Frihedsstøtten: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Pinnerup (diskussion | bidrag) Korrekturlæsning af indskriften ifølge billedmateriale |
m fix tag br; kosmetiske ændringer |
||
Linje 1:
[[
'''Frihedsstøtten''' på [[Vesterbrogade (København)|Vesterbrogade]] ved [[Københavns Hovedbanegård]] er en 20 meter høj [[obelisk]] rejst uden for Københavns volde til minde om [[stavnsbånd]]ets ophævelse ved [[landboreformerne]] fra [[1788]]. Grundstenen nedlagdes af kronprins Frederik (senere [[Frederik VI]]) [[31. juli]] [[1792]], og monumentet stod færdigt i september [[1797]]. Det står i dag på omtrent samme sted. De fire statuer, der står rundt om obelisken, symboliserer troskab, bondeflid, tapperhed og borgerdyd. På støtten står en inskription, forfattet af [[Thomas Thaarup]]: ''Et retfærdigt styre, der giver borgeren frihed, kan forvente at borgeren vil være tro mod sit fædreland, arbejde til gavn for medborgeren, være ansporet til flid, en flid, der vil give landet velstand, og at borgeren er villig til at forsvare sit fædreland.''
På støtten står på østsiden:
{{citat|Kongen kiendte<
at Borgerfriehed bestemt ved retfærdig Lov<
giver Kierlighed til Fædreland<
mod til dets Værn<
lyst til Kundskab<
Attraae til Flid<
Haab om Held|}}
På vestsiden:
{{citat|Kongen bød Stavnsbaandet skal ophøre <
Landboe Lovene gives Orden og Kraft <
at den frie Bonde kan vorde <
kiek og oplyst <
flittig og god <
hæderlig Borger <
lykkelig|}}
Arkitekten og maleren [[Nicolai Abraham Abildgaard|Nikolaj Abildgaard]] har tegnet støtten, [[Johannes Wiedewelt]] har udført statuen ''Troskab'' og medaljonen ''Retfærdighedens Genius''. [[Nicolai Dajon]] har udført statuerne ''Borgerdyd'' og ''Tapperhed''. [[Andreas Weidenhaupt]] har udført medaljonen ''Trældom afskaffes'' og og figuren ''Agerdyrkningsfliden''. Den blev udskiftet med en billedhuggeren [[Jens Lund]]s i 1911. Obelisken er af nexøsandsten.
I forbindelse med byggeriet af Hovedbanegården og [[Boulevardbanen]] blev monumentet i 1909-10
Frihedsstøtten blev renoveret første gang i 1850-1851. I 1999 blev monumentet genindviet efter
De to nærliggende gader, Bernstorffsgade og Reventlowsgade, der løber på hver side af [[Hovedbanegården]], samt Colbjørnsensgade, der løber en karré vest herfor, er navngivet efter [[Andreas Peter Bernstorff]], [[Christian Ditlev Frederik Reventlow]] og [[Christian Colbjørnsen]], der var hovedkræfterne bag stavnsbåndets ophævelse.
Linje 33:
* Karin Kryger, ''Frihedsstøtten'', Landbohistorisk Selskab, 1986. ISBN 87-7526-058-1.
== Eksterne henvisninger ==
* [http://www.kalliope.org/digt.pl?longdid=thaarup2001120101 Thaarups indskrift i Kalliope]
{{coor title dms|55|40|27.16|N|12|33|47.90|E|type:landmark_region:DK}}
|