Frederik Christian 1. af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Augustenborg: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Elefantridder?
m Datomaerker kilde mangler-skabeloner
Linje 6:
Frederik Christian var søn af [[hertug]] [[Christian August 1. af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Augustenborg|Christian August]] og hertuginde Frederikke Louise (født [[komtesse]] [[Danneskiold-Samsøe]]). Han indtrådte i [[Hæren|den danske hær]], blev [[1721]] [[Kaptajn (militær)|kaptajn]] og [[1742]] [[oberstløjtnant]], købte to år senere et [[regiment]], blev [[1754]] [[generalmajor]], [[1758]] [[generalløjtnant]] og [[1761]] [[general]].
 
Ved faderens død [[1754]] arvede han godserne på Als og i Sundeved, som blandt andet omfattede [[Augustenborg Slot|Augustenborg]], [[Rumohrsgaard]], [[Gråsten]], mens [[Gammelgaard (Ketting Sogn)|Gammelgaard]], [[Sønderborg Ladegård]] og [[Rønhave]] hjemfaldt til [[kronen]]. Han måtte tillige overtage en meget betydelig gæld, og hans stærke klager herover bragte kongen til først at bevilge ham en livsvarig [[pension]] på 6000 [[rigsdaler]], dernæst til atter at afstå [[Gammelgaard (Ketting Sogn)|Gammelgaard]] og at overtage en betydelig del af hans gæld. Det kom dernæst til aftaler om en overdragelse af arveretten til [[Pløen]] og [[Glyksborg]] til kongen, mod at Frederik Christian [[1764]] fik [[Sønderborg Slot]] med ladegården, [[Rønhave]], [[Kegenæsgaard]] og [[Majbølgaard]], samt at pensionen bortfaldt. Ligeledes fik han visse skattelettelser, mens derimod forsøget på at fastholde embedet som [[guvernør]] på [[Als]] i slægten mislykkedes. Man frygtede at skabe en stilling, som kunne ligne en regerende hertugs. Frederik Christian blev [[1749]] [[Dannebrogordenen|Hvid Ridder]] og senere [[Elefantordenen|Elefantridder]].{{kmkilde mangler|dato=Uge 52, 2013}}
 
Han havde [[1762]] ægtet Charlotte Amalie Vilhelmine, datter af den sidste hertug af Pløn, [[Frederik Carl af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Pløn|Frederik Carl]]. Hun døde allerede [[1770]].