Vyborg: Forskelle mellem versioner

'''Vyborg''' ({{lang-ru|Вы́борг}}, ({{Lit|Vyborg}}), {{lang-fi|Viipuri}},{{lang-sv|Viborg}}, {{lang-de|Wiburg}}) er en [[by]] i [[Leningrad oblast]], [[Rusland]], i en del af det område, som [[Finland]] måtte afstå til [[Sovjetunionen]] efter [[2. verdenskrig]]. Byen har 78.800 indbyggere ([[2004]]). Vyborg ligger ved [[Finske Bugt]] på det [[Karelske næs]]. Hovedgaden i Vyborg hedder ''Lenina prospekt'', mens den under finsk styre hed ''Torkkelinkatu'' ({{lang-sv|Torgilsgatan}}) efter byens grundlægger.

 

== Historie ==

Det område, hvor Vyborg ligger var oprindeligt en handelsplads ved [[Vuoksi]]flodens vestlige gren, der er udtørret. Området var beboet af [[karelere]], en [[østersøfinsk (sprog)|østersøfinsk]] [[folkestamme]], som kom under [[Republikken Novgorod|Novgorod]]s og [[Sverige]]s herredømme.

 

Formentlig under Erik Axelsson Thotts tid, i 1470-erne, begyndte man at opføre forsvarsværker omkring byen. Vyborg kom til at ligne [[Visby]] med sin bymur, to munkeordner ([[dominikaner]] [[1392]] og [[franciskaner]] i begyndelsen af 1400-tallet), slot (Torgils Knutssons borg) og domkirke (omend den først officielt blev det år [[1554]] da [[Vyborgs stift]] oprettedes) ved grænsen til republikken [[Novgorod]] og senere [[Rusland]]. Det var en vigtig handelsplads for Østeuropahandelen (via [[Hansaen]], med [[tjære]] som vigtigste eksportvare<ref name=SNL>[http://snl.no/Vyborg Vyborg i Store norske leksikon] (hentet 14 marts 2013) {{no sprog}}</ref>), ekspansionspolitik og den vesterlandske kristendoms yderste post, med en talrig mangekulturel befolkning, som talte svensk, finsk, russisk og tysk.

 

 

Befæstningsarbejderne fortsattes lige til, at rigsgrænsen ved [[freden i Stolbova]] 1617 flyttedes længere mod øst. [[Erik 14.]] påbegyndte og [[Johan 3.]] fuldførte en befæstningsfirkant på russisk side, den såkaldte Ny-befästningen eller I-vallen, inden for hvilken en stor mængde borgere bosatte sig og hvilken under 1600-tallet sammen med Siikaniemi (den nordlige forstad) og Pantsarlaks lige som den egentlige by regnedes til kommunen. [[Johan 3.]] anlagde tillige et blokhus på Siikaniemi, og 1588 påbegyndtes opførelsen af en [[bastion]] i henhold til italiensk maner. 1594 hærgedes Vyborg af en ødelæggende ildebrand, som tilmed skadede fæstningsværkerne. Efter, at hertug Karl 1599 havde indtaget Vyborg, blev der på ny fart i befæstningsarbejderne både omkring byen og ved slottet, og i 1604 var anlæggelsen "i full defension", men så omfattende, at 6.000–7.000 mands besætning var påkrævet.

Efter, at Sverige havde erobret [[Kexholm]] og [[Nöteborg]], mistede Vyborg sin militære betydning, og dets befæstninger vedligeholdtes der efter blot nødtørftigt; under byens regulering, anbefalet af [[Per Brahe d.y.]] og fra 1639 gennemført af ingeniør [[Anders Torstensson]], fik de til og med lov til at forfalde. I 1653 brændte Vyborg endnu en gang. I 1676 istandsattes såvel bybefæstningen som slotsvolden. I 1681 blev det bestemt, at I-vallen skulle forstærkes og forsynes med flere forsvarsværker mod havet. I 1694 var befæstningerne så forfaldne, at man med hest og slæde kunne køre ind gennem hullerne i mur og vold. Først 1703 fik Vyborg imidlertid egen fortifikationsstat, og fra 1704 begyndte forstærkningsarbejder i henhold til [[Lorentz Kristoffer Stobée]]s tegninger at blive gennemførte.

 

 

=== Russisk tid ===

Vyborg tilfaldt [[Rusland]] efter [[Den store nordiske krig]] ([[1700]]–[[1721|21]]). Efter at sejrrigt have udstået flere belejringer, således i 1411, 1495, 1555 og 1556 samt 1706, erobredes byen og slottet af russerne den 13. juni 1710 ved kapitulation efter en belejring, som varede fra den 22. marts og hvor under byen og slottet var blevet forsvaret af [[Magnus Stiernstråle]]. I 1711 truedes Vyborg af svenskerne, men ved [[freden i Nystad]] [[1721]] tilfaldt byen Rusland. I stedet for de ødelagte Siikaniemi og Pantsarlaks opstod i 1700-tallet forstæderne Slobodden eller Petersborgske forstad i øst og Vyborgske forstad i nord, på vestre hjørne af den såkaldte Slottsholmen (som ikke må forveksles med den lille holm på hvilken, slottet ligger). På sydsiden af Slottsholmen anlagdes under [[Anna Ivanovna|kejserinde Annas]] regering (1730–1740) fæstningsværkerne Kron S:tæ Annæ, senere atter opgivede.

 

=== Under Finland ===

 

 

Under den [[finske borgerkrig]] bemægtigede de "røde" sig, understøttede af russiske tropper, i slutningen af januar 1918 Vyborg, som i tre måneder forblev i deres hænder, indtil [[Carl Gustaf Mannerheim]]s hær efter seks dages belejring befriede byen med storm den 29. april.

 

== Eksterne henvisninger ==

* [http://www.sarks.fi/fa/PDF/FA19_37.pdf A1eksandr Saksa, Stanislav Belsky, A1eksandr Kurbatov, N adezhda Polyakova and Mervi Suhonen: "New Archaeological Excavations in Viipuri. Results of field investigations of the 1998 - 2001 seasons and current research problems of urban history" (''Fennoscandia archaelogica XIX'' (2002); s. 37-64)] (engelsk)

* {{runeberg.org|nfcl|0119.html Viborg}}