|
7 juli 1565
Den danske flåde under kommando af nyudnævnte admiral ((Otte Rud)) kom nordfra for nordvestlig vind, den svenske flåde under admiral Klaes Horn stod ud fra Tromper Wiek ogpå Rygen med vinden for bagbord halse på nordøst siden af Rygen.
Otte Rud holdt af med sit flagskib "Jægermesteren",84 kanoner og 1000 mand, men fulgtes kun af 5-6 danske skibe i denne manøvre. Han gik selv straks i kamp med Klaes Horns flagskib "St. Erik", 120 kanoner, og dette uanset svenskerne også havde et overtal på 13 skibe.
I begyndelsen af slaget blev det svenske skib "Gripen" skudt i sænk, svenske "Hector" blev oversejlet og sank, og svenskeren "Leyonet" blev skudt i brand. Det danske skib "Kristoff" under kommando af admiral Niels Trolle ( Herluf Trolles broder) havde også fået en hård medfart; helt galt gik det dog for "Kristoff" da det søgte læ under "Jægermesteren" som i tykningen af krudtrøg og brand troede det var en svensker og gav ham hele bredsiden på få meters afstand. "Kristoff" sank hurtigt, med den dræbte Niels Trolle om bord. Næstkommanderende, som nu var chef på "Kristoff", fik folkene i bådene, roede ufortrødent over og entrede det nærmeste svenske skib "Sankt Jørgen", som de overtog efter en morderisk nærkamp.▼
I begyndelsen af slaget blev det svenske skib "Gribben" skudt i sænk, og svenskeren "Leyonet" blev skudt i brand.
▲Det danske skib "Kristoff" under kommando af admiral Niels Trolle ( Herluf Trolles broder) havde også fået en hård medfart; helt galt gik det dog for "Kristoff" da det søgte læ under "Jægermesteren" som i tykningen af krudtrøg og brand troede det var en svensker og gav ham hele bredsiden på få meters afstand. "Kristoff" sank hurtigt, med den dræbte Niels Trolle om bord.
Næstkommanderende, som nu var chef på "Kristoff", fik folkene i bådene, roede ufortrødent over og entrede straks det nærmeste svenske skib "Sankt Jørgen", som de overtog efter en morderisk nærkamp.
Det brændende svenske skib "GribbenLeyonet" drev nu mod klyngen af kæmpende danske skibe, og tvang dem derved til at forlade "Jægermesteren", som stadig var i hidsig kamp med "St. Erik" og flere andre mindre svenske skibe. Det danske skib "Svenske Jomfru", (erobret ved Elfsborg i 1563) nu med broderen Erik Ruds flag! var nu også kommet i brand, og måtte holde af for at slukke ilden.
Det danske skib! "Svenske Jomfru" med dansk flag! var nu også kommet i brand og måtte holde af for at slukke ilden.
Fra nuda af vendte lykken sig fra Otte Rud,. somHan signalerede adskillige gange signalerede til de øvrige danske og lybske skibe om at komme til undsætning, men grundet personlig modvilje og måske fejhed undlod flere af skibscheferne at komme deres nye admiral til hjælp , og svigtede derved både deres Ære og Pligt.
Grundet personlig modvilje og fejhed undlod flere af skibscheferne at komme deres admiral til undsætning, og svigtede derved både deres Ære og Pligt.
Otte Rud kæmpede heltmodigt videre trods overmagten og at han selv var blevet såret, men måtte stryge flaget ca. kl 2230 da der kun var ca. 100 mandkampdygtige mænd tilbage af de oprindelige 1000 mand. Han blev taget til fange, og om bord på "Jægermesteren" ført til Stockholm hvor han sammen med de andre overlevende under stor ydmygelse blev ført i triumftog gennem gaderne til ære for kong Erik XIV.
Erik XIV tiltalte Otte Rud groft og hånligt, nok mestsandsynligvis fordi hanRud trods alt havde tilføjet den svenske flåde såstore stor skadeskader. Rud svarede frimodigt: " Jeg har slået for Konge og Fødeland til det Yderste, men Lykken er ustadig; i gaar lå hun for min Dør, i dag for min FjendesFiendes". I raseri greb Kong Erik efter sin kårde for at støde den i Otte Rud, men det lykkedes dog Claes Horn at holde sin konge tilbage med ordene, at "Otte Rud snarere fortiente Ros end Dadel for det gjævegiæve Forhold"
Otte Rud kom aldrig tilbage til Danmark, han døde senere af pest under sit fangenskab i Stockholm.
Slaget må betegnes som en svensk sejr, men med enorme tab på begge sider, i alt ca 6.000 mand. ▼
▲Opsummering: Slaget må mest betegnes som en svensk sejr, men med enorme tab på begge sider, i alt ca 6.000 mand.
Danske tab: Ca. 4.000 mand, 3 større skibe ( to erobrede og et sunket)
SvenskeDanske tab: Ca. 24.000 mand, 1 stort skib og2 3større mindreskibe ( 1Jægermesteren erobret og 3Kristoff sunknesunket)
Svenske tab: Ca. 2.000 mand, 1 stort skib og 4 mindre ( St. Jørgen erobret, Hector, Gripen, Leyonet og Kalmar Barken alle sunkne)
Kilder: Haandbog i Nordens Søkrigshistorie år 1911, og Den Nordiske Syvaarskrig år 1891. ▼
{{Ukategoriseret}}
▲Kilder: Haandbog i Nordens Søkrigshistorie , Schaffalitzky de Mucadell år 1911, og Den Nordiske Syvaarskrig , Otto Vaupell år 1891. Uploadet af Michael Paepcke 2013.
| 