Wikipedia

Blekingegadebanden: Forskelle mellem versioner

Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
m tilføj et Se også afsnit
m Sprog
Linje 1:
[[Fil:Blekingegade-2004.jpg|thumb|300px|Blekingegade, Amager,set fra [[Amagerbrogade]] i 2004.]]
'''Blekingegadebanden''' var det navn pressen gav en gruppe, der fra [[december]] [[1972]] til [[maj]] [[1989]] begik [[politisk kriminalitet]] med et [[venstreorienteret]] formål; bl.a. støttede gruppen [[Folkefronten til Palæstinas Befrielse]] (PFLP). Efter opdagelsenat afpolitiet denopdagede lejlighedlejligheden på Blekingegade 2, 1.th på [[KøbenhavnAmager]], som var gruppens tilholdssted, fik sagen i [[presse]]n navn efter adressen.
 
== Gruppens historie ==
Linje 11:
KAK brød i 1969 med Kinas Kommunistiske Parti (KKP), da kineserne efter 68-oprøret mente, at der var "en gigantisk revolutionær massebevægelse i Vesteuropa". Det senere M-KA fik ikke kontakt med KKP.
 
KAK og KKP var grundlæggende uenige om mange ting, dog håbede en af KAKs ledende grundlæggere [[Gotfred Appel]], at Kina ikke ville begå de samme fejl i opbygningen af socialisme, som Sovjetunionen havde begået. KAK så det som den vigtigste praksis at støtte den 3. verdens befrielsesbevægelser, hvorimod KKP anså den vestlige verdens arbejderklasses kamp som det vigtigste.<ref>[http://snylterstaten.dk/efterspil/det-handler-om-politik.html Snylterstaten.dk]</ref>.
 
KAK kom i 1969 gennem en palæstinenser i Sverige i kontakt med PFLP. I 1970 tog to medlemmer af KAK på PFLP træningslejre i Jordan, hvor de blandt andet lærte at skyde og fremstille bomber. Året efter tog andre medlemmer af KAK også derned.
Linje 38:
Retssagen mod syv af de [[Tiltale|tiltalte]] fandt sted ved et [[nævningeting]] i [[Østre Landsret]] i september [[1990]] og afsluttedes 2. maj [[1991]] med [[domfældelse]]. Tre af bandens medlemmer idømtes hver ti års fængsel, mens de øvrige fik otte, syv, tre og et års fængsel. To tiltalte erkendte delvis, mens tre nægtede. De afslog alle at fortælle, hvem der i øvrigt havde deltaget i røveriet. Dommene er for Købmagergaderøveriet, groft [[hæleri]], overtrædelse af våbenloven, omfattende [[dokumentfalsk]] og [[røveri]] af særlig grov karakter.
 
Under retssagen lykkedes det ikke politiet at føre bevis for morderens identitet, og da det heller ikke lykkedes politiet at bevise, at morderen skød mod betjenten med overlæg, var det heller ikke muligt at få alle deltagerne dømt for drab efter straffelovens paragraf § 23 om medvirken til en forbrydelse.<ref>[http://www.themis.dk/synopsis/docs/Lovsamling/Straffeloven_kap_4.html Straffeloven_kap_4.html] </ref> . Derfor blev røverne alene dømt for røveri af særlig farlig karakter. Én af de tiltalte Marc Rudin som var af [[schweiz]]isk nationalitet, fik sin sag behandlet i 1993, fordi han blev pågrebet i [[Tyrkiet]] og først skulle udleveres derfra. Han blev ligeledes straffet for røveriet, men ikke for drabet.
 
Retssagen fandt sted under store sikkerhedsforanstaltninger. Da sagen indeholdt materiale fra aflytninger foretaget af PET, som anklagemyndigheden i videst mulig udstrækning forsøgte at holde tilbage fra forsvarerne (og pressen), gav det en hel del offentlig debat. [[Anklagemyndigheden]]s vægring blev indbragt for retten, hvor der faldt dom for, at en del af materialet skulle udleveres.
Linje 68:
 
=== Efterspil i 2008 ===
Efter at bøgerne om Blekingegadebanden har påvistpåviste, at banden kunne have været stoppet i 1983, harkrævede [[Uffe Ellemann-Jensen]] krævet en undersøgelse af, hvorfor efterforskningen blev stoppet.<ref>[http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/2008/01/04/141716.htm PET-kommission undersøger allerede Blekingegade-sag – dr.dk/Nyheder/Politik]</ref> EnDer nedsattes en uvildig kommission skal undersøge sagen, der skal nedsættes en kommision bestående af en dommer, en advokat og en person med særlig sagkundskab i politiets efterforskning.<ref>[http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/2008/05/08/125512.htm Uvildig kommission skal undersøge Blekingegadesagen – dr.dk/Nyheder/Politik]</ref>
 
Den 9. september 2008 døde Niels Jørgensen på Bispebjerg Hospital. Han blev 54 år.<ref>[http://www.b.dk/danmark/nekrolog-en-terrorists-doed b.dk], Nekrolog: En terrorists død, 11. september 2008</ref>.
 
Den 20. februar 2009 gav nogle medlemmer fra gruppen (Torkil Lauesen og Jan Weiman) det første interview i 15 år <ref>Niels Fastrup og Martin Lindblom: [http://www.modkraft.dk/spip.php?article9896Blekingegadegruppen: »Vi var politiske røvere, ikke terrorister«]</ref> på [[Modkraft.dk]] i anledning af et 60-siders indlæg fra dem i et temanummer af tidsskriftet [[Social Kritik]] <ref>[http://www.snylterstaten.dk/efterspil/det-handler-om-politik.html »Det handler om politik«] Af Niels Jørgensen, Torkil Lauesen og Jan Weimann. Social Kritik, nr. 117, februar 2009</ref>, hvor de blandt andet skriver at det de har gjort i en dansk kontekst er ulovligt, men at "det handler om politik" og at de "var politiske røvere". Citatet nedenunder handler om gruppens forhold til vold og om nødvendigheden i den.
Linje 99:
}}</ref>
 
[[Peter Øvig Knudsen]]s to bøger om Blekingegadebanden udkom i foråret og efteråret [[2007]]. De blev hurtigt en [[bestseller]]e, og forfatteren modtog [[Cavlingprisen]] 2007 for dem. I august samme år kom det frem, at der arbejdesarbejdedes på en tv-serie og en film om Blekingegadebanden. I forbindelsen med overrækkelsen af Cavlingprisen bad Øvig Knudsen statsminister [[Anders Fogh Rasmussen]] om hjælp til at få åbnet PET's arkiver, således at de sidste uklare punkter i sagen kankunne afdækkes.<ref>[http://www.dr.dk/Nyheder/Kultur/2008/01/11/180640.htm Cavling-vinder beder Fogh om hjælp – dr.dk/Nyheder/Kultur]</ref>
 
Et par år senere komudkom journalisterne [[Jeppe Facius]]' og [[Anders-Peter Mathiasen]]s bog ''Politiets hemmeligheder: Kriminalinspektør Jørn Moos genåbner Blekingegadesagen'', hvor den daværende efterforskningsleder i Blekingegade-røveriet, [[Jørn Moos]], fremkom med beskyldninger mod [[Politiets Efterretningstjeneste]] (PET).
 
=== Dokumentar ===
Linje 125:
}}</ref>
 
Året efter i 2010 viste ''[[TV 2]]'' dokumentarfilmen ''Blekingegade – sagen genoptaget'', der fokuserede på Jørn Moos og hans anklage mod PET.
I filmen medvirkede blandt andet to betjente og to vidner fra sagen.
Den var tilrettelagt af [[Ole Grønbæk]], [[Lars Høj]], [[Jeppe Facius]] og [[Anders-Peter Mathiasen]].<ref>{{Cite web
Linje 135:
 
=== Filmatisering ===
[[TV 2]] viste i 2009 en tv-serie med navnet Blekingegade, instrueret af [[Jacob Thuesen]]. Serien blandede de virkelige hændelser med fiktion (Seriensseriens karaktererpersoner havde præcist de samme navne som de virkelige personer) og fik kritik for at kæde virkelige personer sammen med forbrydelser, de ikke var dømt for.<ref>{{cite news | first=Jens | last=Lenler | coauthors= |authorlink= Jens Lenler
| title='Blekingegade' balancerer på kanten af loven
| date=2009-12-11 | publisher=Politiken | url =http://politiken.dk/kultur/programoversigt/article857242.ece | work =Politiken | pages = | accessdate = 2010-01-07 | language = }}</ref>
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/wiki/Blekingegadebanden"