Aarhus Bugt: Forskelle mellem versioner

I årevis modtog bugten store mængder urenset [[spildevand]] og skadelige mængder af næringsstoffer fra landbrug, industri og husholdninger. Større mængder næringsstoffer betragtes som en forurening af miljøet, da de bl.a. skaber [[eutrofiering]]. Siden [[Aarhus Kommune]]s indvielse af Marselisborg Renseanlæg i [[1990]] er der kun udledt renset spildevand i bugten {{kilde mangler|dato=Uge 52, 2013}}. Ifølge Miljøministeriets vand- og miljøplaner (2005-data) tilførtes Aarhus Bugt hvert år 1189 tons kvælstof og 36,9 tons fosfor som de mest betydningsfulde næringsstoffer. Heraf stod landbruget for de 67&nbsp;% kvælstof, og ca. 28&nbsp;% af fosfor-udledningen<ref>[http://www.dettabteland.dk/midtjylland/egaa.pdf Egå Engsø er et rensningsanlæg med rekreativ profil] Det Tabte Land (Kjeld Hansen)</ref><ref>[http://www.dn.dk/Default.aspx?ID=26501 Kampen for livet i Aarhus Bugt] Danmarks Naturfredningsforening</ref>. Med 2010-data var den årlige netto tilførsel fra hovedoplandet i perioden 2005-2009 dog henholdsvis 1061,4 ton og 34,35 ton. Vandmiljøplan III sigter på yderligere (men små) reduktioner i 2015. Siden slutningen af 1970’erne er kvælstofafstrømningen reduceret med i størrelsesordenen 70&nbsp;% og fosforafstrømningen med i størrelsesordenen 90&nbsp;%. For kvælstof er dette et usædvanligt stort fald i forhold til, hvad der ses i andre oplande. Den aktuelle fosfor belastning er dog større end hvad tallene umiddelbart viser, da fosfor stadig udvaskes fra søer og naturområder der tidligere har modtaget meget fosfor<ref>{{cite web|url=http://www.naturstyrelsen.dk/NR/rdonlyres/CE31F000-0C14-44A0-A160-3B20B7ED6DE1/0/1_7Aarhus_Bugt_april2013.pdf| title=Forslag til vandplan Hovedvandopland 1.7 Århus Bugt (se s.85f)|date= april 2013|publisher=Miljøministeriet (Naturstyrelsen)}}</ref>. Senest har et omfattende vandrensningsprojekt fra Aarhus Vand sørget for at forbedre vandkvaliteten yderligere