte af voresde tre [[svane]]arter, der ses i Danmarklandet.
 
DenKnopsvanen er [[Danmark]]s største fugl. Knopsvanenog varnu ved at blive udryddetalmindelig, men totalfredningenvar iomkring [[19261920'erne]] har medført,ved at denblive nuudryddet. findesEn ynglendetotalfredning i enhver større dansk [[Sø1926]]. Imedførte [[1925]]dog varat derbestanden kunkom cirkapå trefode par svaner tilbageigen, iså [[1950]]den varnu dernæsten cirkafindes 300-400 par, ogynglende i [[1955]]enhver 1.000større par, idansk [[1978sø]] 4.000 par.
 
Om efteråret flyver denknopsvanen ud til kysterne blandt andet ved [[Vadehavet]] eller i fjorde, hvor den tilbringer [[vinter]]en i flokke. Knopsvanen lever næsten udelukkende af vandplanter som algerålegræs og tang, men æder også græs og korn. Når den flyver, frembringer vingerne en høj, syngende [[lyd]]. Når hunnerne er tre år gamle, kan de lægge æg.
 
Svanen kan ikke dykke, men henter vandplanter op af vandet på samme måde som [[svømmeænder]], f.eks. [[gråand|gråanden]], ved at vende halen i vejret og stikke hovedet ned i vandet, sådan at svanen faktisk står lodret med hovedet nedad. Er der tilstrækkeligt føde i vandskorpen, kan den nøjes med at snadre i overfladen.
 
Knopsvanen blev ved en seerafstemning i [[Danmarks Radio]] i [[1984]] valgt til Danmarks nationalfugl.
 
==Beskrivelse==
''De voksne knopsvaner'' er hvide med orangerødt næb og en sort knop over næbbet. Benene er mørkegrå. Halsen bæresbøjes sædvanligvis i en karakteristisk sS-formetform, kurvenår fuglen ligger på vandet.
 
Voksne knopsvaner har en længde på fra 125140 til 170160 centimeter. Vingespændet er fra 208 cm. til 238 cm. På land kan de række over 120 cm. i højden. VægtenHannerne er gennemsnitligstørre cirkaend hunnerne og har en større næbknop, men hanner og hunner har i øvrigt ens fjerdragt. For hanner ligger vægten omkring 12 kilogramkg, men kan spændekomme fraop 9på kilogram16 tilkg, og i et enkelt tilfælde er en fugl med en vægt på 23 kilogramkg registreret.<ref>Wood, Gerald: ''The Guinness Book of Animal Facts and Feats. ''1983. ISBN 978-0-85112-235-9</ref> Hunnen vejer omkring 10 kg.
 
''Ungfuglens'' fjerdragt er [[gråbrun]] og næbbet er mørkegråt. Først i en alder af cirka to år er svanerne [[hvid]]e. Der findes en genetisk variant, hvor ungfuglene er hvide med lyserøde ben, de såkaldte ''polske svaner''. Varianten er oprindeligt opstået blandt tamme knopsvaner.
Hannerne er større end hunnerne og har en større knop over næbbet, men hannerne og hunnerne er i øvrigt ens.
 
''Dunungerne'' harer lysegrå dun på oversidenhvide, mens undersiden ergrå hvideller oglysebrune. deresDeres næb er gråtgrå.
 
Knopsvanen harer ingennormalt stemmebåndtavs (på engelsk hedder knopsvanen ''The Mute Swan'': den stumme svane), men den kan hvæse.▼
''Ungfuglens'' fjerdragt er [[gråbrun]]. Næbbet er sort. Først i en alder af to år er svanerne [[hvid]]e.
 
== Ynglebiologi ==
Der findes en genetisk variant, hvor knopsvanen har lyserøde ben og ungerne er hvide. Varianten er oprindeligt opstået blandt tamme knopsvaner.
I søer og moser yngler knopsvanen parvis, mens den fx på holme i fjorde kan yngle i tætte kolonier.
===Reden og redebygning===▼
 
[[Fuglerede|Reden]], der er omfangsrig, bygges på tørre steder. Ved søer bygges reden i bredvegationenbredvegetationen eller på små holme, gerne lige ved vandkanten og ved kysterne oftest på strandenge. Reden består af siv og, tagrør, kviste og rødder af vandplanter. Ved kysterne anvendes mest [[ålegræs]] og tang. Hannen og hunnen bygger reden i fællesskab, således at hannen henter redematerialet og hunnen bygger selve reden. Fuglene er kønsmodne i en alder af 3-6 år.▼
''Æggene'' er hvidlige med grågrønligt anstrøg. De måler cirka 10,5 cm til 12,5 cm i længden og 0,7 cm til 0,8 cm i bredden
 
=== '''Æglægning og rugning''' ===▼
▲Knopsvanen har ingen stemmebånd (på engelsk hedder knopsvanen: den stumme svane), men den kan hvæse.
Samme par ruger på samme sted år efter år. Begge forældreneforældrefugle hjælpes ad med rugningen og senere med pasningen af ungerne. Knopsvanen lægger 5-9, (mere sjældent 10-12) [[æg]] i maj og juni. Æggene har ofte dybe furer i skallen og er hvidlige med grågrønligt anstrøg. De Forældrenemåler rugercirka på10,5 æggenecm til 12,5 cm i længden og 7 cm til 8 cm i bredden Æggene klækker efter 34-38 døgn. Ungerne forlader reden efter cirka et døgn. Ungerneog bliver flyvefærdige efter cirka 120-150 døgndage.▼
 
Knopsvanen forsvarer energisk sit revir og sine unger og angriber både fugle og pattedyr, herunder mennesker, som kommer for tæt på. I det Københavnskekøbenhavnske område er knopsvanerne dog ofte halvtamme og mere tolerante over foroverfor mennesker.▼
▲===Reden og redebygning===
 
=== '''Yngelpleje''' ===▼
▲Reden, der er omfangsrig, bygges på tørre steder. Ved søer bygges reden i bredvegationen eller på små holme, gerne lige ved vandkanten og ved kysterne oftest på strandenge. Reden består af siv og tagrør, kviste og rødder af vandplanter. Ved kysterne anvendes mest ålegræs og tang. Hannen og hunnen bygger reden i fællesskab, således at hannen henter redematerialet og hunnen bygger selve reden.
Svanerne fodrer ikke deres dununger, men hunnen hiver vandplanter op af vandet udenfor derefter at spiselade dem, og lader derefter planterne falde tilbage ipå vandoverfladen fra 10-20 cm højde. Ungerne, der holder sig tæt forantil hunnen, kan derefter snadre plantedeleplantedelene i sig.▼
 
Hannen holder sig inden for få meter af familien og varetager forsvaret af ungerne. Som regel er trueadfærd tilstrækkeligt. Trueadfærden består i at sprede de lukkede vinger ud til siden samtidigt med at den hvæser advarende. Om nødvendigt deltager hunnen i forsvaret med samme trueadfærd.▼
▲'''Æglægning og rugning'''
 
== Udbredelse ==
▲Samme par ruger på samme sted år efter år. Begge forældrene hjælpes ad med rugningen og senere med pasningen af ungerne. Knopsvanen lægger 5-9, (mere sjældent 10-12) æg i maj og juni. Æggene har ofte dybe furer i skallen. Forældrene ruger på æggene i 34-38 døgn. Ungerne forlader reden efter et døgn. Ungerne bliver flyvefærdige efter cirka 120 døgn.
Knopsvanen har sin oprindelige udbredelse i Europa og det vestlige Asien, men er også indført som prydfugl andre steder i verden, bl.a. i [[Nordamerika]], [[Australien]] og [[New Zealand]].
 
I Danmark er knopsvanen en almindelig ynglefugl, men var omkring [[1920'erne]] ved at blive udryddet. I [[1925]] var der kun cirka tre svanepar tilbage. En totalfredning i [[1926]] medførte dog at bestanden kom på fode igen, således at der i [[1950]] var 300-400 par, i [[1955]] 1.000 par og i [[1978]] 4.000 par. Bestanden blev i [[2000]] anslået til 4500-5000 par og anses nu for at være stabil.
▲Knopsvanen forsvarer energisk sit revir og sine unger og angriber både fugle og pattedyr, herunder mennesker, som kommer for tæt på. I det Københavnske område er knopsvanerne dog ofte halvtamme og mere tolerante over for mennesker.
 
▲'''Yngelpleje'''
▲Svanerne fodrer ikke deres dununger, men hunnen hiver vandplanter op af vandet uden at spise dem, og lader derefter planterne falde tilbage i vandoverfladen fra 10-20 cm højde. Ungerne, der holder sig tæt foran hunnen, kan derefter snadre plantedele i sig.
 
▲Hannen holder sig inden for få meter af familien og varetager forsvaret af ungerne. Som regel er trueadfærd tilstrækkeligt. Trueadfærden består i at sprede de lukkede vinger ud til siden samtidigt med at den hvæser advarende. Om nødvendigt deltager hunnen i forsvaret med samme trueadfærd.
 
== Noter ==
<references />
== Kilder/Henvisninger ==
* [http://www.dofbasen.dk/ART/art.php?art=01520 DOF's beskrivelse af Knopsvanen.]
* Tommy Dybbro, ''Fugle i farver'', 15. udgave, Politikens Forlag 2006. ISBN 978-87-567-7649-3.
* {{Cite web|url = http://www.birdlife.org/datazone/speciesfactsheet.php?id=366|title = Species factsheet: Cygnus olor|accessdate = 2013-12-14|author = BirdLife International (2013)}}
* Robinson, R.A. (2005): [http://blx1.bto.org/birdfacts/results/bob1520.htm BTO BirdFacts: Mute Swan], Knopsvanen på de [[Britiske Øer]].
* R. Hørring. ''[http://www.archive.org/stream/danmarksfaunaill23dans#page/110/mode/2up Danmarks Fauna. Fugle I. Andefugle og Hønsefugle]'', side 111-114. Gads Forlag/Dansk naturhistorisk Forening 1919. Copyright udløbet.
 
{{Commons_left|Cygnus olor}}
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/wiki/Knopsvane"