Forskel mellem versioner af "Cappelen (slægt)"

7 bytes fjernet ,  for 7 år siden
m
bot: Fjern unicode-kontrollerede tegn - WPCW fejl 16; kosmetiske ændringer
m (WPCleaner v1.27 - Ekstern link uden beskrivelse (Fixed using WP:WPCW))
m (bot: Fjern unicode-kontrollerede tegn - WPCW fejl 16; kosmetiske ændringer)
Nordmanden [[Philip Holst-Cappelen]] (oprindeligt navn ''André Simjak'', tidligere navn bl.a. ''Philip Sigval Bergesen'') er ikke medlem af den norske slægt Cappelen.
 
[[FileFil:Witshausen (Merian).jpg|280px|thumb|Wildeshausen på Dietrich og Johan von Cappelens tid]]
 
== Slægtens hovedgrene ==
 
== Grenen fra Skien ==
[[FileFil:Eidsvm. Didrich v.C..jpg|thumb|Eidsvollsmannen Didrich von Cappelen]]
I Ulrich Friderichs gren er bl.a. hans sønnesøn, grosserer og [[skibsreder]] Diderich von Cappelen (1734–94), Skien, som var far til [[eidsvollsmand]]en [[Didrich von Cappelen]] (1761–1828), Skien, og [[Peder Juel von Cappelen]] (1763–1837) som var grosserer i [[Drammen]], jernværksejer og politiker.
 
Peders og Maries søn, grosserer Elias Anton Smith (død 1912) grundlagde det kendte metal- og byggevare[[firma]] «[[E.A. Smith]]» i Trondheim. Firmaet ejes og drives fortsat af hans efterkommere, i dag af [[Trond Reinertsen]] som [[koncernchef]]. En af Elias Antons sønner var norsk-amerikaneren Elias Anton Cappelen Smith som bl.a. var [[partner]] i «[[Guggenheim Brothers]]», [[New York]] og gav store [[donation]]er i Norge.
 
== Grenen fra Holden, Ulefoss ==
[[FileFil:Diderik Cappelen (1856-1935).jpg|100px|thumb|Kammerherre Diderik Cappelen,Holden, som fandt ''cappelenit'']]
 
Eidsvollmanden Didrich von Cappelen (død 1828) var i sit første ægteskab med Maria Plesner (død 1800), far til jernværksejer [[Diderik von Cappelen (1795–1866)]], [[Ulefoss]]. Diderik arvede ejendomme, som var købt af hans fars farfar i 1729, mens Diderik selv købte [[Ulefos Jernværk]] med [[Holden Hovedgård]] i 1835. Diderik var gift med Henriette [[Løvenskiold]] og far til bl.a. jernværksejer [[Severin Diderik Cappelen]], Ulefoss, og maleren [[August Cappelen]] (1827–52).
 
Severin Dideriks søn, [[kammerherre]] [[Diderik Cappelen]] (1856–1935) omlagde og moderniserede virksomhederne og tilkøbte [[Vrangfoss]]. Han fandt et ukendt [[mineral]], som fik navnet ''cappelenit''. Han var far til godsejer Harald Severin Diderik Cappelen, som fik anlagt [[Vrangfoss kraftværk]], og som igen var far til [[civilingeniør]] Diderik Cappelen, der bl.a. startede produktion af vejmateriale (bl.a. [[kloakdæksel]]er) og hvis søn [[civiløkonom]] Carl Diderik Cappelen er den nuværende ejer. Disse familiemedlemmer har også stadig moderniseret virksomhederne og [[jernstøberi]]et er et af de otte tilbageværende i Norge.
 
H.S.D. Cappelen var gift med Ingeborg født Eger, og de var forældre til August Cappelen, Oslo, som var bestyrelsesformand og ejer af [[elektricitet]]s[[firma]]et [[Sønnico]] AS, og far til bl.a. [[aktie]][[mægler]] Fredrik Cappelen. H.S.D. og Ingeborg Cappelens datter er Anette Skaugen gift med [[skibsreder]] [[Brynjulf Skaugen (1918)|Brynjulf Skaugen]], Oslo.
 
Civilingeniør Diderik Cappelen, Ulefoss, er gift med Juliana Louise født [[von Platen (slægt)|von Platen]] fra Sverige. De er også forældre til Harald Johan Cappelen, Oslo, og Aksel Cappelen, [[Göteborg]], Sverige.
 
== Grenen fra Gjemsø kloster, Skien ==
[[Fil:Gjemsø Linaae.JPG|thumb|Gjemsø kloster i Cappelens tid]]
Eidsvollmannen Didrich von Cappelen (død 1828) var i sit andet ægteskab med Marie Severine [[Blom (slekt)|Blom]], far til [[Hans Cappelen (1803-1846)|Hans Blom Cappelen]] (1803–1846), [[Gjemsø kloster]], gift med [[kusine]]n [[Benedicte Cappelen]]. De var forældre til bl.a. [[Didrik Cappelen (1836–1914)|Didrik Cappelen]] (1836–1914), Skien, som var far bl.a. til [[Didrik Cappelen (1873-1941)|Didrik («Diddi») Cappelen]] (1873–1941), Skien.
 
«Diddi» Cappelen var far til bl.a. [[Didrik Cappelen (1900–1970)|Didrik Cappelen]] («Dixe») (1900–70), Skien, [[Hans Cappelen]] («Hasse») (1903–79), Oslo, og messearrangøren Ingrid («Linge») Langaard, født Cappelen. Alle disse har efterkommere i dag.
Benedicte og Hans Blom Cappelen (død 1846) var også forældre til [[bank]]chef [[Hans Cappelen (1842-1924)]], «Lilleklosteret», Skien, som var farfar til bl.a. social[[rådmand]] [[Hans Johan Zeier Cappelen|Hans Cappelen]], Oslo, som igen er far til Margrethe Cappelen og Tore Cappelen, begge Oslo. Rådmanden var bror til [[ambassadør]] [[Johan Zeier Cappelen]] (1913–2007), Oslo, samt til [[justitiarius]], tidligere finans- og [[udenrigsminister]] (A) [[Andreas Zeier Cappelen]] (1915–2008), [[Stavanger]], som er far til bl.a. kontorchef Frede Cappelen, Stavanger, og forskeren [[Ådne Cappelen]], [[Statistisk sentralbyrå]], Oslo.
 
Fra bankchef Hans Cappelens (død 1924) datter Benedicte C. gift Melhuus (død 1976), stammer [[Inger Prebensen]]. Fra hans sønner stammer en linje af slægten, som er bosat i [[USA]], [[Sverige]] og [[Østrig]]. Af disse var hans søn Fredrik Cappelen direktør for [[Borregaard]]s ejendomme i [[Värmland]], Sverige, og dennes søn Jan Wessel Cappelen (f. 1923) var direktør for Borregaards ejendomme i [[Hallein]], Østrig.
 
== Grenen fra Porsgrunn og «forlagsgrenen» ==
[[FileFil:Ulrich fredrich von cappelen.jpg|100px|thumb|[[Silhuet]] af Ulrich Fredrich von Cappelen som denne gren stammer fra]]
 
Diderich von Cappelen (død 1794) i Skien var i 1. ægteskab også far til [[Ulrich Fredrich von Cappelen]] (1770–1820), skibsreder og grosserer i Porsgrunn, gift med Benedicte H. [[Aall]] (søster til [[eidsvollsmand]]en [[Jacob Aall]]). De var forældre til bl.a. [[forlag]]sboghandler [[Jørgen Wright Cappelen]] (1805–78) hvis efterkommere har haft samme navn i fem generationer helt til vore dage. Hans ene søn var [[Jørgen Wright Cappelen II]]. Fra ham stammer bl.a. forfatteren [[Peder Wright Cappelen]] (1931–92), der var gift anden gang med [[skuespiller]] [[Kari Simonsen]], og de er forældre til forskerne [[Alexander W. Cappelen]], [[Cornelius W. Cappelen]] og [[Herman Cappelen]]. Peder (død 1992) er i første ægteskab far til forfatteren Anders W. Cappelen, som igen er far til skuespilleren [[Sofie Cappelen]].
 
== Slægtsvåbenet ==
[[Fil:Cappelen skjold 1969.GIF‎GIF|100 px|thumb| Cappelen skjold [[heraldisk stil|stilisert]] og tegnet for «Norske slektsvåpen» (1969)]]
[[Fil:Johan_v_C_Wildeshausen_bumerke.JPG|100 px|thumb| Bomærkeskjold i seglet til Johan von Cappelen, Wildeshausen, på dokument fra 1617]]
 
Johan junior brukte hele det komplette slægtsvåben, også indgraveret på sølvbæger.Hans tre brødre brukte det samme våbenet i deres segl. Siden har våbenet været brugt i slægten med noglr mindre variatiner. Våbenet findes malet, graveret på metal og glas, broderet, udskåret, trykt og gengivet på flere andre måder.
 
Våbenets heraldiske farver ([[tinkturer]]) varierer en del i de forskellige slægtsgrene og gennem tiderne. De ældste kendte tinkturer er 1. felt [[blå]]t med [[sølv]] pelikan og 2. felt sølv med [[rød]]e roser som har [[grøn]]ne blade og stilker fra grøn jord. Dette våben er i et [[krone (hovdebeklædning)|kronekronet]]t skjold uden hjelmtegn, på en maleriramme fra ca. 1730 i [[Mælum kirke]] ved Skien.
 
Flere afbildninger af våbenskjoldet er lagt ud på Arnstein Rønnings netsted: http://heraldikk.blogspot.com/
De tre roser i skjold har fra 1800-tallet været brugt som forlagsmærke og [[kendetegn]] for [[J. W. Cappelens Forlag]].
 
== Litteratur ==
* [[Erik Andreas Thomle]]: ''Familien (von) Cappelen i Norge og Danmark'', [[Christiania]] 1896.
* [[Haagen Krog Steffens]]: [http://www.nb.no/utlevering/nb/2f6c721517a4a64cdc056c0f2498ed56#&struct=DIVP273 ''Norske Slægter 1912''], [[Gyldendal]]ske Boghandel, [[Kristiania]] 1911.
* [[Hans Cappelen (1945-)|Hans Cappelen]]: «Familien Cappelens tyske opprinnelse. Noen antagelser og [[hypotese]]r», ''[[Norsk Slektshistorisk Forening|Norsk slektshistorisk tidsskrift]]'', bind 31 (1988), side 378–396
* Lambrecht Haugen: ''Cappelen-slekten 1627-2008'', [[Rosendal]] 2008.
''Litteratur om slægtsvåbenet''
* ''Fotolitografisk Gjengivelse af det i Storthingets Arkiv opbevarede Original-Haandskrift af Kongeriget Norges Grundlov af 17.de Mai 1814'' (viser eidsvollsmandens segl med slægtsvåbenet)
* ''Vaabenførende Slægter i Danmark'', København 1946.
* Hans Cappelen: ''Norske slektsvåpen'', Oslo 1969. (2. oplag, Oslo 1976)
* [[Herman Leopoldus Løvenskiold|Herman L. Løvenskiold]]: ''Heraldisk nøkkel'', Oslo 1978