Vindue: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Glenn (diskussion | bidrag) →Materialer: ændr |
Rmir2 (diskussion | bidrag) småret |
||
Linje 11:
# At skærme imod vejrliget: vind, væde og varme/kulde
# At tillade folk at blive evakueret ud i tilfælde af brand (redningsvinduer)
== Vinduesramme materialer ==
Line 44 ⟶ 43:
*'''Ulemper:''' Ubehageligt koldt at røre ved. Kan skabe problemer med [[kondens]] på indvendig side. Ret sårbar overfor mekanisk påvirkning.
{{gallery
Line 53 ⟶ 51:
}}
== Historie ==
I nordiske oldtidshuse, hvor der var udelt rum helt op under taget, hed den del, der omsluttedes af tagfladerne, vinden. På den søndre side sad en lysåbning: vindøjet. Da vind og stue skiltes med et gulv, blev stuen mørk. Den havde vel altid haft små glugger eller kighuller lukkede med skydelem eller træpropper. Nu blev de første gjort større, og da glasset kom i brug, sattes en lille rude ind i lemmens midte. I mange sprog låntes til disse åbninger det latinske navn ''fenestra'' (det lysgivende), dog ikke i dansk og norsk, plattysk og engelsk. I ufredens tider var disse åbninger et svagt punkt under angreb på Huset. De var kun lukkede med en hinde, og man undgik derfor at sætte dem i ydervægge. Endnu har gamle [[bondegård]]e stundom alle vinduer vendt ind mod [[gårdsplads]]en. Således også i den antikke tid. Her tjente vinduet nok så meget til at skaffe luft som til at give lys. Foruden hensyn til forsvar spillede [[glas]]sets kostbarhed også en rolle ved vinduets størrelse, så at man med en vis ret kan sige, at jo mindre vindue i et hus, desto ældre er det.
Det var i [[kirke]]rne, at de første glasruder sås, fordi glasmageriet efter [[Romerriget]]s sammenbrud gik over til kirkens varetægt. [[Alexandria]] havde før kejsertiden været hovedsæde for [[glasindustri]], der i [[Ægypten]] var ældgammel. Der pustedes og støbtes glas, og da de støbte ruder fremkom i 17. århundrede i Frankrig, var det kun et genfund.
Romerne havde [[drivhus]]e med glasruder. I [[Pompeji]] er fundet vinduesrammer med bronzesprosser og forvridere til ruder på 60 cm, i [[South Darent]] ([[Kent]]), i ruiner af en romersk [[villa]], rester af smukt malede ruder. Men den antikke kunstflid måtte delvis genopfindes til kirkens brug. I det 11. århundrede var dette helt fuldbyrdet, og [[Theofilus]], [[presbyter]] og [[munk]], skrev sit berømte værk om kirkelig kunstflid, der er så udtømmende og præcist, at det må støtte sig til erfaringer fra romertiden.
Kirken var længe ene om at have glasruder. 1195 forærede [[ærkebiskop]] [[Absalon]] to ''glergluggar'' til [[Skalholt Kirke]]. De har været små og har vist siddet i selve [[tømmerstok]]kene således som i Villers Klosterkirke ([[Vogeserne]]), hvor glasglugger sidder i den faste mur uden trærammer, eller indfattede i stenplader, som i vindueslysningerne træder i stedet for lemme af træ.
I Danmark er fra romansk tid bevaret en i en lodret planke udsavet vinduesåbning fra [[Framlev Kirke]], men også levninger af trærammer med brogede glas fra andre kirker.
Da glas blev billigere og nåede uden for borge og kirker, faldt det ind under massefabrikation. Blysprosserne blev trukne på maskiner, vinder, de gamle krumlinede mønstre lagdes af og erstattedes af ruder og firkanter samt deres kombinationer. Glasmaleriet indskrænkedes til et midtparti med navne, våben eller emblemer. Det skænkedes blandt andet til venner, der byggede sig hus. Når fornemme herrer fik "ølsind", gik de rundt og slog deres venners malede ruder itu. Dagen efter, når de havde sovet ud, bestilte de ny til erstatning. [[Christian 4.]] slog 1599 vinduer itu hos [[apoteker]]en i [[Bergen]]. Gyldenløve gjorde 1665 det samme ved tolderen Peder Pedersen, hos hvem han var gæst. Han lod sætte ny med sit og [[Marie Grubbe]]s våben og navne. [[Christian 5.]] slog [[Niels Juel]]’s vindue itu, og senere oversekretær Schultz’ på [[Ulfeldt’s Plads]].
Overgangen fra klosterværksted til håndværkerarbejde kan i Frankrig sættes i 14. århundredes sidste halvdel, og den foregik omtrent samtidig i flere lande. I 1380 fik kong Karl 5. malede ruder i sit [[palæ]] i [[Paris]]. 1436 havde alle gode huse i [[Basel]] glasruder. 1500 fik [[Zürich]]s [[rådhus]] lignende; før var de af tøj. Samtidig kom de klare ruder til [[Norden]]. 1497 fandtes glarmesterlav i [[Flensborg]]; i [[København]] omtales et lignende 1549. I [[England]] havde Westminster vinduer med sækkelærred endnu 1291. Endnu ved år 1500 brugtes i dette land olieret papir og lærred, afstreget i ruller, som skulle ligne fornemme folks vinduer af glas. Glasruder blev mere almindelige under [[Henrik 8.]] 1413 sattes olieret lærred i borgen [[Montpensiers]] vinduer i anledning af hertuginden af Berry’s besøg. 1467 bestilte hertugen af Bourgogne endnu papirsruder. 1553 fandt Felix Platter lutter papirsruder i [[Montpellier]]. Mlle de Montpensier sov 1649 på det ny slot i [[St. Germain]] i et værelse, hvor der slet ingen ruder var. I [[Spanien]] havde mange gamle offentlige bygninger endnu trælemme i vinduer i begyndelsen af det 20. århundrede.
Oprindelig havde glasruder været små som spillekort, således endnu på [[Charlottenborg]] i 17. århundrede. Billeder maledes på sådanne endnu ved år 1800 i [[Holsten]] på gammel vis. Under [[Frederik 4.]] kom større glas og træsprosser. I Frankrig var vinduer blevet store under [[Ludvig 14.]] og kunne nå fra gulv til loft. Således stod det til omtrent til år 1900, da [[sprosse]]rne i alt fald i butiksruderne forsvandt og rammerne kun fik eet stykke glas, til sidst kun eet i hele lysningen. Den første hele butiksrude kom i 1850’erne i handskemager Thaarup’s vindue på [[Østergade]] 59.<ref>[http://runeberg.org/salmonsen/2/25/0238.html Salmonsens Konversationsleksikon, 2. udgave, bind XXV (1928), s. 228-229; opslag: Vindue]</ref>
Til trods for, at moderne bygningskonstruktioner kan laves helt i [[beton]], [[stål]] og brudsikkert glas, har traditionelle vinduer overlevet. Vinduet er kommet for at blive.
== Noter ==
{{Reflist}}
== Eksterne henvisninger ==
| |||