John Stuart Mill: Forskelle mellem versioner

John Stuart Mill blev født i Pentonville, [[London]] som ældste søn af den skotske filosof og historiker, [[James Mill]]. Med råd og assistance fra [[Jeremy Bentham]] og [[Francis Place]] blev John Stuart uddannet af sin far, som havde store ambitioner på sin søns vegne. Faderens mål var, at sønnen skulle udvikle og føre Benthams og hans egensegen teori om [[utilitarisme]] videre, efter de selv var døde. John fik en meget stram opdragelse og blev med vilje holdt adskilt fra social kontakt med andre børn end sine søskende.

Hans bedrifter som barn var exceptionelle; som treårig lærte han det græske alfabet og desuden lange lister med græske gloser og deres engelske oversættelser. Som otteårig havde han læst Æsops fabler, [[Xenofon]]s ''Anabasis'' og hele [[Herodot]]. Han havde desuden stødt på flere forskellige klassikere fra Antikken, heriblandt [[Platon]] og havde læst en del engelsk historie og var blevet konfronteret med [[aritmetik]].

En samtidig optegnelse over Mills studier fra han var otte, til han blev fjorten er offentliggjort i [[Alexander Bain]]s beskrivelse af Mill. Han foreslår, at Mills selvbiografi underestimererundervurderer det arbejde, han gjorde: Som otteårig begyndte han at lære [[Latin]], [[Euklid]] og [[algebra]] og blev sat i rollen som lærer for de yngre børn i familien. Hans læste stadig mest historie, men gennemgik også alle de græske og latinske forfattere, som blev læst i skoler og på universiteter i samtiden. Han blev ikke lært at forfatte - hverken på latin eller græske - og han var aldrig en "rigtig" lærd: det var ''emnet'', han skulle læse om, og i tiårsaldernetiårsalderen kunne han nemt læse Platon og [[Demosthenes]]. Hans fars, ''Indiens Historie'' blev udgivet i 1818, og umiddelbart derefter, i tolvårsalderen, begyndte John Stuart et grundigt studiestudium af [[skolastisk logik]]; samtidig læste han [[Aristoteles]]' logiske afhandlinger på originalsproget. Det følgende år blev han introduceret til politisk økonomi og læste [[David Ricardo]] og [[Adam Smith]].

I 1823 grundlagde han tidsskriftet ''[[Westminster Review]]'' sammen med Bentham som et forum for "filosofisk radikale": utilitarismen blev her fremført.

De intensive studier viste sig dog at have skadelige virkninger på Mills helbred. Som 21-årig blev han ramt af et nervøst sammenbrud. Det forklares i hans selvbiografi, hvordan det blev forårsaget af de store mentale og fysiske vanskeligheder fra studierne, som havde undertryk de følelser, der normalt udvikles i løbet af barndommen. Depressionen begyndte alligevel at fortone sig, samtidig med at han fandt trøst i [[William WoldsworthWordsworth]]s poesi.