I Have a Dream: Forskelle mellem versioner

Talen, hvor Martin Luther King redegjorde for sine drømme og visioner om en fremtid i USA hvor alle, uanset [[race]], kan leve sammen i harmoni som ligeværdige borgere, blev holdt foran mere end 200.000 tilhørere, og regnes som en af de betydeligste taleretaler nogensinde. Forskere ved ''University of Wisconsin-Madison'' og ''Texas A&M University'' kunne i [[1999]] på baggrund af analyser, af den effekt og virkning udvalgte taler havde haft på det amerikanske samfund, udnævne ''I Have a Dream'' som det [[20. århundrede]]s vigtigste amerikanske tale. <ref>[http://www.news.wisc.edu/releases/3504.html University of Wisconsin-Madison: "I Have a Dream" leads top 100 speeches of the century] ''(pressemeddelelse fra den 15. december, 1999)'' {{Sprogikon|en|Engelsk}}</ref>

Talen ved Lincoln Memorial anses alment som et [[retorik|retorisk]] skoleeksempel. Den griber tilbage i en ca. 150 år gammel tradition for [[afro-amerikaner|afro-amerikansk]] retorik, og bærer præg af, at Martin Luther King også var præst i [[Baptist|baptistkirken]] <ref>[http://tcroft.freeshell.org/rhetoric I Have a Dream, analysis] ''(analyse af talen)'' {{Sprogikon|en|Engelsk}}</ref>. I [[2003]] blev der lagt en mindesten på det sted, Martin Luther King stod, da han holdt sin tale i 1963, og i [[2011]] indviedes mindesmærket Martin Luther King Memorial på National Mall, Washington, D.C.

Det amerikanske nyhedsmagasin ''[[Time Magazine]]'' udnævnte Martin Luther King til ''Person of the Year'' i 1963. [[2. juli]] [[1964]] vedtog den amerikanske [[kongres]] ''[[Civil Rights Act of 1964]]'', og ophævede dermed al raceadskillelse i skoler og på offentlige steder i USA. [[14. oktober]] samme år blev Martin LuderLuther King den hidtil yngste modtager af [[Nobels fredspris]]. Endelig blev ''[[Voting Rights Act]]'', der slækkede på kravene for at kunne stemme ved amerikanske valg, vedtaget i [[1965]].