Kiwier: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
No edit summary
småting
Linje 9:
| række = Chordata ([[Chordater]])
| klasse = Aves ([[Fugl]]e)
| orden = Struthioniformes ([[Strudsefugle]])Apterygiformes
| familie = Apterygidae (Kiwier)
| slægt = Apteryx
}}
 
'''Kiwier''' ([[latin]]: ''Apterygidae'') er en familie af [[strudsefugle]] med en enkelt slægt og fem [[art]]er:
 
* [[Sydlig brun kiwi]] eller "tokoeka" (''Apteryx australis'')
Linje 22:
* [[Okarito brun kiwi]] eller "rowi" (''Apteryx rowi'')
 
Kiwierne er demindre mindsteend arterde indenforlignende strudsefuglenestrudsefugle. De lever kun på [[New Zealand]] og er tilpassset et liv, hvor det, som hos de andre strudsefuglestrudsefuglene, ikke er nødvendigt at kunne flyve. New Zealand husede ikke større [[rovdyr]] før [[menneske]]t kom til øerne. Først indenfor den senere tid er disse introduceret, først med [[maori]]erne og senere med [[europæer]]ne bl.a. i form af [[rotte]]r, [[hund]]e og [[kat]]te. Disse rovdyr gør stort indhug i bestanden af bl.a. kiwier på New Zealand, så kiwierne må betragtes som truede når de indslæbte rovdyr ikke kan holdes under kontrol.
 
Kiwier lever i huler i [[skov]]bunden. De lever af småinsekter – [[orm]]e, [[edderkop]]per, [[biller]] og nedfaldne [[frugt]]er. Til dette har de udviklet helt specielle kendetegn. Kiwiens lange [[næb]] er udviklet til at stikke i jorden og fange [[insekt]]er, de har endda udviklet [[næsebor]]ene, så de sidder på spidsen af næbbet, et karaktertræk ingen andre [[fugl]]e besidder. Herudover har kiwierne lange [[knurhår]] ved næbroden, der hjælper dem i fødesøgningen, der altid foregår om natten. Om natten kan man tit høre kiwiens karakteristiske snøftelyde, der fremkommer, når de forsøger at rense næseborene for jord. Kiwiernes ben er korte og kraftige, med lange kløer på tæerne. De bruges til opskrabning af skovbunden for at skræmme insekter frem.