Fristaten Congo: Forskelle mellem versioner

Ved aftaler med Tyskland, Frankrig, Belgien, England og Portugal blev grænserne fastlagte. Kongostaten grænsede i nord til den portugisiske enklave Kabinda (grænsen fastlagt den 25. maj 1891) og Fransk Kongo (grænsen fulgte floden Tsjiloango til dens nordligste kilde, vaandskellet mellan Niadi-Kuilu og Kongo til Manjangas meridian, der efter en ikke naturlig grænselinie til Kongo, ad denne flod opad samt - fra den 14. august 1894 - dens biflod Ubangi til foreningen af Mbomu og IMle, videre Mbomu til dens kilder og endelig en ret linielinje til vandskellet mellem Kongo- og Nilbækkenet, der efter vandskellets kam til 30° østlig længde, denne længdegrad til 5° 30r nordlig bredde samt denne sidstnævnte linielinje til Nilen), iøst til Britisk Østafrika, Tysk Østafrika og Tanganjika-søen, i syd til Britisk Centralafrika og Portugisisk Vestafrika (grænsen fastlagt den 25. maj 1889, da Muata-Janvos rige, Lundariget, som tidligere lå mellem portugisisk Angola og Kongostaten, blev delt mellem de to).