Edwin Jessen: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Tilføjede Kategori:Slægten Jessen ved hjælp af Hotcat
Linje 2:
'''Carl Arnold Edwin Jessen''' ([[1. januar]] [[1833]] i [[Randers]] - [[15. juni]] [[1921]] i [[København]]) var en dansk sprogforsker, søn af [[N.J. Jessen]].
 
Jessen blev [[student]] [[1849]] og begyndte at studere teologi; men medens han med iver læste [[Skriften]], blev [[kirkehistorie]] og [[dogmatik]] ham modbydelige, og han forlod studiet. I [[1857]] tog han [[magisterkonferens]] i [[nordiske sprog]] og disputerede derefter [[1862]] med [[afhandling]]en ''Undersøgelser til nordisk Oldhistorie'', hvor han underkaster overleveringerne om [[Lodbrok]]-[[æt]]ten og om [[Gorm]] en indgående kritik i så skarp en form, at fakultetet, idet det antog afhandlingen, skrev, at det "maatte ønske, at Forfatteren havde valgt en anden Fremstillingsmaade". I [[1860'erne]] skrev han, navnlig i ''[[Tidsskrift for Filologi og Pædagogik]]'' og ''[[Aarbøger for nordisk Oldkyndighed]]'', en række, til dels meget værdifulde afhandlinger på forskellige områder af nordisk filologi, især om [[lydlære]] og [[metrik]]; både [[Dansk (sprog)|dansk]], [[oldnordisk]] og [[Engelsk (sprog)|engelsk]] [[sproghistorie]] har han kastet lys over, ligesom han var den første til at gøre den vigtige opdagelse, at ''e'' i de ]][[germanske sprog]] i mange tilfælde repræsenterer et ældre trin end ''i''. Et par små afhandlinger ''Om Stavelsemaals og Toneholds Gengivelse i Lydskrif'' er virkelig en hel lille [[fonetik]]. Desuden forfattede han flere [[lærebøger]], blandt andet ''Nordisk Gudelære'' (1867) og ''Dansk Sproglære'' (1868).
 
Han er overalt selvstændig i sin opfattelse og yderst kortfattet i sin fremstilling, desuden altid skarpt polemisk over for afvigende
anskuelser. Således skrev han imod [[Rasmus Rask|Rask]] (om [[selvlyd]]enes længde), [[Jakob Grimm|Grimm]] (om [[lydforskydning]]en), [[Madvig]] (om sprogets oprindelse), [[Svend Grundtvig]] (om [[Edda-kvadene]]s alder og oprindelse), [[Oehlenschläger]] og [[Heiberg]] (om [[mytologi]]en i ''Nordens Guder''), [[Worsaae]] (om [[guldbrakteaterne]]) og flere; meget videnskabeligt spindelvæv fik han vel derved fejet bort, men hist og her skød han betydelig over målet, og alt for ofte blev han stående ved det rent negative. Fra [[1870]] producerede han længe kun meget lidt ([[1872]] en afhandling om [[Egils saga]] i [[Sybel]]s ''Historische Zeitschrift'' og 1872 en om [[Svensk (sprog)|svensk]]-[[Norsk (sprog)|norske]] grænsedialekter i ''[[Norsk Historisk Tidsskrift]]'') og tabte åbenbart efterhånden lysten til at følge med i nordisk filologi. [[1882]] udkom det interessante lille Skrift ''Bemærkninger om psykologiske Spørgsmaal'', hvori det konsekvent [[materialist]]iske standpunkt hævdes, at der ingen forskel er på [[dyr]]s og [[mennesker]]s [[sjæl]], at det sjælelige udelukkende beror på sansning, og at [[bevidsthed]] opstår ved, at "visse Stofkombinationer under visse Bevægelseskombinationer geraade i visse Tilstandskombinationer, der ere det ubegribelige, vi kalde Bevidsthed".
anskuelser. Således skrev han imod [[Rasmus Rask|Rask]] (om [[selvlyd]]enes længde), [[Jakob Grimm|Grimm]] (om [[lydforskydning]]en), [[Madvig]] (om sprogets oprindelse), [[Svend Grundtvig]] (om Edda-Kvadenes Alder og
Oprindelse), Oehlenschläger og Heiberg (Om Mytologien i »Nordens Guder«), Worsaae (om
Guldbrakteaterne) o. fl.; meget videnskabeligt spindelvæv fik han vel derved fejet bort, men
hist og her skød han betydelig over Maalet, og alt for ofte blev han staaende ved det rent
negative. Fra 1870 producerede han længe kun meget lidt (1872 en Afh. om Egils-Saga i
Sybel’s »Historische Zeitschrift« og 1872 en om svensk-norske Grænsedialekter i »Norsk Hist.
Tidsskrift«) og tabte aabenbart efterhaanden Lysten til at følge med i nordisk Filologi. 1882
udkom det interessante lille Skrift »Bemærkninger om psykologiske Spørgsmaal«, hvori
det konsekvent materialistiske Standpunkt hævdes, at der ingen Forskel er paa Dyrs og
Menneskers Sjæl, at det sjælelige udelukkende beror paa Sansning, og at Bevidsthed opstaar
ved, at »visse Stofkombinationer under visse Bevægelseskombinationer geraade i visse
Tilstandskombinationer, der ere det ubegribelige, vi kalde Bevidsthed«.
 
[[Retskrivning]] blev ved at interessere J., der fra at have været meget radikal gik over til bevidst Reaktion. I talrige
interessere J., der fra at have været meget radikal gik over til bevidst Reaktion. I talrige
Artikler ironiserede han over Svend Grundtvig og den af Kultusministeriet anbefalede
Retskrivning; da Ministeriet 1888 gik til at paabyde en Retskrivning for Skolerne, kom J.’s