Edwin Jessen: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m Tilføjede Kategori:Slægten Jessen ved hjælp af Hotcat |
|||
Linje 2:
'''Carl Arnold Edwin Jessen''' ([[1. januar]] [[1833]] i [[Randers]] - [[15. juni]] [[1921]] i [[København]]) var en dansk sprogforsker, søn af [[N.J. Jessen]].
Jessen blev [[student]] [[1849]] og begyndte at studere teologi; men medens han med iver læste [[Skriften]], blev [[kirkehistorie]] og [[dogmatik]] ham modbydelige, og han forlod studiet. I [[1857]] tog han [[magisterkonferens]] i [[nordiske sprog]] og disputerede derefter [[1862]] med [[afhandling]]en ''Undersøgelser til nordisk Oldhistorie'', hvor han underkaster overleveringerne om [[Lodbrok]]-[[æt]]ten og om [[Gorm]] en indgående kritik i så skarp en form, at fakultetet, idet det antog afhandlingen, skrev, at det "maatte ønske, at Forfatteren havde valgt en anden Fremstillingsmaade". I [[1860'erne]] skrev han, navnlig i ''[[Tidsskrift for Filologi og Pædagogik]]'' og ''[[Aarbøger for nordisk Oldkyndighed]]'', en række, til dels meget værdifulde afhandlinger på forskellige områder af nordisk filologi, især om [[lydlære]] og [[metrik]]; både [[Dansk (sprog)|dansk]], [[oldnordisk]] og [[Engelsk (sprog)|engelsk]] [[sproghistorie]] har han kastet lys over, ligesom han var den første til at gøre den vigtige opdagelse, at ''e'' i de
Han er overalt selvstændig i sin opfattelse og yderst kortfattet i sin fremstilling, desuden altid skarpt polemisk over for afvigende
anskuelser. Således skrev han imod [[Rasmus Rask|Rask]] (om [[selvlyd]]enes længde), [[Jakob Grimm|Grimm]] (om [[lydforskydning]]en), [[Madvig]] (om sprogets oprindelse), [[Svend Grundtvig]] (om [[Edda-kvadene]]s alder og oprindelse), [[Oehlenschläger]] og [[Heiberg]] (om [[mytologi]]en i ''Nordens Guder''), [[Worsaae]] (om [[guldbrakteaterne]]) og flere; meget videnskabeligt spindelvæv fik han vel derved fejet bort, men hist og her skød han betydelig over målet, og alt for ofte blev han stående ved det rent negative. Fra [[1870]] producerede han længe kun meget lidt ([[1872]] en afhandling om [[Egils saga]] i [[Sybel]]s ''Historische Zeitschrift'' og 1872 en om [[Svensk (sprog)|svensk]]-[[Norsk (sprog)|norske]] grænsedialekter i ''[[Norsk Historisk Tidsskrift]]'') og tabte åbenbart efterhånden lysten til at følge med i nordisk filologi. [[1882]] udkom det interessante lille Skrift ''Bemærkninger om psykologiske Spørgsmaal'', hvori det konsekvent [[materialist]]iske standpunkt hævdes, at der ingen forskel er på [[dyr]]s og [[mennesker]]s [[sjæl]], at det sjælelige udelukkende beror på sansning, og at [[bevidsthed]] opstår ved, at "visse Stofkombinationer under visse Bevægelseskombinationer geraade i visse Tilstandskombinationer, der ere det ubegribelige, vi kalde Bevidsthed".
[[Retskrivning]] blev ved at interessere J., der fra at have været meget radikal gik over til bevidst Reaktion. I talrige
Artikler ironiserede han over Svend Grundtvig og den af Kultusministeriet anbefalede
Retskrivning; da Ministeriet 1888 gik til at paabyde en Retskrivning for Skolerne, kom J.’s
|