Kurdistan: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Tilføjelser vedr religion |
|||
Linje 7:
== Etymologi ==
"Kurdistan" betyder "kurdernes land". <ref>[http://www.britannica.com/EBchecked/topic/325241/Kurdistan Kurdistan (region, Asia) – Britannica Online Encyclopedia<!-- Bot genereret titel -->]</ref> Navnet blev i forskellige varianter brugt allerede i oldtiden.
== Sprog ==
Kurdisk er et [[Indoeuropæiske sprog|indoeuropæisk]] sprog, ligesom dansk er, og tilhører som sådan undergruppen af [[iranske sprog|vestiranske]] sprog. Der er mange beslægtede ord mellem kurdisk og dansk samt andre europæiske sprog for eksempel ez - jeg, lep (hånd) - lap, jin - kvinde, bro - bror etc.
== Historie ==
Kurdernes etniske oprindelse kendes ikke med sikkerhed, men kan formentlig spores til blandt andet [[gutæerne]], der levede i [[Zagrosbjergene]] i det 3. årtusind f.Kr. De bragte det [[oldakkadiske]] rige til sammenbrud i det 22. århundrede f.Kr., og regerede det sydlige [[Mesopotamien]] i omkring 100 år.
Den græske general og historiker [[Xenofon]] beretter i Anabasis, hvordan han i år 401 f.Kr. med 10.000 mænd flygtede gennem Zagros, hvor karduchoi´erne boede.
Det kurdiske folk har formentlig også baggrund i oldtidsfolket [[mederne]], der med kong Cyaxares sammen med babylonerne slog neoassyrerne i år 612 f.Kr. Gravmælet i Qyzqapan i Sydkurdistan nord for byen [[Sulaymaniyah]] regnes for at være kong Cyaxares grav.
Kurdernes religion var en englekult, som fortsat kommer til udtryk i religionerne [[Yazidisme|Yezidi]], Ahl-e Haqq / Kakai og [[Alevisme]]. Denne religion var monoteistisk, og englene bærer samme navn som de jødiske. Kristendommen blev i oldtiden vidt udbredt i Kurdistan blandt andet i kongeriget Adiabene ([[Erbil]]), som tidligere var konverteret til jødedommen. Omkring 900-tallet blev de fleste kurdere konverteret til Islam, men der er fortsat kristne mange steder i Kurdistan.
Jødiske og romerske (Strabo) kilder omtalte kongeriget Corduene, som lå i det nuværende Tyrkiet. Op gennem middelalderen var der en lang række kurdiske kongedømmer. I krønikken "Sharafnama" fra 1597 beretter prins Sharaf al-Din Bitlisi om disse kongedømmer. Fra det 16. århundrede blev kurderne delt mellem det tyrkiske osmanniske rige og det persiske safavidiske rige. Kurderne i det safavidiske rige blev deporteret ind i det centrale Persien eller længere østpå i takt med at osmannerne pressede grænsen mod øst. Byer og landbrug blev ødelagt. I det osmanniske område blev kurderne organiseret i overenstemmelse med deres traditionelle samfund, og lokale ledere blev gjort til guvernører. Kurdernes indflydelse voksede i denne periode, og de bredte sig vestpå til Ankara. ▼
▲
Efter den tyrkisk-russiske krig 1828-29 søgte kurdere at frigøre sig fra det osmanniske overherredømme, men blev nedkæmpet i 1834. I 1847 blev der etableret en kurdisk provins i Østanatolien, som blev nedlagt igen 17 år efter i 1864. I 1880 var der igen et forsøg på at etablere et selvstændigt kurdisk styre mellem søerne [[Van]] og [[Urmia]], der også blev nedkæmpet.
Før [[1. Verdenskrig]] levede hovedparten af kurderne i det osmanniske rige. Ligesom med mange andre folkeslag, var der opstået en kurdisk nationalisme, og et krav om selvbestemmelse. Under krigen stillede vestmagterne, der kæmpede mod Osmannerriget, kurderne selvstændighed i udsigt. Efter krigen blev det osmanniske rige splittet op i en række lande ved Sevres traktaten i 1920 herunder et Kurdistan. Det nye Tyrkiets generobring af disse områder, førte imidlertid til en genforhandling, som mundede ud i Lausanne traktaten i 1923, der betød at kurdernes område blev lagt ind under [[Irak]], [[Iran]], [[Tyrkiet]] og [[Syrien]]. Det efterlod Kurdistan i den splittede situation, området har befundet sig i siden. Det har bl.a. betydet, at staterne i området har haft en fælles interesse i at bekæmpe og undertrykke de minoriteter, de har fået herredømmet over.
Kurdiske organisationer har i mange år og særligt siden 1970'erne ført en både politisk og militær kamp mod undertrykkelse og for at opnå selvstændighed.
Line 31 ⟶ 33:
I slutningen af krigen mellem Iran og Irak 1980-88 forsøgte det irakiske styre at fjerne kurderne ved at udslette en lang række byer og landsbyer under en militær kampagne, der blev kaldt ''Anfal''<ref>http://www.folkedrab.dk/sw50058.asp</ref>'', ''hvorunder mindst 80.000 kurdere mistede livet. I den forbindelse blev byen [[Halabja]] angrebet den 16. marts 1988 med giftgas, hvorved 5-10.000 mennesker blev dræbt.
Efter den 1. golfkrig blev der etableret en flyveforbudszone i det nordlige Irak, som gav kurderne defacto selvbestemmelse fra 1992. Dette selvstyre opretholdes fortsat indenfor rammerne af staten Irak med eget flag, parlament og administration. Denne del af Irak er kendetegnet ved høj grad af sikkerhed og hurtig økonomisk udvikling. Politisk har magten reelt været delt mellem de to partier PDK og PUK. Efter det seneste valg i 2013 har partiet Goran overtaget PUK´s tidligere førende stilling.
== Se også ==
| |||