Edwin Jessen: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
+ 4 kategorier ved hjælp af Hotcat
Linje 2:
'''Carl Arnold Edwin Jessen''' ([[1. januar]] [[1833]] i [[Randers]] - [[15. juni]] [[1921]] i [[København]]) var en dansk sprogforsker, søn af [[N.J. Jessen]].
 
Jessen blev [[student]] [[1849]] og begyndte at studere teologi; men medens han med iver læste [[Skriften]], blev [[kirkehistorie]] og [[dogmatik]] ham modbydelige, og han forlod studiet. I [[1857]] tog han [[magisterkonferens]] i [[nordiske sprog]] og disputerede derefter [[1862]] med [[afhandling]]en ''Undersøgelser til nordisk Oldhistorie'', hvor han underkaster overleveringerne om [[Lodbrok]]-[[æt]]ten og om [[Gorm]] en indgående kritik i så skarp en form, at fakultetet, idet det antog afhandlingen, skrev, at det "maatte ønske, at Forfatteren havde valgt en anden Fremstillingsmaade". I [[1860'erne]] skrev han, navnlig i ¨¨[[Tidsskrift for Filologi og Pædagogik]]'' og ''[[Aarbøger for nordisk Oldkyndighed]]'', en række, til dels meget værdifulde afhandlinger på forskellige områder af nordisk filologi, især om [[lydlære]] og [[metrik]]; både [[Dansk (sprog)|dansk]], [[oldnordisk]] og [[Engelsk (sprog)|engelsk]] [[sproghistorie]] har han kastet lys over, ligesom han var den første til at gøre den vigtige opdagelse, at ''e'' i de ]]germanske sprog]] i mange tilfælde repræsenterer et ældre trin end ''i''.
Jessen blev [[student]] [[1849]] og begyndte at studere Teologi; men medens han med Iver læste
 
Skriften, blev Kirkehistorie og Dogmatik ham »modbydelige«, og han forlod Studiet. 1857 tog
end i. Et Par smaa Afhandlinger »Om Stavelsemaals og Toneholds Gengivelse i Lydskrift«
han Magisterkonferens i nordiske Sprog og disputerede derefter 1862 med afhandlingen
»Undersøgelser til nordisk Oldhistorie«, hvor han underkaster Overleveringerne om
Lodbrok-Ætten og om Gorm en indgaaende Kritik i saa skarp en Form, at Fakultetet, idet
det antog afhandlingen, skrev, at det »maatte ønske, at Forfatteren havde valgt en anden
Fremstillingsmaade«. I 1860’erne skrev han, navnlig i »Tidsskrift for Filologi og Pædagogik« og »Aarbøger
for nordisk Oldkyndighed«, en Rk., til Dels meget værdifulde Afhandlinger paa forskellige
Omraader af nordisk Filologi, især om Lydlære og Metrik; baade dansk, oldnordisk og
eng. Sproghistorie har han kastet Lys over, ligesom han var den første til at gøre den
vigtige Opdagelse, at e i de germanske Sprog i mange Tilfælde repræsenterer et ældre Trin
end i. Et Par smaa Afhandlinger »Om Stavelsemaals og Toneholds Gengivelse i Lydskrift«
er virkelig en hel lille Fonetik. Desuden forfattede han flere lærebøger, bl. a. »Nordisk
Gudelære« (1867) og »Dansk Sproglære« (1868). Han er overalt selvstændig i sin Opfattelse og
Line 29 ⟶ 20:
Menneskers Sjæl, at det sjælelige udelukkende beror paa Sansning, og at Bevidsthed opstaar
ved, at »visse Stofkombinationer under visse Bevægelseskombinationer geraade i visse
Tilstandskombinationer, der ere det ubegribelige, vi kalde Bevidsthed«.

Retskrivning blev ved at
interessere J., der fra at have været meget radikal gik over til bevidst Reaktion. I talrige
Artikler ironiserede han over Svend Grundtvig og den af Kultusministeriet anbefalede
Line 40 ⟶ 33:
Sprogvidenskab gængse Opfattelser og Metoder. Hertil slutter sig en Rk. »Etymologiserende
Notitser« i fl. Aarg. af »Nord. Tidsskr. f. Fil.«. I »Oversigt over de religiøse Illusioners Historie«
(1904) angribes de positive Religioner, særlig Kristendommen, med en her i Landet ellers ukendt Voldsomhed.
 
== Kilder ==