Henrik 3. af Frankrig: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
sikkerhedsstæder er byer
m småret
Linje 38:
I overensstemmelse dermed fik ligaen ni sikkerhedsstæder, mens den [[Reformerte kirke|reformerte lære]] blev forbudt. Ved samme lejlighed erklærede paven, at Henrik af Navarra og hans bror, [[Prinsen af Condé]], som kættere havde tabt al ret til den franske krone. [[Pariserparlamentet]] nedlagde dog en bestemt protest mod dette som et overgreb mod den franske krones uafhængighed over for paven.
 
I [[1586]] udbrød der atter åbenlys kamp. Henrik 3., der stadig kun ønskede at se de to modparter ødelægge hinanden, samlede 1587 tre hære. Den ene sendte han under Hertugen af Guise mod Henrik af Navarras tyske hjælpere, den anden under [[Anne de Joyeuse]] mod hugenotterne, mens han selv stod midt imellem med den tredje hær for at afvente begivenhederne. Hans håb var da, at tyskerne skulle slå den forholdsvis ringe styrke, der var sendt mod dem, mens Joyeuse vedmed sin overlegne styrke sejrede over hugenotterne. Planen mislykkedes. Henrik af Navarra slog Joyeuse ved [[Coutras]] [[1587]], og Henrik af Guise sejrede over tyskerne, mens kongen selv intet udrettede. Han vendte derpå tilbage til Paris og forbød Hertugen af Guise at komme der. Denne indfandt sig alligevel, og det kom til store uroligheder, der almindeligvis betegnes som Barrikadedagen (''La Journée des Barricades'') i maj [[1588]]. Kongen måtte flygte fra byen.
 
Efter et par måneders forhandlinger gik han ind på alle hertugens fordringer og sammenkaldte en [[stænderforsamling]] til [[Blois]] [[1588]]. Her havde katolikkerne ganske overhånd og optrådte med et overmod, der stedse mere ophidsede kongen. Det endte med, at kongen den [[23. december]] 1588 lod Henrik af Guise myrde.