'''Folketribun''' var et embede i [[den romerske republik]]. Han valgtes af [[plebejer]]forsamlingen og skulle beskytte folkets ret over for senatet. Folketribunerne blev valgt for et år, og der valgtes mellem to og ti – tallet varierede i republikkens historie. De havde ret til at nedlægge [[veto]] imod alle forslag, som embedsmændene fra [[magistrat]]en havde stillet. <ref> om afstemningsproceduren: Se [[folkeforsamlingen (Rom)]]</ref> I praksis blev der nedlagt forbud imod mange forslag, som kunne genere senatet. Embedet blev forholdsvis ofte udnyttet af [[demagog]]er. [[Tiberius Gracchus]] forsøgte at udnytte embedetdet til at gennemføre jordreformer, men blev myrdet, da han søgte genvalg. Et af hans midler var at nedlægge veto mod alle forslag,embedsmændenefra stilledeembedsmændene. <ref> Ifølge flere uafhægige kilder stod [[senat]]ets leder [[Publius Cornelius Scipio Nasica Serapio]] bag drabet, med den motivering, at genvalg til [[tribun]]embedet var i strid med lovene.</ref> Da broderen forsøgte at genoptage Tiberius' program, blev også han stoppet i sit forehavende.
MangeNogle historikere er af den opfattelse, at institutionen, der skulle sikre en balance mellem de ledende slægter i Rom, ''nobiliteten'', og de mindre priviligerede klasser, i praksis var stærkt medvirkende til republikkens fald og [[kejsertiden]]s indførelse.<ref> fx Krarup (1971), der opfatter tribunembedet som et besynderligt, anarkistisk element i republikkens historie.</ref>
