Månelanding: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Gendannelse til seneste version ved Cgtdk, fjerner ændringer fra 92.246.13.229 (diskussion | bidrag)
SMART-1 hamrede ind i Månen, men jeg tvivler på at det er indenfor denne artikels ressort.
Linje 1:
[[Fil:Aldrin Apollo 11.jpg|right|thumb|260px|Astronauten [[Buzz Aldrin]] på Månen i 1969]]
'''Månelandingen [[20. juli]] [[1969]]''' kl. 21:17 dansk tid<ref>[http://www.tycho.dk/article/view/5509/1/32/ Rejs med til Månen] hentet d. 19. juli 2009</ref> var en utrolig teknologisk bedrift, hvor man for første gang landsatte et bemandet fartøj på [[Månen]]. Den 21. juli kl. 03:56 dansk tid (20. juli kl. 21:56 [[Lyndon B. Johnson Space Center|Houstontid]]) trådte det første menneske sin fod på Månen.
 
Linje 5:
Optakten til månelandingen var et løfte fra USA's præsident [[John F. Kennedy]] i starten af [[1960'erne]]. Efter at [[rumkapløbet]] mellem [[USSR]] og [[USA]] var gået i gang var [[rumfartsteknologi]]en udviklet med stor hast – og det var af politiske årsager vigtigt, hvorvidt det var USSR eller USA, der først kom til Månen og vandt rumkapløbet. Det var naturligvis også for at demonstrere, hvem der var den anden part teknologisk overlegen.
 
I 1969 landsatte amerikanske [[NASA]] [[Neil Armstrong]] på Månen og med ordene “Et lille skridt for et menneske, men et stort for menneskeheden” afsluttede Armstrong rumkapløbetmånekapløbet, men han havde også taget det første skridt i et nyt kapitel for menneskeheden og teknologien.
 
== Landingen ==
[[Fil:Moon-apollo17-schmitt_boulder.jpg|right|thumb|200px|Endnu et billede fra Månen]]
Efter et partre dages rejse ankom Neil Armstrong og hans mandskab på [[Apollo 11]]-missionen til Månen. Efter landinglandingen trådte [[astronaut]]erne ud, og der blev bl.a. taget billeder og optaget film. Ved landingsstedet placerede de et [[USA's flag|amerikansk flag]].
 
== Flere månelandinger ==
Frem til [[1972]] foretog NASA yderligere fem bemandede månelandinger. Siden har der ikke været mennesker på Månen. Astronauterne fra dengang bragte store mængder [[månesten]] og andre prøver fra overfladen med hjem. Yderligere [[selenologi]]ske analyser er blevet og bliver foretaget af satellitter.
 
Den seneste månelander er Kinas [[Chang'e 3]], der landede d. 14. december 2013. Den havde robotbilen ''Yutu'' med sig. I 2007 udlovede [[Google Lunar X Prize]] 20 millioner dollars til de første privatpersoner, der landsætter en mobil lander på Månen inden udgangen af 2015. 25 hold er tilmeldt.
[[ESA]]s [[SMART-1]]-satellit, der blev sendt op i 2003 tog desuden detaljerede billeder af månens overflade inden den til sidst fløj ind i månen.
 
NASA har siden [[2004]] haft som mål at sende mennesker til månenMånen igen inden [[2020]], som en del af [[Constellation-programmet]].
 
== Se også ==