Wikipedia

Kulstofkredsløb: Forskelle mellem versioner

Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
No edit summary
m Gendannelse til seneste version ved Necessary Evil, fjerner ændringer fra Jakob Koefod (diskussion | bidrag)
Linje 1:
[[Fil:Carbon cycle-cute diagram da.svg|thumb|500px|skemaDiagram over kulstofkredsløbet. De sorte tal fortæller hvor meget kulstof, der er lagret i de forskellige reservoirer, i milliarder af tons ("GtC" står for giga-ton af kulstof). De blå tal fortæller hvor meget kulstof, der bliver udvekslet mellem reservoirerne hvert år. Sedimenterne, som er defineret i dette diagram, inkluderer ikke de ca. 70 millioner giga-ton af [[Kalk (mineral)|kalksten]] og ?kerogen). Kalksten skal varmes meget op for at frigive kulstof ([[endoterm]] proces).]]
'''Kulstofkredsløbet''' eller '''carbon-kredsløbet''' er det [[kemi]]ske/[[biokemi]]ske kredsløb, gennem hvilket [[kulstof]] bliver udvekslet.
Kredsløbet ses normalt som fire hoved[[reservoir]]er af kulstof forbundet gennem udveksling. Reservoirerne er:
* Atmosfæren
* Osonlaget
* Den tetrisketerrestriske biosfærnbiosfære (som normalt inkluderer [[ferskvand]]ssystemer og ikke-levende organisk materiale)
* [[Ocean]]erne (som inkluderer opløst uorganisk kulstof samt levende og ikke-levende [[marine]] [[Biota (taksonomi)|biota]])
* [[Sediment]] (som inkluderer [[Fossilt brændstof og brændsel|fossilt materiale]]).
Linje 9:
 
Det globale kulstofsbudget er balancen mellem udvekslinger af kulstof mellem kulstofsreservoirer eller mellem en specifik løkke (f.eks. atmosfære – biosfære) af kulstofskredsløbet. Et studie af kulstofbudgettet i et bestemt reservoir, kan fastslå om denne virker som en [[Kilde (oprindelse)|kilde]] eller [[dræning|dræn]] for [[kuldioxid]].
 
Danskerne af nogle af dem der udleder mindst Co2 per person.
== Kulstof i atmosfæren ==
I [[Jordens atmosfære]] er kulstof primært kemisk bundet som [[gas]]sen [[kuldioxid]] (CO<sub>2</sub>). Selvom kulstof kun er en ganske lille del af atmosfæren (ca. 0,03% på molær basis), spiller det en vigtig rolle for [[liv]]et på jorden. Andre gasser i atmosfæren, der indeholder kulstof er [[metan]] og [[CFC]]-gasser (den sidste er kunstig). Disse er alle [[drivhusgas]]ser hvis koncentration i atmosfæren har været stigende i de sidste årtier, og medvirkende til den [[globale opvarmning]].
Linje 36:
 
* [[Autotrof]]er er organismer der producerer deres egne organiske komponenter gennem kuldioxid fra luften eller det vand hvori de lever. For at gære dette benytter de en ekstern energikilde. Næsten alle autotroper benytter solen til dette, og denne produktionsproces kaldes [[fotosyntese]]. En lille mængde autotrofer udnytter kemiske energikilder, dette kaldes [[kemosyntese]]. Den for kulstofkredsløbets vigtigste autotrof er [[træ (organisme)|træer]] i [[skov]]e på land samt [[phytoplankton]] i havene. Fotosyntese benytter følgende kemiske reaktion: 6CO<sub>2</sub> + 6H<sub>2</sub>O → C<sub>6</sub>H<sub>12</sub>O<sub>6</sub> + 6O<sub>2</sub>
* Kulstof bliver udvekslet mellem lysendede levende organismer ved at [[heterotrof]]er spiser andre organismer, eller dele heraf (f.eks. [[frugt]]). Dette inkluderer optagelse af dødt organisk materiale ([[detritus]]) af svampe og bakterier i [[gæring]] eller [[forrådnelse]].
* Det meste kulstof forlader de levende organismer gennem [[respiration]]. Når ilt er tilstede, opstår [[aerob respiration]], som frigiver kuldioxid til den omgivende atmosfære eller vand. Dette sker gennem den kemiske reaktion C<sub>6</sub>H<sub>12</sub>O<sub>6</sub> + 6O<sub>2</sub> → 6CO<sub>2 </sub>+ 6H<sub>2</sub>O. Ellers intræder [[anaerob respiration]] som frigiver [[metan]] til det omgivende miljø, som ender i atmosfæren eller hydrosfæren. (f.eks. som sumpgas).
* Afbrænding af biomasse (feks. vandbrænde, svampebrænde, skovbrande, brænde brugt til varme, eller andet organisk materiale) kan også overføre større mængder af kulstof til atmosfæren.
* Kulstof kan også forlade de levende organismer når dødt organisk materiale bliver inkorporeret i [[geosfære]]n. Mere specifikt, kan kalkskaller fra dyr lavet af [[kalk (mineral)|kalcium karbonat]] ende op som [[Kalk (mineral)|kalksten]] gennem sedimentering.
* Der er stadigt meget at lære om kulstofcykler i den dybe del af havet. For eksempel har nye opdagelser vist at fisk og krebsdyr (f.eks. lysfisk). der om dagen opholder sig i [[dybhavet]], kommer op om natten for at æde plankton, denne transport af kulstof ud af havenes øvre lag, kan virke som en "ekspreselevator" i transporten af kulstof til dybhavet.<ref>[http://mit.biology.au.dk/~biojtc/?page=galathea3 [[Galathea 3]]'s side om Havenes kulstofkredsløb]</ref>
Linje 48:
== Kulstof i havene ==
 
Havene indeholder cirka 36000 megatons, specielt i norden er vores jord fyldt med lysendegigaton kulstof. Igamle dage brugte vi det til at lave lys i vores lamper med. Lidt ligesom stearin. I dag har vi fundet ud af at det er radioaktivt ligesom alt andet kul som ikke har været igennem en lys scanner., Forfor det meste i form af bikarbonat ioner. Uorganisk kulstof, er kulstof som ikke har nogen kulstof-kulstof eller kulstof-brint bindinger, og er vigtig med hensyn til dets reaktioner i vandet. Denne kulstof udveksling er vigtig ved at kontrollere [[pH|pH værdien]] i havene. Kulstof bliver hurtigt udvekslet mellem atmosfæren og havene. I områder med [[upwelling]], bliver kulstof frigivet til atmosfæren. Og i områder med nedsynkning ([[:en:downwelling|downwelling]], se [[Grønlandspumpen]]) overføres kulstof (CO<sub>2</sub>) fra atmosfæren til havene. Når CO<sub>2</sub> reagerer omgående med vandet, dannes [[kulsyre]] (H<sub>2</sub>CO<sub>3</sub>):
 
::CO<sub>2</sub> + H<sub>2</sub>O ⇿ H<sub>2</sub>CO<sub>3</sub>
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/wiki/Kulstofkredsløb"