Zagreb: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
→‎Kultur: oversat Scenekunst fra en:
m Datomaerker kilde mangler-skabeloner
Linje 41:
== Historie ==
[[Fil:Zagreb3 i 2003.jpg|thumb|200px|left|Den katolske katedral i Zagreb]]
Zagrebs historie kan dateres tilbage til 1094, da den ungarske [[Ladislaus 1. af Ungarn|Kong Ladislaus]] grundlagde et kloster.{{kmkilde mangler|dato=Uge 52, 2013}} Sammen med bispesædet udvikledes bebyggelsen [[Kaptol]] nord for [[Zagreb katedral|katedralen]], og ligeledes udvikledes den befæstede bebyggelse [[Gradec]] på en bakke nær ved. I dag udgør sidstnævnte Zagrebs øvre by ([[Gornji Grad - Medveščak|Gornji Grad]]) og er en af de bedst bevarede bycentre i Kroatien.{{kmkilde mangler|dato=Uge 52, 2013}} Begge bebyggelser kom under angreb fra tatarerne i 1242. Som et tegn på påskønnelse for at have tilbudt ham et sikkert opholdssted fra tatarerne gav den kroatiske og ungarske [[Béla 4. af Ungarn|Kong Bela IV]] Gradec med en [[Gylden tyr]], der gav indbyggerne undtagelse fra amtsstyre og autonomi, såvel som dets eget juridiske system.{{kmkilde mangler|dato=Uge 52, 2013}} Ifølge legenden efterlod Bela en kanon med den betingelse, at den skulle affyres hver dag, så den ikke rustede.{{kmkilde mangler|dato=Uge 52, 2013}} Siden 1. januar 1877 er kanonen blevet affyret fra Lotrščak-tårnet på Grič for at markere middagstid.
 
=== 17. og 18. århundrede ===
[[Fil:Trg1880.jpg|thumb|200px|left|[[Ban Jelačić-pladsen]] i 1880.]]
Det var ikke før det [[17. århundrede]] og Nikola Frankopan, at Zagreb blev valgt som sæde for de kroatiske vicekonger i 1621.{{kmkilde mangler|dato=Uge 52, 2013}} På invitation fra det kroatiske parlament kom [[jesuit]]terne til Zagreb og byggede den første skole, [[St. Catherines kirke]] og kloster.{{kmkilde mangler|dato=Uge 52, 2013}} I 1669 grundlagde de [[Zagreb universitet]], hvor der i starten blev undervist i filosofi, teologi og jura.
 
I løbet af det 17. og 18. århundrede blev Zagreb svært beskadiget af ild og pesten. I 1776 blev det kongelige råd (regering) flyttet fra [[Varaždin]] til Zagreb, og under [[Joseph 2. hellig romersk kejser|Joseph II]]'s styre blev Zagreb hovedkvarter for [[Varaždin]] og [[Karlovac]] militære hovedkommando.<ref name=zageb_17th>{{cite web
Linje 55:
=== 19. til begyndelsen af det 20. århundrede ===
[[Fil:Mirogoj Cemetery Front.jpg|thumb|Indgangen til [[Mirogojkirkegården]] i Zabreb.]]
I det 19. århundrede var Zagreb centrum for den [[Illyriske bevægelse|Kroatiske Nationale genopståelse]] og så en rejsning af vigtige kulturelle og historiske institutioner.{{kmkilde mangler|dato=Uge 52, 2013}}
 
Den første [[jernbane]]linje, der forbandt Zagreb med [[Zidani Most]] og [[Sisak]], åbnede i 1862, og i 1863 fik Zagreb et [[gasværk]]. Zagreb [[vandværk]] åbnede i 1878, og den første hestetrukne sporvogn blev taget i brug i 1891. Bygningen af jernbanelinjen gjorde det muligt for de ældste forstæder at smelte sammen med [[Donji Grad]], karakteriseret af et regulært kvadratmønster der er fremherskende i centraleuropæiske byer.{{kmkilde mangler|dato=Uge 52, 2013}} Denne bygningskerne huser mange vigtige bygninger, monumenter og parker og ligeledes en mængde museer, teatre og biografer. Et [[kraftværk]] blev rejst i 1907, og udviklingen blomstrede i 1880–1914 efter jordskælvet i byen,{{kmkilde mangler|dato=Uge 52, 2013}} da Zagreb fik det karakteristiske design den har i dag.
 
Den første halvdel af det 20. århundrede var vidne til en stor ekspansion af Zagreb. Før [[1. verdenskrig]] udvidedes byen, og kvarterer som [[Stara Peščenica]] mod øst og [[Črnomerec]] mod vest blev rejst. Efter krigen opstod arbejderkvarterer mellem jernbanen og Savafloden, mens bygningen af beboelseskvarterer på bakkerne på de sydlige skråninger af [[Medvednica]] blev færdiggjort mellem de to verdenskrige.
 
I 1920'erne voksede befolkningen i Zagreb med 70 procent — den største befolkningsstigning i Zagrebs historie.{{kmkilde mangler|dato=Uge 52, 2013}} I 1926 begyndte den første radiostation at sende ud af Zagreb, og i 1947 blev Zagreb Fair åbnet.<ref name=zageb_19to20>{{cite web
|url=http://www.hrt.hr/arhiv/hrvati_u_svijetu/upoznajte_hrvatsku/03_glavni_grad_hrvatske/zagreb_eng.html
|title=Zagreb 19th to 20th century history
Linje 79:
}}</ref>
 
I 1991 blev byen hovedstad i landet, efter [[Jugoslavien]] gik i opløsning. Under den [[Kroatiske frihedskrig]] ([[1991]]-[[1995]]) var byen vidne til en smule kamp omkring [[JNA]]-[[barak]]kerne, men byen undgik større ødelæggelser. I maj 1995 blev byen ramt af serbiske raketter under [[Zagreb raketangrebet]], der dræbte syv civile.{{kmkilde mangler|dato=Uge 52, 2013}}
 
Urbaniserede linjer forbinder Zagreb med centrene i de omliggende bebyggelser [[Sesvete]], [[Zaprešić]], [[Samobor]], [[Dugo Selo]] og [[Velika Gorica]]. [[Sesvete]] er tættest på at blive en del af [[konurbation]]en.
Linje 86:
{{udvidafsnit}}
===Klima===
Klimaet i Zagreb er [[Kontinentalt klima|kontinentalt]], med fire adskilte årstider. Somrene er varme og tørre og vintrene er kolde. Den gennemsnitlige temperatur om vinteren er omkring 1&nbsp;°C og om sommeren omkring 20&nbsp;°C.{{kmkilde mangler|dato=Uge 52, 2013}} Især i slutningen af maj kan temperaturen blive høj med temperaturer over 30&nbsp;°C. Sne er almindeligt i vintermånederne fra december til marts, og regn og tåge er almindeligt om efteråret (oktober til december).<ref name=zagreb_climate>{{cite web
|url=http://www.wordtravels.com/Cities/Croatia/Zagreb/Climate
|title=Zagreb Climate Data
Linje 99:
 
[[Fil:Zageb Croatian National Theater.jpg|thumb|250px|Kroatiens nationalteater.]]
Byen har et [[universitet]], ærkebispesæde og er et industri- og handelscentrum. Fra gammel tid har byen endvidere været samling for kultur.{{kmkilde mangler|dato=Uge 52, 2013}}
 
===Scenekunst===
[[File:HNK5.jpg|right|thumb|[[Kroatiske Nationalteater i Zagreb]] (HNK)]]
[[File:Koncertna dvorana Vatroslav Lisinski.jpg|left|thumb|[[Vatroslav Lisinski Koncerthus]]]]
Der er omkring 20 permanente eller sæsonvise teatre og scener.{{kmkilde mangler|dato=Uge 52, 2013}} Det [[Kroatiske Nationalteater i Zagreb]] blev bygget i 1895 og åbnet af kejser [[Franz Joseph 1. af Østrig-Ungarn|Franz Joseph I]]. Det mest kendte [[koncerthus]] hedder "[[Vatroslav Lisinski Koncerthus|Vatroslav Lisinski]]" efter den kroatiske komponist og blev åbnet i 1973.
 
''Animafest'', Verdensfestivalen for [[Animation|Animerede Film]], finder sted i lige år, og ''Music Bienniale'', den internationale festival for [[avant-garde musik]], i ulige år. Den årlige ''[[ZagrebDox]]'' [[dokumentarfilm]]festival afholdes også i byen. ''Zagreb [[symfoniorkester|Philharmoniske]] Festival'' og blomsterudstillingen ''Floraart'' (slutningen af maj eller begyndelsen af juni), ''Old-timer Rally'' er årlige events. Om sommeren bliver der afholdt forestillinger og koncerter både ude og inde. Scenen Opatovina er vært for ''Zagreb Histrionic Summer'' teaterevents.
 
Zagreb er også vært for ''Zagrebfest'', den ældste kroatiske [[popmusik]][[musikfestival|festival]],{{kmkilde mangler|dato=Uge 52, 2013}} så vel som flere traditionelle internationale sportevents og turneringer.{{kmkilde mangler|dato=Uge 52, 2013}} ''Byen Zagrebs Dag'' den 16. november fejres hvert år med særlige festligheder, især på [[Jarun]]-søen nær den sydvestlige del af byen.{{kmkilde mangler|dato=Uge 52, 2013}}
 
== Uddannelse og videnskab ==
Den højeste videnskabelige instans i Kroatien er [[Kroatiske Akademi for Videnskab]] beliggende i Zagreb. [[Zagreb Universitet]] (grundlagt den [[23. september]] [[1669]]) er en af de ældste universiteter i det østlige [[Centraleuropa]]. Fakulteterne ligger i forskellige dele af byen: Det til universitetet tilhørende [[Universitetsbibliotek Zagreb]] har siden [[1995]] ligget i en bydel uden for centrum. Kunstakademiet og musikakademiet i Zagreb er i international topklasse.{{kmkilde mangler|dato=Uge 52, 2013}}
Andre uddannelsesinstitutioner for videregående uddannelser er Sundhedshøjskolen, Faghøjskole for Socialvidenskab og et teknisk universitet.
 
Linje 187:
 
==== Sporvognsnetværk ====
Zagreb har et omfattende sporvognsnetværk med 15 linjer om dagen og 4 linjer om natten, der dækker det meste af den indre og mellemste del af byen. De første vogne blev indsat den 5. september 1891 og har været i drift siden. Sporvognen kører som regel med en hastighed af 25–50&nbsp;km/t, men sænkes en del i [[myldretid]]en. Netværket er unikt ved at det for det meste kører ved [[kantsten]]en.{{kmkilde mangler|dato=Uge 52, 2013}}
 
<!-- NEXT PARAGRAPH COMMENTED OUT BECAUSE THESE ARE NO REAL PROJECTS AT THIS MOMENT -->