Nygræsk (sprog): Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Addbot (diskussion | bidrag)
m Bot: Migrerer 29 interwikilinks, som nu leveres af Wikidatad:q36510
mNo edit summary
Linje 28:
|RelN-NRel=
}}
'''Græsk''', også kaldet '''nygræsk''' ((Νέα) Ελληνικά, (Νέα) Ελληνική eller Νεοελληνική; ''Nea Elliniká, Ellinikí''), er et indoeuropæisk sprog, der tales i [[Grækenland]] og på [[Cypern]]. Det er et af [[EU]]'s [[EU's officielle sprog|tyve officielle sprog]]. Græsk tales også som mindretalssprog i blandt andet det sydlige [[Italien]], [[Albanien]] og, indtil [[1923]], i [[TyrkietAlbanien]]. I alt er der hen imod 13 millioner<ref name=ell/>, der taler græsk som modersmål.
 
Selv om det ikke er forkert at kalde det moderne græske sprog for "græsk", risikerer man dog at blive misforstået, fordi der er en lang tradition for med dette ord at forstå [[oldgræsk]], det sprog, som [[Antikken|antikkens]] [[Græsk litteratur|græske litteratur]] og [[Ny Testamente]] er skrevet på. Det er derfor almindeligt at bruge betegnelserne "nygræsk" eller "moderne græsk".
Linje 35:
Nygræsk har udviklet sig naturligt fra [[Klassisk græsk (sprog)|klassisk græsk]], nærmere bestemt [[koiné]], den dialekt, der var verdenssprog i [[hellenistisk tid]]. Det er koiné, som de nytestamentlige skrifter er skrevet på.
 
Helt op i det 20. århundrede har det været almindeligt for dannede grækere at skrive på enet eller anden form for klassisk græsk eller i det mindste etpuristisk nygræsk, der var renset for de mest radikale moderne tendenser. Dette puristiske græsk kaldes ''katharévousa'' (Καθαρεύουσα) og brugessom i dag bruges kun bruges af de allermestmest konservative. I [[1976]] blev det "folkesproget" eller ''dimotikí'' (Δημοτική) standard både i administrationen og i skolerne, og det er det græsk, man vil møde næsten overalt i dag.
 
Den store forskel mellem katharévousa og dimotiki ligger i [[ordforråd]]et: Hvor katharévousa forsøger at bevarebevarer ord, der var gængse på klassisk græsk, har dimotiki, som alle naturlige sprog, fornyet sit ordforråd løbende med lån fra alle mulige nabosprog, såsom [[latin]] (i den [[Romerriget|romerske kejsertid]]), [[Italiensk (sprog)|italiensk]] (i [[middelalderen]]) og [[Tyrkisk (sprog)|tyrkisk]] (under det [[osmanniske rige]]). I stedet for dagligsprogets ord σπίτι (''spíti'') "hus" (latin ''hospitium'' "gæstehus"), bruger katharévousa således det gode klassiske οἶκος (''íkos'' = klass. ''oîkos''), og i stedet for κρασί (''krasí'') "vin" (egtl. "blanding") bruger katharévousa οἶνος (''ínos'' = klass. ''oînos'').
 
Selv om dimotikí blev gjort til offiecielt sprog i 1976, er det dog mere korrekt at sige, at det græsk, der skrives i dag, er en sammensmeltning af katharévousa og dimotikí. De klassiske ord bruges ofte ved siden af de moderne, blot med en særlig nuance.