Edwin Jessen: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Linje 2:
'''Carl Arnold Edwin Jessen''' ([[1. januar]] [[1833]] i [[Randers]] - [[15. juni]] [[1921]] i [[København]]) var en dansk sprogforsker, søn af [[N.J. Jessen]].
 
Jessen blev [[student]] [[1849]] og begyndte at studere teologi; men medens han med iver læste [[Skriften]], blev [[kirkehistorie]] og [[dogmatik]] ham modbydelige, og han forlod studiet. I [[1857]] tog han [[magisterkonferens]] i [[nordiske sprog]] og disputerede derefter [[1862]] med [[afhandling]]en ''Undersøgelser til nordisk Oldhistorie'', hvor han underkaster overleveringerne om [[Lodbrok]]-[[æt]]ten og om [[Gorm]] en indgående kritik i så skarp en form, at fakultetet, idet det antog afhandlingen, skrev, at det "maatte ønske, at Forfatteren havde valgt en anden Fremstillingsmaade". I [[1860'erne]] skrev han, navnlig i ¨¨''[[Tidsskrift for Filologi og Pædagogik]]'' og ''[[Aarbøger for nordisk Oldkyndighed]]'', en række, til dels meget værdifulde afhandlinger på forskellige områder af nordisk filologi, især om [[lydlære]] og [[metrik]]; både [[Dansk (sprog)|dansk]], [[oldnordisk]] og [[Engelsk (sprog)|engelsk]] [[sproghistorie]] har han kastet lys over, ligesom han var den første til at gøre den vigtige opdagelse, at ''e'' i de ]]germanske sprog]] i mange tilfælde repræsenterer et ældre trin end ''i''. Et par små afhandlinger ''Om Stavelsemaals og Toneholds Gengivelse i Lydskrif'' er virkelig en hel lille [[fonetik]]. Desuden forfattede han flere [[lærebøger]], blandt andet ''Nordisk Gudelære'' (1867) og ''Dansk Sproglære'' (1868).
 
Han er overalt selvstændig i sin opfattelse og yderst kortfattet i sin Fremstillingfremstilling, desuden altid skarpt polemisk over for afvigende
Et Par smaa Afhandlinger »Om Stavelsemaals og Toneholds Gengivelse i Lydskrift«
anskuelser. Således skrev han imod [[Rasmus Rask|Rask]] (om [[selvlyd]]enes længde), [[Jakob Grimm|Grimm]] (om [[lydforskydning]]en), [[Madvig]] (om sprogets oprindelse), [[Svend Grundtvig]] (om Edda-Kvadenes Alder og
er virkelig en hel lille Fonetik. Desuden forfattede han flere lærebøger, bl. a. »Nordisk
Gudelære« (1867) og »Dansk Sproglære« (1868). Han er overalt selvstændig i sin Opfattelse og
yderst kortfattet i sin Fremstilling, desuden altid skarpt polemisk over for afvigende
Anskuelser. Saaledes skrev han imod Rask (om Selvlydenes Længde), Grimm (om
Lydforskydningen), Madvig (om Sprogets Oprindelse), [[Svend Grundtvig]] (om Edda-Kvadenes Alder og
Oprindelse), Oehlenschläger og Heiberg (Om Mytologien i »Nordens Guder«), Worsaae (om
Guldbrakteaterne) o. fl.; meget videnskabeligt spindelvæv fik han vel derved fejet bort, men