Portrætmaleri: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m bot: fix links
bør oversættes
Linje 4:
<!-- The official Chinese court portrait painting of the empress and wife of [[:en:Song Dynasty]] emperor [[:en:Emperor Qinzong of Song|Qinzong]] (1100–1161) -->
 
'''Portrætmaleri''' er en [[genre]] inden for [[malerkunst]]en, hvorder hensigtenviser er at skildre det visuelle udseende af et emne. Menneskermennesker, dyr og selv livløse genstande. kanUd vælgesover somi emne for et portræt. Udover portrætmaleri,maleri kan portrætter også laves i [[marmor]], [[bronze]], [[elfenben]], [[træ]], [[keramik]], [[ætsning]], [[litografi]], [[fotografi]], selv [[video]] og [[digitale medie]]r.
 
Udtrykket portrætmaleriPortrætmaleri kan også beskrive det faktisk malede portræt. Portrætmalerier er ofte bestillingsarbejde, både for offentlige ogeller private personer, eller de er inspireret af beundring eller sympati for emnet. Portrætter er ofte vigtige optegnelser, som stater og familier kan bruge som dokumentation eller erindringer. Når en kunstner portrætterer sig selv, kaldes det et [[selvportræt]].
 
Historisk setPortrætmalerier har portrætmalerier primært været erindringer om de rige og magtfulde. Men efterhånden blev det mere almindeligt for middelklassen at bestille portrætter af deres familier og kolleger. I dag benyttes portrætmaleri stadig af regeringer, virksomheder, grupper, klubber og enkeltpersoner.
 
== Teknik og praksis ==
[[Fil:Triple portrait of Charles I.jpg|thumb|upright|[[Anthony van Dyck]], tripelportræt af kong [[Karl 1. af England]], 1635-1636. Det viser profil, en face og trekvart profil. Det skulle sendes til [[Bernini]] i Rom, der skulle udføre en buste.]]
Et veludført [[portræt]] forventes at viseviser den indre [[essens]] af emnet (set fra kunstnerens synspunkt) eller at være en smigrende gengivelse og ikke bare en præcis lighed. [[Aristoteles]] sagde: "Formålet med kunst er ikke at præsentere tingenes ydre, men deres indre betydning, for den og ikke ydre fremtoning og detaljer udgør sand virkelighed."<ref> Gordon C. Aymar ,''The Art of Portrait Painting '', Chilton Book Co, Philadelphia, 1967, s. 119 </ref> Kunstnere kan stræbe efter fotografisk realisme eller en impressionistisk lighed i skildringen af deres emne, men det adskiller sig fra en [[karikatur]], som forsøger at afsløre særpræg ved overdrivelse af fysiske egenskaber. Kunstneren tilstræber generelt et repræsentativt portræt, som [[Edward Burne-Jones]] sagde: "Det eneste tilladte udtryk i store portrætter er udtryk for karakter og moralsk kvalitet, ikke noget midlertidigt, flygtigt eller tilfældigt."<ref> Aymar , s. 94 </ref>
 
I de fleste tilfælde er resultatet et alvorligt udtryk med lukkede læber, og alt udoverud over et lille smil er forholdsvis sjældent. Eller som [[Charles Dickens]] udtrykte det, "der er kun to stilarter i portrætmaleri: den alvorlige og det smørrede grin."<ref> Aymar, s. 129 </ref> Selv med disse begrænsninger er en palet af subtile følelser mulige, lige fra rolig trussel til blid tilfredshed. Men når munden skal være forholdsvis neutral, må en stor del af ansigtsudtrykket skabes gennem øjne og øjenbryn. Som forfatter og kunstner Gordon C. Aymar siger det: "Øjnene er det sted, man leder efter de mest komplette, pålidelige og relevante oplysninger". Og øjenbryn kan registrere "næsten egenhændigt, spekulation, skam, frygt, smerte, kynisme, koncentration, vemod, utilfredshed, og forventning, i uendelige variationer og kombinationer." <ref> Aymar, s. 93 </ref>
 
Portrætmaleri kan beskrive motivet ”hel figur”, ”halv figur”, ”ansigt og skuldre” (også kaldet et "[[brystbillede]]"), eller ”ansigt”, samt i [[profil]], både skråt forfra eller ”lige på”, ''en face'' med forskellig fordeling af lys og skygge. Indimellem har kunstnere skabt portrætter med flere vinkler, som [[Antoon van Dyck|Sir Anthony van Dycks]]'s "Tredobbelt portræt af Karl I".<ref> Aymar, s. 283 </ref> Der er endda eksempler på portrætter, hvor ansigtet ikke er synligt på nogen måde. [[Andrew Wyeth]]s ''[[Christina's World]]'' (1948) er en berømt eksempel, hvor den lamme pige med ryggen vendt mod beskueren føjer sig ind i de omgivelser, hvor hun er placeret i for at formidle kunstnerens fortolkning.<ref> Aymar, s. 235 </ref>
Linje 151:
Britisk kunst var repræsenteret af [[Vorticisme|vorticisterne]], der malede nogle bemærkelsesværdige portrætter i begyndelsen af det 20. århundrede. Den [[Dadaisme|dadaistiske]] maler [[Francis Picabia]] udførte adskillige portrætter i helt sin egen stil. Derudover udførte [[Tamara de Lempicka]] portrætter, hvor det lykkedes at indfange stilen fra [[Art Deco]]-perioden med strølinede former, rige farver og skarpe kanter. I USA udførte [[Robert Henri]] og [[George Bellows]] fine protrætter i realistisk stil i 1920'erne og 1930'erne. [[Max Ernst]] skabte et eksempel på et moderne gruppebillede i 1922, med sit maleri ''All Friends Together'' (Alle vennerne samlet).<ref>Bonafoux, s. 45</ref>
 
De russiske malere har i perioden 1930-2000 leveret væsentlige bidrag til portrætkunsten, og de har typisk bygget videre på traditionerne fra den realistiske og figurative skole. De mest fremtrædende er [[Isaak Brodsky]], [[Nikolai Fechin]], [[Abram Arkhipov]], [[Lev Russov]] og [[Engels Kozlov]].<ref>''[[Sergei Ivanov (kunsthistoriker)|Sergei V. Ivanov]]. Unknown Socialist Realism. The Leningrad School.'' – Saint Petersburg: NP-Print Edition, 2007. – 448 sider. ISBN 5-901724-21-6, ISBN 978-5-901724-21-7.</ref>
 
Produktionen af portrætter gik generelt tilbage i Europa og Amerika i 1940'erne og 1950'erne, hvor interessen i stedet samlede sig om abstrakt og nonfigurativ kunst. [[Andrew Wyeth]] udgjorde en enkelt undtagelse, og han udviklede sig til at blive USA's førende realistiske portrætmaler. Hos Wyeth er realismen, skønt den er udpræget, sat i anden række i forhold til billedets farvetoner og stemning. Det illustreres tydeligt i den skelsættende serie af malerier, der er kendt som "Helga" billederne. De er den største gruppe af billeder af en enkelt person, der nogen sinde er skabt af en anerkendt maler, og omfatter 247 billeder af hans nabo, Helga Testorf, påklædt eller nøgen, i forskellige omgivelser, og de er malet i årene 1971–1985.<ref>’’An American Vision: Three Generations of Wyeth Art, Boston, 1987, Little Brown & Company, s. 123, ISBN 0-8212-1652-X</ref>