Storfyrstendømmet Finland: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
PerV (diskussion | bidrag) staveret, linket til Den russiske ortodokse kirke, finsk ortodoks blev først annerkendt efter 1. verdenskrig |
PerV (diskussion | bidrag) m →Den finsk-svenske unions opløsning: linket direkte til Det osmanniske rige, Tyrkiet blev først oprettet efter 1. verdenskrig |
||
Linje 76:
=== Den finsk-svenske unions opløsning ===
De områder, som hører under det senere selvstændige Finland, havde fra middelalderen været en integreret del af Sverige og hørte under [[stormagtstiden]] i 1600-tallet til rigets kerneområde. Sveriges magtposition blev i 1700-tallet svækket, især under [[store nordiske krig]], da Rusland besatte Finland i årene fra 1714 til 1721. Okkupationen afsluttedes med [[freden i Nystad]], hvor Sverige måtte afstå [[Vyborg]] og [[Kexholm]], samt sine baltiske besiddelser til Rusland. I en senere russisk-svensk krig, den såkaldte [[Russisk-svenske krig (1741-1743)|''Hattarnas ryska krig'']] fra 1741 til 1743, besatte russerne Finland på ny, og under den følgende [[Freden i Åbo|fredsaftale]] blev den vestligste af [[Kymmene älv]]s mundingsgrene nyt grænseskel
Efter, at Rusland havde lidt nederlag i [[Napoleonskrigene]]s [[Den fjerde
Finnerne præsterede en folkelig modstandskamp mod de russiske besættelsestropper, og poeten [[Johan Ludvig Runeberg]] trak siden højdepunkterne i denne kamp og en modoffensiv i juli i sine ''Fänrik Ståls sägner'' (Historier om fenrik Stål). Men overladte til sig selv var {{22.000}} finske soldater i længden ikke i stand til at bekæmpe russernes invasion, og krigen var ovre i løbet af et og et halvt år. Napoleon forsøgte at få zaren til at invadere Sverige, men forgæves. Men den finske kampglød fra felttoget og bøndernes pro-svenske guerillakamp på [[Åland]], i [[Österbotten]] og [[Karelen]] kan have bidraget til, at Rusland valgte en forsigtig linje og bevilgede finnerne en betydelig autonomi.<ref>Jutikkala, side 280.</ref> Siden der fortsat blev ydet militær modstand og på grund af faren for [[guerillakrig]], forsøgte zaren at få ro i Finland.<ref>Virrankoski I, s. 404 f.</ref> I et manifest udstedt [[17. juni]] [[1808]], under finnernes modoffensiv, bekræftede han, at Finland var indlemmet i Rusland men lovede at beholde landets gamle love og stændernes privilegier. Samtidig befalede han Finlands stænder at komme sammen til en forhandling om landets fremtidige status. Det hører også med, at Napoleon ikke anerkendte russerne herredømme over Finland før, han mødte zaren i [[Erfurt]] i november 1808.<ref>Jutikkala, side 286.</ref>
| |||