Marcus Antonius: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
No edit summary |
|||
Linje 6:
Efter en kort uheldig krig mod sin rival, Cæsars grandnevø Octavian (senere [[Augustus]]), slog Antonius om, allierede sig med ham og ryttergeneralen [[Marcus Aemilius Lepidus (triumvir)|Lepidus]] og dannede det andet triumvirat [[43 f.Kr.]]. Sammen med dem stod Antonius for de voldsomme udrensninger blandt senatorerne som fulgte alliancen. Han menes at være ansvarlig for Ciceros død. Det var Antonius, som ledede Folkepartiets hær i det endelige opgør med cæsarmorderne [[Brutus]] og [[Cassius]], som blev knust i slaget ved [[Filippi]] [[42 f.Kr.]]
Den næste halve snes år var Antonius og Octavian [[Romerriget]]s herrer og ledede styret i øst. Antonius blev som led i alliancen gift med Octavians søster, men han traf den [[Egypten|egyptiske]] dronning [[Kleopatra VII]], som blev hans elskerinde og samleverske, og som han fik tre børn med: [[Alexander Helios]], Solen, [[Cleopatra Selene]], Månen og [[Ptomelaios Philadelphus|Ptolemaios Philadelphus]]. Forholdet til Octavian blev dårligere, og det andet triumvirat sluttede i [[33 f.Kr.]] og det kom til åben krig. Octavian besejrede Antonius i søslaget ved [[Actium]] i [[31 f.Kr.]], og Antonius og Kleopatra begik selvmord.
Antonius er blevet både rost og kritiseret af historikerne: han roses som en dygtig general med stort personligt mod, men kritiseres for drikfældighed, brutalitet og ustabilitet. Ved sin slægtsskabsforbindelse til Augustus blev han stamfader til tre romerske kejsere: [[Caligula]], [[Claudius]] og [[Nero]].
| |||