Samuel Johnson: Forskelle mellem versioner

Johnson var en af sin tids kendteste [[Melankoli|melankolikere]]. "Den, der forvandler sig til et dyr, slipper for plagen ved at være menneske," udtalte han. Eftertiden har tillagt ham forskellige [[diagnose]]r som [[schizofreni]], [[Tourettes syndrom]] og [[depression]]. Selv opfattede han sig som en melankoliker af [[hypokondri]]sk type, med [[angst]]en i kroppen. Han kaldte selv sin melankoli "morbid", og han blev opfattet som yderst bizar af sine omgivelser. Han skar uafladeligt ansigt, havde spasmer og tics, mumlede, tyggede, gav smaske-, grynte- og klukkelyde fra sig, og på vej ned ad gaden foretog han pludselige [[piruet]]ter og pillede manisk ved alt, han passerede. [[Philip Stanhope, 4. jarl af Chesterfield|Lord Chesterfield]] beskrev ham som "en respektabel hottentot". Johnson kunne kun gå over en dørtærskel i en bestemt skridt-rækkefølge, og hans humør svingede mellem det maniske og det letargiske, så han lå livløs i sin seng til langt ud på eftermiddagen. Han var besat af døden, men ikke nedtrykt, og som skribent var han yderst produktiv. <ref>Karin Johannisson: ''Melankolske rom'' (s. 45), forlaget Cappelen Damm, Oslo 2010, ISBN 978-82-02-32188-8</ref>

 

 

== Litteratur ==