Kiwier: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Weblars (diskussion | bidrag) småting |
Weblars (diskussion | bidrag) ændrer de danske navne og andet |
||
Linje 3:
| navn = Kiwier
| farve = pink
| billede =
| billedbredde = 250px
| billedtekst = [[Brun kiwi]] (''Apteryx australis'')
| rige = Animalia ([[Dyr]])
| række = Chordata ([[Chordater]])
Linje 14:
}}
'''Kiwier''' ([[latin]]: ''Apterygidae'') er en [[Familie (biologi)|familie]] af [[fugle]] med en enkelt slægt '''Apteryx'''. De fem [[art]]er er alle udbredt på [[New Zealand]], hvor [[nordlig kiwi]] og [[brun kiwi]] er de almindeligste på henholdsvis [[Nordøen]] og [[Sydøen]]. Kiwier opfattes nogle gange som tilhørende [[strudsefugle]]ne og andre gange som eneste familie i deres egen [[Orden (biologi)|orden]] '''Apterygiformes'''.<ref name=gill/><ref name=clements/>
Kiwierne er mindre end de lignende [[strudsefugle]]. De
* [[Sydlig brun kiwi]] eller "tokoeka" (''Apteryx australis'')▼
* [[Brun kiwi|Nordlig brun kiwi]] (''Apteryx mantelli'')▼
* [[Lille plettet kiwi]] (''Apteryx owenii'')▼
* [[Stor plettet kiwi]] (''Apteryx haastii'')▼
* [[Okarito brun kiwi]] eller "rowi" (''Apteryx rowi'')▼
== Arter ==
▲Kiwierne er mindre end de lignende strudsefugle. De lever kun på [[New Zealand]] og er tilpassset et liv, hvor det, som hos strudsefuglene, ikke er nødvendigt at kunne flyve. New Zealand husede ikke større [[rovdyr]] før [[menneske]]t kom til øerne. Først indenfor den senere tid er disse introduceret, først med [[maori]]erne og senere med [[europæer]]ne bl.a. i form af [[rotte]]r, [[hund]]e og [[kat]]te. Disse rovdyr gør stort indhug i bestanden af bl.a. kiwier på New Zealand, så kiwierne må betragtes som truede når de indslæbte rovdyr ikke kan holdes under kontrol.
== Beskrivelse ==
Kiwier lever i huler i [[skov]]bunden. De lever af småinsekter – [[orm]]e, [[edderkop]]per, [[biller]] og nedfaldne [[frugt]]er. Til dette har de udviklet helt specielle kendetegn. Kiwiens lange [[næb]] er udviklet til at stikke i jorden og fange [[insekt]]er, de har endda udviklet [[næsebor]]ene, så de sidder på spidsen af næbbet, et karaktertræk ingen andre [[fugl]]e besidder. Herudover har kiwierne lange [[knurhår]] ved næbroden, der hjælper dem i fødesøgningen, der altid foregår om natten. Om natten kan man tit høre kiwiens karakteristiske snøftelyde, der fremkommer, når de forsøger at rense næseborene for jord. Kiwiernes ben er korte og kraftige, med lange kløer på tæerne. De bruges til opskrabning af skovbunden for at skræmme insekter frem.▼
Selvom kiwien ser temmelig speciel og lidt kluntet ud, er den overraskende adræt, når den bevæger sig. De kraftige ben bærer den hurtigt frem og stabiliteten opnås ved at kiwien bevæger [[hoved]]et og [[hals]]en i en karakteristisk hoppende bevægelse.▼
Kiwien er populær i New Zealand. faktisk så populær, at europæerne har taget navnet til sig. Der lever
▲Selvom kiwien ser temmelig speciel og lidt kluntet ud er den overraskende adræt når den bevæger sig. De kraftige ben bærer den hurtigt frem og stabiliteten opnås ved at kiwien bevæger [[hoved]]et og [[hals]]en i en karakteristisk hoppende bevægelse.
=== Føde ===
▲Kiwien er populær i New Zealand. faktisk så populær, at europæerne har taget navnet til sig. Der lever altså to forskellige [[folk]] med to forskellige [[kultur]]er på New Zealand: Maorierne, oprindelig fra [[Polynesien]] og kiwierne, oprindelig fra [[Europa]].
▲Kiwier lever i huler i [[skov]]bunden. De lever af småinsekter – [[orm]]e, [[edderkop]]per, [[biller]] og nedfaldne [[frugt]]er. Til dette har de udviklet helt specielle kendetegn. Kiwiens lange [[næb]] er udviklet til at stikke i jorden og fange [[insekt]]er, de har endda udviklet [[næsebor]]ene, så de sidder på spidsen af næbbet, et karaktertræk ingen andre [[fugl]]e besidder. Herudover har kiwierne lange [[knurhår]] ved næbroden, der hjælper dem i fødesøgningen, der altid foregår om natten. Om natten kan man tit høre kiwiens karakteristiske snøftelyde, der fremkommer, når de forsøger at rense næseborene for jord. Kiwiernes ben er korte og kraftige, med lange kløer på tæerne. De bruges til opskrabning af skovbunden for at skræmme insekter frem.
=== Æg ===
Af alle fugle har kiwierne forholdsmæssigt set det største [[æg]]. Et kiwiæg vejer 15-30% af hunnens kropsvægt. Til sammenligning fylder [[verden]]s tungeste æg – strudseægget kun omkring 1,5%-2% af [[struds]]ehunnens kropsvægt. <ref>Illustreret Videnskab 11/2011, side 22</ref>
== Kilder/Henvisninger ==
* [https://web.archive.org/web/20130115032031/http://www.kamcom.co.nz/kiwi/kiwifacts.htm The New Zealand kiwi] Arkiveret udgave fra 15. jan. 2013
* {{cite web | title = Danske navne på alverdens FUGLE | url = http://www.dof.dk/sider/images/stories/gu/navnegruppen/dokumenter/FUGLE_050710_DOF.pdf
| accessdate = 2014-01-02 | author = [[Navnegruppen]] for DOF - LDF - ZOO & ZM | date = Opdateret 5.juli 2010 | archivedate = 2013-07-12
| archiveurl = http://web.archive.org/web/20130712070104/http://www.dof.dk/sider/images/stories/gu/navnegruppen/dokumenter/FUGLE_050710_DOF.pdf}}
== Noter ==
{{Reflist
<ref name=gill>{{cite web | title = www.worldbirdnames.org | url = http://www.worldbirdnames.org/n-ratites.html
| accessdate = 2014-01-02 | author = Gill, F & D Donsker (Eds) | publisher = IOC World Bird Names (v 3.5). 2013
| archivedate = 2013-12-05 | archiveurl = https://web.archive.org/web/20131205171111/http://www.worldbirdnames.org/n-ratites.html}}
</ref>
<ref name=clements>{{cite web | title = The eBird/Clements checklist of birds of the world: Version 6.8 | url = http://www.birds.cornell.edu/clementschecklist/download/
| accessdate = 2014-01-02 | author = Clements, J. F., T. S. Schulenberg, M. J. Iliff, B.L. Sullivan, C. L. Wood, D. Roberson. | publisher = www.birds.cornell.edu
| archivedate = 2013-10-13 | archiveurl = https://web.archive.org/web/20131013131118/http://www.birds.cornell.edu/clementschecklist/wp-content/uploads/2013/08/Clements-Checklists-6.8.xlsx}}
</ref>
}}
{{commons_left|Apterygidae}}
[[Kategori:
{{Link FA|bg}}
| |||