Forskel mellem versioner af "Preussen"

16 bytes tilføjet ,  for 6 år siden
m (wikilink)
(→‎Landskabelige forhold: {{salmonsens}})
 
== Landskabelige forhold ==
 
{{salmonsens}}
 
Størstedelen af Preussen tilhørte det nordtyske lavland, dog opfyldtes den sydvestlige del, hovedsagelig provinserne [[Rheinland]], [[Hessen-Nassau]], [[Westfalen]] og [[Sachsen]], af udløbere fra det mellemtyske bjergland. Syd for Østersøen strakte sig fra den danske til den litauiske grænse — og også videre — en højderyg, den baltiske landryg eller, som den på grund af sin rigdom på søer også kaldtes, »Baltische Seenplatte«, der i Turmberg vest for Danzig hævede sig til en højde af 331 m. Den deltes af floderne [[Weichsel]]s og [[Oder]]s brede dalstrøg og den lavning, hvorigennem en kanal forbandt [[Elben]] med [[Trave]], i fire afsnit: den preussiske, den pommerske, den mecklenburgske og den slesvig-holstenske landryg. Den baltiske landryg stødte dog ikke overalt umiddelbart til havet, men skiltes navnlig i [[Forpommern]] og i Østpreussen fra det ved et bredt lavere forland, hvoraf enkelte højere bakkepartier med en kerne af ældre dannelser rager op som øer: mod vest [[Rügen]], mod øst [[Samland]]. Syd for den baltiske landryg lå et næsten fladt land, gennemskåret af talrige brede dalstrøg, som dels endnu følges, dels på et tidligere stadium af landets udvikling har været fulgt af store floder, hvorfor de også kaldtes urfloddale (»Urstromtäler«). Urfloddalenes bælte afsluttes mod syd af en ny højderyg, der fra [[Katzengebirge]] mod øst strakte sig mod vest-nordvest. over [[Rückenberge]], [[Fläming]] og [[Lüneburger Heide]] hen imod [[Nordsøen]], hvor den omkring [[Elben|Elbmundingen]] nærmede sig den baltiske landryg stærkt. Syd for den sydlige landryg fandtes endnu lavlandsområder, der som bugter strakte sig ind i bjerglandet, således mod øst langs Oder den schlesiske lavlandsbugt omkring [[Elben]]-[[Mulde]]-[[Saale]], den sachsisk-thüringske bugt og mod vest omkring [[Münster]] den westfalske bugt. Endelig lå i det nordvestlige Preussen endnu et stort lavland, som er næsten helt fladt og som følge af det mangelfulde vandafløb for en stor del dækket af moser. Foran kysten lå en ørække, de østfrisiske øer, som rester af en af havet opbygget klitrække, der så atter var ødelagt af bølgerne. Det bagved liggende [[Vadehavet|vadehav]] greb med de store bugter dollart og Jade-bugten dybt ind i landet. Selve fastlandskysten dannedes for en stor del af diger, der beskytter det lave [[marsk]]land mod oversvømmelser. Enkelte steder trådte lave sandbakker ud til havet. Ganske samme kysttype som [[Slesvig-Holsten]]s vestkyst.
8.742

redigeringer