'''August Adolf Eduard Eberhardt Kundt''' ([[18. november]] [[1839]] i [[Schwerin]] - [[21. maj]] [[1894]]) var en [[Tyske kejserrige|tysk]] [[fysiker]].
Efter at have studeret [[matematik]] og [[naturvidenskab]] i [[Leipzig]] [[1859]]—[[1861|61]] gik han til [[Berlin]], hvor han kom til at arbejde i [[[laboratoriet]] hos den betydelige eksperimentalfysiker [[Gustav Magnus|Magnus]]. Da han havde endt sine studier, kom han til [[Zürich]], hvor han i 2 år var {{[[professor]] i fysik ved ''[[Polytechnikum]]''. Herfra kom han [[1870]] til [[Würzburg]] som [[Rudolf Clausius|Clausius]]' efterfølger, og [[1872]]—[[1888|88]] var han professor i [[Strasbourg]], hvor han udfoldede en meget betydelig virksomhed, både som videnskabsmand, som lærer og som grundlægger af det store fysiske institut. Da [[Hermann von Helmholtz|Helmholtz]] var blevet præsident ved ''Reichsanstalt'', kom Kundt til [[Berlins Universitet|Berlin]] som professor i fysik. Ved hans død mistede Tyskland en af sine ypperste [[universitetslærer]]e og tillige en fremragende eksperimentalfysiker.
Professor i Strasbourg, hvor han udfoldede en meget betydelig virksomhed, både som
Eksperimentalfysiker. K.’sKundts videnskabelige Arbejderarbejder indtil 1870 havde som Regel akustiske ▼
Videnskabsmand, som Lærer og som Grundlægger af det store fys. Institut. Da Helmholtz var
blevet Præsident ved »Reichsanstalt«, kom K. til Berlin som Prof. i Fysik. Ved hans Død
mistede Tyskland en af sine ypperste Universitetslærere og tillige en fremragende
▲Eksperimentalfysiker. K.’s videnskabelige Arbejder indtil 1870 havde som Regel akustiske
Emner til Genstand; fra den Tid stammer hans Opdagelse, at Støvfigurer i et tonende Rør kan
benyttes til Bestemmelse af Lydens Hastighed (1866). Da Christiansen havde opdaget Lysets
