Versionen fra 24. jun. 2013, 06:57 redigér Amkaa (diskussion \| bidrag) 6.436 edits m kategori ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 31. dec. 2013, 01:42 redigér fjern redigering Steenthbot (diskussion \| bidrag) Botter, Undtaget fra IP-blokering 751.523 edits m fix tag br; kosmetiske ændringer Gå til næste forskel →
Linje 18: == Historie == {{uddybende\|Frederiksborg Slot}} Christian 4. blev født på Frederiksborg Slot i 1577, som hans far, [[Frederik 2.]], havde købt i 1560, og her omtales allerede i 1562 en kirke, hvorfra der stadig er bevaret en [[døbefont]]. Det nuværende slot, og kirken, er derimod en del yngre da Christian 4. lod store dele af det gamle slot nedrive for at genopføre et langt større og prægtigere kongeslot i hollandsk renæssancestil i starten af [[1600-tallet]]. Kirken var opført og tiltænkt som en kirke kun for kongehuset, men da en storm i 1631 ødelagde den gamle trækirke i [[Hillerød]], fik byens borgere lov at benytte Slotskirken, indtil sognekirken blev genopbygget. Dette skete dog aldrig og eftersom Christian 4.s efterfølgere fravalgte Frederiksborg som residens har kirken siden fungeret som en normal sognekirke. Linje 32: Under Christian 4.s ombygning af slottet og kirken var slottets menighed (slottets besætning, ikke hoffet) hensat til at benytte Hillerød Kirke, som var en faldefærdig træbygning i selve Hillerød by. Denne kirke var af så dårlig stand at den blæste omkuld i storm indtil flere gange. Bygningens tilstand blev så dårlig at man til sidst var tvunget til at benytte en stald som midlertidig kirkebygning. Blandt andet den senere så kendte digter [[Anders Arrebo]] måtte døje med disse forhold da han var slotspræst til Frederiksborg [[1613]] til [[1616]].<ref> Holger Fr. Rørdam, ''Arrebos Levnet'', København, 1857, s. 63-65</ref> Biskoppen [[Henrik Gerner (biskop)\|Henrik Gerner]] skrev et halvthundrede år efter et utrykt digt kaldet ''Beskrivelse af det vidt berømte Frederiksborg'' hvori han skildrer kirkeforholdene i perioden således: {{citat\|Som Slottet lod i Værk, han (Kongen) lod en Kirke sætte</br /> I Hillerød, at Folk ej skulde Gud forgjætte;</br /> men den om tre Aars Tid omblæste meget brat,</br /> da Stormen Skade stor forvoldt' St. Karens Nat.</br /> Da lod Kong Christian paany en Grundvold lægge;</br /> men endnu intet blev fuldkommen ud af begge:</br /> Den første blæstes om, den anden blev ej bygt,</br /> saa bliver meget godt ved onde Hænder stygt.</br /> Vel er der ofte gjort Undsætning til en Kirke,</br /> og Penge samled ind, det kan dog intet virke;</br /> thi saa her mindes kan, som det vel Kirken men',</br /> derfor er Bygningen saa langsom, tung og sen.</br /> Nu Kirken borte var og Slottet ikke færdig,</br /> da fandtes intet Hus til Herrens Dyrkning værdig;</br /> man maatte i en Stald behjælpe sig i Nød,</br /> til Slottet færdigt blev, og Kongen andet bød.\|}} Linje 94: Kirkens hovedorgel, det såkaldte Maas-Lorentz-orgel, var fra [[1617]], bygget af Nicolaus Maas (1550-1615) og efter dennes død færdiggjort af Johan Lorentz (1580-1650). Dette orgel overlevede slotsbranden 1859, men blev alligevel ødelagt og knust, da en hvælving drattede ned på det. Orgelet var blevet opmålt ikke længe før branden, og det blev rekonstrueret af [[Vilhelm Klein]] [[1861]]. Desuden var der to flytbare orgeler, og det ene af disse, det såkaldte ''[[Compeniusorglet\|Compeniusorgel]]'', er et enestående og verdenskendt [[renæssance]]-[[orgel]], bygget af orgelbyggeren og organisten [[Esaias Compenius]] i årene 1605-10. Den samtidige komponist [[Michael Praetorius]], som kendte Compenius godt, har beskrevet orglet i sin instrumenthistoriske afhandling: ''Syntagma musicum II: De organographia'' (Wolfenbüttel 1618, 2. udgave 1619).<ref>Se Levysohn, "Et gammelt Orgel paa Frederiksborg", i ''Museum'', (1891) 2, s. 364 flg.</ref> === Altertavle ===

Frederiksborg Slotskirke: Forskelle mellem versioner