Åbn hovedmenuen

Ændringer

1.369 bytes fjernet ,  for 5 år siden
m
Fjerner version 7411100 af 84.120.159.43 (diskussion) copypaste...
Efter industrialiseringen hvor størstedelen af befolkningen efterhånden måtte arbejde for føden i byerne, var de af økonomiske årsager bundet til at blive og købe bolig der. Men ikke altid havde de svageste arbejdere råd til at betale husleje f.eks. pga. arbejdsløshed. Mange blev derefter smidt ud af deres boliger af en foged. Men også dengang kunne man opleve at arbejderbevægelsen, særligt den syndikalistiske del, tog del i genhusningen af arbejderfamilierne. Således hjalp de bare familierne med at sætte deres møbler ind i boligen igen, som om intet var hændt, efter fogeden havde forladt området. Altså en slags besættere.{{kilde mangler|dato=Uge 16, 2013}}
 
== NutidenI dag ==
I henhold til [[grundloven]] er det statens, og dermed politiets, eller private vagtværns kontrolopgave at sikre den private ejendomsret. En besættelse anses i Danmark for en forbrydelse der straffes efter [[straffeloven]]s ''§ 264'' om ulovlig indtrængen.
 
”slumstormerbevægelsen” refererer til en forholdsvis bredt sammensat gruppe af yngre mennesker, som i 1960’erne og begyndelsen af 1970’erne ulovligt og undertiden under konfrontationer med politiet besatte en række tomme huse navnlig i København, mens ”BZ-bevægelsen” henviser til en ny gruppe unge, som i 1980’erne ulovligt og ofte under stor konfrontation med politiet besatte tomme ejendomme i storbyerne, især København, men også i flere større provinsbyer.
Slumstormerne var mest virksomme fra midten af 1960’erne frem til begyndelsen af 1970’erne, hvor aktionerne gradvist aftog. En årsag til bevægelsens afmatning var Folketingets vedtagelse i 1971 af en såkaldt ”slumstormerparagraf”Jf. Lov nr. 227 af 19. maj 1971 om en ændring af saneringsloven § 55, stk. 2., der gjorde det tilladt for de unge mennesker at blive boende i besatte ejendomme, indtil de skulle rives ned
1980’ernes BZ-bevægelse kan ud fra visse parametre anskues som slumstormerbevægelsens efterkommer.
BZ-bevægelsens opståen havde imidlertid også rod i den del af det vesteuropæiske ungdomsmiljøs erfaringer, der knyttede sig til Vesttyskland, Holland og Schweiz, hvor unge i 1980 besatte en række saneringsmodne ejendomme i Hamburg, Berlin, Amsterdam og Zürich. Da en gruppe unge københavnere i oktober 1981 besatte en kondemneret brødfabrik, Rutana, kort tid efter en tom fabriksbygning og derpå et nedlagt kloster på Vesterbro, anvendte de således aktionsmetoder, symboler og paroler, der mindede om vesteuropæiske BZ’eres.<ref>Uddrag fra PETs overvågning[http://jm.schultzboghandel.dk/upload/microsites/jm/ebooks/pet/pet_bind10/ber/kap10.html ] PET'S OVERVÅGNING AF PROTESTBEVÆGELSER 1945-1989
PET-KOMMISSIONENS BERETNING BIND 10 8. SLUMSTORMERE OG BZ-BEVÆGELSE 1965-1989 </ref>
 
I Danmark var BZ-bevægelsen særlig stærk i 1980'erne, men generelt har den haft voksende styrke frem til og med 80'erne efter studenteroprøret i 1968.{{kilde mangler|dato=Uge 16, 2013}}
Gennem 1970'erne sikrede en større gruppe lokale beboere sig det tomtstående forsvarsområde ved [[Christianshavn]] i [[København]] for at skabe et alternativ til det omgivende samfund. Det blev døbt [[Christiania]] og eksisterer stadig frem til nutiden. I det nye årtusinde blev Christiania dog 'normaliseret' og lovliggjort i henhold til ''Christianialoven''. Den oprindelige besættelse (rent juridisk) var hermed ophævet og det oprindelige mål for christianitterne om et fuldstændig frit Christiania blev hermed indstillet efter mere end 35 år som 'socialt eksperiment'. Christianitterne har protesteret mod denne normalisering og hævder nu at have vundet retten til Christiania (dvs. privat ejendomsret).{{kilde mangler|dato=Uge 16, 2013}}
 
53.611

redigeringer