Lennart Torstenson: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m Tilføjede Kategori:Rigsråder fra Sverige ved hjælp af Hotcat |
Rmir2 (diskussion | bidrag) m småret |
||
Linje 1:
[[Fil:Lennart Torstenson 2.jpg|thumb|200px|Lennart Torstenson]]
'''Lennart Torstenson''' ([[17. august]] [[1603]] – [[7. april]] [[1651]]) var svensk [[Greve (rang)|greve]] ([[1647]]), [[general]] ([[1632]]), [[rigsråd]], [[feltmarskal]] ([[1641]]) og [[generalguvernør]] i [[Västergötland]], [[Dal]], [[Värmland]] og [[Halland]]. Han blev gift i [[1633]] med [[De la Gardie|Beata De la Gardie]] (Johansdotter) ([[1612]]-[[1680]]). Lennart Torstensson var en af [[Gustav 2. Adolf af Sverige|Gustav 2. Adolfs]] vigtigste militære rådgivere og reorganiserede det svenske [[artilleri]].
Ved sin hurtige og overrumplende krigsførelse anses Lennart Torstenson for at have været en læremester for [[Karl 10. Gustav af Sverige|Karl 10. Gustav]]. Som menneske beskrives han kun i positive vendinger. Han havde ofte problemer med sine lejetropper, som på grund af udeblevet [[sold]] truede med [[mytteri]].▼
== Biografi ==
Han blev født på Forstena gård i [[Västergötland]]. Han tilhørte en adelig familie, som stod i opposition til hertug Karl (Karl 9.), men ansattes ikke desto mindre som kammerpage hos Gustaf 2. Adolf. Sin første krigerske uddannelse fik han i nævnte konges livlandske og først og fremmest preussiske felttog og blev 1629 oberst for artilleriet, i hvilken egenskab han udfoldede en betydelig virksomhed i omdannelsen og udviklingen af artillerivåbnet.
Han kæmpede med berømmelse bl. a. ved [[Breitenfeld]] og Lech og blev i 1632 general. I kampene samme år ud for Nürnberg blev han fanget og pådrog sig ved den hårde behandling under fangenskabet en sygelighed — frem for alt [[reumatisme|gigt]]smerter — hvoraf han siden den tid led. I 1633 blev han udset og det følgende år udnævnt til rigstøjmester. I 1635—40 deltog han under Banér’s overkommando i den tyske krig, og 1641 blev han under et ophold i Sverige og straks efter, at han var blevet rigsråd, udnævnt til øverstbefalende i Tyskland. Han førte nu kommandoen 1641—1645 og udmærkede sig her paa en glimrende måde, først og fremmest ved hurtigheden i de militære bevægelser, så meget mere beundringsværdig, som han selv i reglen under marcherne måtte bæres på en båre, da hans gigtsmerter sædvanligvis forhindrede ham i at sidde til hest. Banér havde til den grad svækket Brandenburg og Sachsen, at disse stater ikke længere for alvor formåede at deltage i krigen mod Sverige, og Tostenson kunne lda forlægge krigsbegivenhederne ind i kejserens arvelande Schlesien, Böhmen og Mähren. Han gjorde 3 særlige felttog ind i disse Lande: efter det første indfald besejrede han i bund og grund Piccolomini 1642 ved Breitenfeld, efter det andet rykkede han ind i Danmark, mod hvilket land Sverige nu begyndte [[Torstenson-Krigen|krig]], og var inden første halvdel af 1644 fuldstændig herre over hele den jyske halvø; han vendte der efter tilbage til Tyskland, besejrede Gallas’ tropper ved Jüterbogk i Brandenburg og foretog 1645 det tredie indfald i Østrig, under hvilket han vandt en glimrende sejr ved [[Jankov|Jankowitz]] i Böhmen og trængte frem lige til Wien. Den 1. december 1645 afgav han overkommandoen og vendte tilbage til Sverige.
1648—1651 var han generalguvernør i Sveriges vestlige grænseprovinser Västergötland, Dalsland, Värmland og Halland.
== Eksterne henvisninger ==
[http://runeberg.org/salmonsen/2/23/0646.html ''Salmonsens Konversationsleksikon'', 2. udgave, bind XXIII; s. 638-639; opslag: Torstenson, Lennart]
▲Ved sin hurtige og overrumplende krigsførelse anses Lennart Torstenson for at have været en læremester for [[Karl 10. Gustav af Sverige|Karl 10. Gustav]]. Som menneske beskrives han kun i positive vendinger.
{{commonscat|Lennart Torstenson}}
| |||