Storfyrstendømmet Finland: Forskelle mellem versioner

=== 1809 til 1863 ===

 

 

Finlands eneste universitet lå i Åbo frem til 1828, men efter en storbrand i byen blev institutionen flyttet til Helsingfors og udviklede sig der til periodens vigtige politiske forum. [[Adolf Ivar Arwidsson]] var en af pionererne inden for finsk politik. Fra 1820 stod han hårdt på krav om, at der blev opbygget en finsk statsidentitet og givet større frihed til borgerne, og han måtte i 1823 betale for det med sin stilling som docent. Arwidsson emigrerede til Stockholm, hvor der i tidens løb samlede sig en række finske immigranter, de fleste yderst skeptiske over for Rusland.

Det svenske parti stod over for en drastisk reduktion af sin indflydelse. Tidligere sikrede valgsystemet, at den svensksprogede elite dominerede i to stænder, men nu var det at forvente, at de ville komme i mindretal i det nye parlament. Derfor foretog den svenske lejr en nyorientering, og i maj 1906 blev ''[[Svenska folkpartiet]]'' stiftet. Målgruppen var ikke blot de gamle eliter, men svensksprogede finner i alle samfundslag.<ref name=autogeneret3 />

 

 

Socialdemokraterna var i denne tid splittede af uenighed. Mens partiet i 1909–1911 og 1913–1917 blev ledet af den moderate [[Matti Paasivuori]], som søgte samarbejde med de borgerlige, arbejdede ledelsen i 1906–1909 og 1911–1913, [[Edvard Valpas-Hänninen]] og [[Otto Ville Kuusinen]], for en revolutionær klassekamplinje.<ref>Virrankoski II, s. 610</ref> Alligevel voksede Socialdemokratarnes tilslutning ved hvert valg. I 1916 fik de med et stemmetal på 47,29% et absolut flertal på 103 pladser. Centern var også i fremgang og fik 16 mandater i 1916. Til gengæld svandt tilslutningen til Det finske partiet drastisk, og de fik i 1916 blot 33 mandater.