Kurdistan: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
→Historie: informationer vedr situationen i de fire lande som deler Kurdistan |
|||
Linje 21:
Kurdernes religion var en englekult, som fortsat kommer til udtryk i religionerne [[Yazidisme|Yezidi]], Ahl-e Haqq / Kakai og [[Alevisme]]. Denne religion var monoteistisk, og englene bærer samme navn som de jødiske. Kristendommen blev i oldtiden vidt udbredt i Kurdistan blandt andet i kongeriget Adiabene ([[Erbil]]), som tidligere var konverteret til jødedommen. Omkring 900-tallet blev de fleste kurdere konverteret til Islam, men der er fortsat kristne og kirker i mange byer og landsbyer.
Op gennem middelalderen var der en lang række kurdiske kongedømmer. I krønikken "''Sharafnama''" fra 1597 beretter prins Sharaf al-Din Bitlisi om disse kongedømmer. Fra det 16. århundrede blev kurderne delt mellem det tyrkiske [[Osmanniske Rige|osmanniske]] rige og det persiske [[Safavidiske Rige|safavidiske]] rige. Kurderne i det safavidiske rige blev deporteret ind i det centrale Persien eller længere østpå i takt med at osmannerne pressede grænsen mod øst. Byer og landbrug blev ødelagt. I det osmanniske område blev kurderne organiseret i overenstemmelse med deres traditionelle samfund, og lokale ledere blev gjort til guvernører. Kurdernes indflydelse voksede i denne periode, og de bredte sig vestpå til Ankara.
Efter den tyrkisk-russiske krig 1828-29 søgte kurdere at frigøre sig fra det osmanniske overherredømme, men blev nedkæmpet i 1834. I 1847 blev der etableret en kurdisk provins i Østanatolien, som blev nedlagt igen 17 år efter i 1864. I 1880 var der igen et forsøg på at etablere et selvstændigt kurdisk styre mellem søerne [[Van]] og [[Urmia]], der også blev nedkæmpet.
Før [[1. Verdenskrig]] levede hovedparten af kurderne i det osmanniske rige. Ligesom med mange andre folkeslag, var der opstået en kurdisk nationalisme, og et krav om selvbestemmelse. Under krigen stillede vestmagterne, der kæmpede mod Osmannerriget, kurderne selvstændighed i udsigt. Efter krigen blev det osmanniske rige splittet op i en række lande ved [[Sèvres-traktaten|Sevres
Kurdiske grupper og organisationer har i mange år og særligt siden 1970'erne ført en både politisk og militær kamp mod undertrykkelse og for at opnå selvstændighed.
I Tyrkiet, hvor der bor mere end 13 mill. kurdere, er den kurdiske nation blevet officielt fornægtet, og efter 1945 blev kurdisk sprog, litteratur, aviser, sange og nationaldragt forbudt. Overtrædelser blev straffet med lange fængselsstraffe. I 1978 blev organisationen PKK oprettet med henblik på at føre en væbnet kamp for kurdisk selvstændighed. Siden 1984 har militæret destrueret 3000 landsbyer<ref>http://www.axl.cefan.ulaval.ca/asie/turquie_3kurdes.htm</ref>. PKK nåede ikke sit mål, og lederen Abdullah Öcalan blev fængslet i 1999. I 2008 blev 53 kurdiske borgmestre dømt ved retten for at have sendt et brev til den danske statminister Anders Fogh Rasmussen, hvor de bad ham om ikke at lukke den kurdiske TV-station Roj-TV. Det kurdiske medlem af parlamentet og modtager af Sakharov-prisen i 1995 Leyla Zana fik i 2008 10 års fængsel for at tale kurdisk i parlamentet. I de senere år har den tyrkiske regering indført lempelser og i den forbindelse tilladt brugen af kurdisk.
| |||