Datacentralen I/S af 1959: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
→‎Mere historie: moderfirma
m Datomaerker kilde mangler-skabeloner
Linje 14:
På grundlag af [[Forvaltningsnævnet]]s undersøgelser af statens hulkortvirksomhed og behovene for en centraliseret maskinpark besluttedes det at etablere en fælles central for databehandling for staten og kommunerne. Dette skete ved oprettelsen af Interessentskabet Datacentralen af 1959. Interessenterne var den danske stat ved [[Finansministeriet]], [[Københavns Kommune]], [[Frederiksberg Kommune]], [[Den Danske Købstadforening]], [[Foreningen Bymæssige Kommuner]] og [[De Samvirkende Sognerådsforeninger i Danmark]]. De tre foreninger afløstes i 1970 af [[Kommunernes Landsforening]] og [[Amtsrådsforeningen i Danmark]]. Virksomheden havde til formål at etablere og drive en databehandlingscentral fortrinsvis til udførelse af statens og kommunernes databehandlingsopgaver.
Datacentralens første maskinanlæg installeredes i [[1962]]. Centralen varetog en række af de største statslige edb-opgaver som [[Motorregisteret]], [[Toldvæsenet]]s registre, [[CPR-registeret]], kildeskattesystemet, det statslige lønsystem m.m.
Pr. [[1. juli]] [[1991]] omdannedes I/S Datacentralen til Datacentralen A/S, jf. [[Finansudvalget]]s aktstykke 243 af [[19. juni]] [[1991]].{{kmkilde mangler|dato=Uge 52, 2013}}
 
Senere blev aktierne af et par gange solgt til [[Computer Sciences Corporation]] (CSC), USA, og navnet ændret til [[Computer Sciences Corporation|CSC]].{{kmkilde mangler|dato=Uge 52, 2013}}
[[Forsvarets Efterretningstjeneste]] advarede med "dyb bekymring" mod salget af Datacentralen til det amerikanske firma, da man frygtede at det danske datterselskab ville via det amerikanske moderfirma kunne overlade hemmelige oplysninger til USA.<ref>{{Cite news
| author = [[Simon Andersen (journalist)|Simon Andersen]]