Vindue: Forskelle mellem versioner

 

== Historie ==

I nordiske oldtidshuse, hvor der var udelt rum helt op under taget, hed den del, der omsluttedes af tagfladerne, vinden. På den søndre side sad en lysåbning: vindøjet. Da vind og stue skiltes med et gulv, blev stuen mørk. Den havde vel altid haft små glugger eller kighuller lukkede med skydelem eller træpropper. Nu blev de første gjort større, og da glasset kom i brug, sattes en lille rude ind i lemmens midte. I mange sprog låntes til disse åbninger det latinske navn ''fenestra'' (det lysgivende), dog ikke i dansk og norsk, plattysk og engelsk. I ufredens tider var disse åbninger et svagt punkt under angreb på Huset. De var kun lukkede med en hinde, og man undgik derfor at sætte dem i ydervægge. Endnu har gamle [[bondegård]]e stundom alle vinduer vendt ind mod [[gårdsplads]]en. Således også i den antikke tid. Her tjente vinduet nok så meget til at skaffe luft som til at give lys. Foruden hensyn til forsvar spillede [[glas]]sets kostbarhed også en rolle ved vinduets størrelse, så at man med en vis ret kan sige, at jo mindre vindue i et hus, desto ældre er det.

 

Overgangen fra klosterværksted til håndværkerarbejde kan i Frankrig sættes i 14. århundredes sidste halvdel, og den foregik omtrent samtidig i flere lande. I 1380 fik kong Karl 5. malede ruder i sit [[palæ]] i [[Paris]]. 1436 havde alle gode huse i [[Basel]] glasruder. 1500 fik [[Zürich]]s [[rådhus]] lignende; før var de af tøj. Samtidig kom de klare ruder til [[Norden]]. 1497 fandtes glarmesterlav i [[Flensborg]]; i [[København]] omtales et lignende 1549. I [[England]] havde Westminster vinduer med sækkelærred endnu 1291. Endnu ved år 1500 brugtes i dette land olieret papir og lærred, afstreget i ruller, som skulle ligne fornemme folks vinduer af glas. Glasruder blev mere almindelige under [[Henrik 8.]] 1413 sattes olieret lærred i borgen [[Montpensiers]] vinduer i anledning af hertuginden af Berry’s besøg. 1467 bestilte hertugen af Bourgogne endnu papirsruder. 1553 fandt Felix Platter lutter papirsruder i [[Montpellier]]. Mlle de Montpensier sov 1649 på det ny slot i [[St. Germain]] i et værelse, hvor der slet ingen ruder var. I [[Spanien]] havde mange gamle offentlige bygninger endnu trælemme i vinduer i begyndelsen af det 20. århundrede.

 

 

Til trods for, at moderne bygningskonstruktioner kan laves helt i [[beton]], [[stål]] og brudsikkert glas, har traditionelle vinduer overlevet. Vinduet er kommet for at blive.